Tid til en kop kaffe og en is!
Slut dit besøg på Frederikssund Museum af i museets skønne museumsbutik
I butikken finder du et varieret og spændende udvalg af varer med tilknytning til Roskilde fjord. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknyttet. Billetter til museets udstilling samt til arrangementer købes i museumsbutikken.

Butikken tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. Vi sælger kaffe, te, juice og sodavand samt Hansen’s Is og chokolade. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er ganske gratis at besøge museets butik

Har du spørgsmål til butikken, er du velkommen til at ringe til museumsbutikken på:
T 4631 8150

Til top
post-1307

Familiedag om oldtiden

BEGIVENHED

22. september kl. 10:00 – 14:00 inviterer vi til familiedag fuld af spændende aktiviteter.  Hvordan smager oldtidsslik? Hvordan føles en flintøkse? Og hvordan lugter en køkkenmødding? Sanseindtrykkene får fuld smæk på, når vi igen i år inviterer til Kulturstiweekend lørdag d. 22. september. Her kan årets Kulturstibørn – og alle andre oldtidsnysgerrige – være med til at grutte mel, lave dej af melet, bage det over åben ild og til sidst få sig en dejlig mundfuld oldtidsbrød. De kan smage te lavet af urteudtræk, hasselnødder, honning og nogle af alle de andre smage, som et oldtidsbarn har kendt og nydt – eller måske vrænget af. For oldtid er noget, der skal mærkes! Der kan laves buer, skydes på mål og laves helt egne Kulturstibadge! Kom og brug en dag med fingrene helt nede i oldtiden.
Arrangementet ligger i forlængelse af Frederikssund Kommunes tilbud Kulturstier, hvor kommunens yngste kommer på besøg på kulturinstitutionerne. Det er en mulighed for forældre til komme på tur med børnene dér, hvor de er på hjemmebane – samt en mulighed for andre nysgerrige til at opleve historien med alle sanserne.
Tid, pris og sted
22. september, 10-14
Gratis
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

post-37

Fjordens fugle

BEGIVENHED

Foredrag om fuglelivet ved Roskilde Fjord torsdag den 27. september, 19-21. Roskilde Fjord er en af landets vigtigste fuglelokaliteter. Dette foredrag handler om fjordens fugleliv og de fugletællinger, der har fundet sted i fjorden siden 1978. Man har foretaget systematiske optællinger af fjordens fugleliv i nu 40 år, hvilket gør tællingerne til en af de længste tidsserier indenfor dansk naturovervågning. De mange års tællinger af ynglende fugle i Roskilde Fjord har givet et os et detaljeret billede af, hvordan ynglefuglebestandene udvikler sig, og vi får stadig nyt at vide.

Tællingerne har bl.a. vist, at mange af fjordens fuglekolonier har det svært, og at bestandene af mange arter er i tilbagegang. I foredraget fortælles om, hvilke fuglearter man kan se i Roskilde Fjord, hvilke lokaliteter, der er særligt vigtige for fuglene, og hvordan det står til med bestandene af de forskellige arter. Der fortælles desuden om, hvordan fugletællingerne foregår i praksis og om, hvad man fra bl.a. myndighedernes side gør for at forbedre forholdene for fjordens fugleliv. Erik Mandrup Jacobsen er ornitolog og biolog i Orbicon.

Han arbejder til daglig med fugletællinger, miljøvurderinger og naturforvaltning, hvor han bl.a. i samarbejde med Nationalpark Skjoldundernes Land undersøger og overvåger fuglebestanden ved Roskilde Fjord og arbejder aktivt for at finde løsninger på tilbagegangen. Foredraget er en del af efterårets foredragsrække på Frederikssund Museum, Færgegården, der byder på et samarbejde med forskellige naturfaglige videnspersoner fra Roskilde Fjord. Museets permanente udstilling ”menneske og fjord” beskæftiger sig med forholdet mellem fortidens menne-sker og Roskilde Fjord, der har haft rollen som bl.a. madkammer, transportvej og levegrundlag. Fortiden og kulturhistorien hjælper os til at forstå nutiden og gisne om fremtiden, og det er netop dette samspil mellem fortiden, nutid og fremtid, som vi med efterårets foredrag gerne vil dykke ind i. I selskab af vores naturfaglige fjordkolleger vil se på, hvordan fjorden har udviklet sig og ser ud i dag, når de formidler deres indsigter om fjorden. På aftenen vil udstillingen ”Menneske og fjord” åbne en time før foredraget, så det er muligt at opleve den kulturhistoriske udvikling og de arkæologiske fund inden. Entréen er inkluderet i prisen.

Tid, pris og sted
27. september, kl. 19-21 (Museet åbner kl. 18, så det er muligt at opleve udstillingen ”menneske og fjord” inden foredraget)
50 kr. inkl. entré til museet. Billetter kan købes i museets butik eller på billetto.dk
Begrænset antal billetter
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

post-2307

Havørn, troldænder og grågæs

BEGIVENHED

Tag med på fugletur på Eskilsø 20. oktober kl. 10-14. Grib kikkert og gummistøvler – og tag med på fugletur til en af Nationalpark Skjoldungelandets fineste fuglelokaliteter. Oplev det rige fugleliv på Eskilsø og i Roskilde Fjord med den erfarne turguide Karsten Munkvad. Der vil være chance for at se havørn, der i år har udruget unger i Østskoven. Vi mødes ved Skovbroen og bliver færget over til Eskilsø. Vi vandrer op til klosterruinen og til Rørmosen og kigger fugle – spiser madpakker et sted på øen – og bliver til sidst sejlet tilbage til Skovbroen.

Husk
Madpakke, gode sko og tøj efter vejret.
Parker venligst inde i skoven langs skovvejen – og ikke ude på molen.

Turen er arrangeret af Museumskoncernen ROMU, Nationalpark Skjoldungernes Land samt bådelauget “Arne og Jørgen Jollen”.

Tid, Pris, Sted
20. oktober, kl. 10.00 – 14.00
100 kr. pr. person. Billetter købes på Billetto.dk.
Der er begrænset antal billetter til salg
Mødested: Skovbroen i Østskoven. Skovvejen 38, 4050 Skibby
Turleder: Karsten Munkvad

post-373

MUSEETS VENNER

BEGIVENHED

Færgegårdens Venner er støtteforeningen for Frederikssund Museum. Foreningen arbejder for at skabe et levende kulturmiljø på museet til glæde for egnens beboere. Dette gøres blandt andet gennem afholdelse af en række aktiviteter på museet i årets løb, samt ved praktisk arbejde ved afholdelse af museale arrangementer.

Havelauget:
Udover ovenstående har Færgegårdens Venner også et havelaug, der hjælpe til med at holde museets store haveanlæg. Havearkitekt Mette Rønne står i spidsen for lauget. Du kan kontkate Mette på T 4752 2481 eller E haven@fgven.dk

Praktisk:
Skulle du havde lyst til at støtte dit lokale museum, så meld dig ind i Færgegårdens Venner. Dette gøres ved at at indbetale 100 kroner (et års medlemsskab for en husstand) på reg. nr. 2670 og kontonummer 8974 161 762. Husk at skrive telefonnummer, mailadresse og navn.

Lukket – grundet udstillingsombygning