Kom tæt på fortidens håndværk

HANDS ON!

PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN

Kom tæt på fortidens håndværk og prøv selv kræfter med disse, når vi lørdag d. 15. juni omdanner museets haveanlæg og gårdsplads til små arbejdende værksteder. Her kan du møde museets arkæologer, en flinthugger, en vådbinder og en bådebygger der vil arbejde og vise deres særlige håndværk, fortæller om det og stå klar til at svare på dine spørgsmål.

Du kan f.eks. finde ud af hvorfor en  arkæolog vasker jord? Hvad et makrofossil er for noget? Eller prøve at arbejde med “tak” på Stenalderbopladsen og se flinthuggeren der tålmodigt hugger flint til redskaber. Du kan også på museets gårdsplads og i Nordlængden besøge fjordværkstedet, og møde vodbindereren der binder gammeldags fiskegarn og lærer dig at binde knob. Og så kan du tage en tur med “trækfærgen” og se bådebyggeren i fuld gang med at restaurerer museets gamle joller.

På dagen vil du møde:
Arkæolog Anders Hagensen
Arkæolog Astrid Wolff-Jensen
Flinthugger Sofus Stenak
Vodbinder Henry Leo Petersen
Bådebygger Lasse Vestergaard

TID, PRIS, STED

15 juni kl. 11:00 – 15:00
Gratis deltagelse i arrangementet. Alm. entré til museets udstilling.
Frederikssund Museum, Færgegården

Til top
post-2880

SKIPPERSKOLE

BEGIVENHED

SOMMERFERIE PÅ MUSEET

SKIPPERSKOLE

PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN

4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019. Alle dage kl. 

Ohøj! Kom og brug en dag i sommerferien med udsigt over fjorden, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres voksne til en dag på Skipperskolen.

Her kan børnene prøve kræfter med livet til søs og de mange øvelser og overvejelser, der følger med. Museets dygtige skipperlærere vil fortælle maritim historie om søfarer, matroser og sejlere, mens børnene binder knob, bygger både og finder deres indre skipper frem.

Der vil være rig mulighed for at opleve museets udstilling ”menneske og fjord”, der fortæller den berigende historie om det særlige bånd, der også beskrives ved forholdet mellem skipper og hav!

TID, PRIS, STED

4. og 5. juli samt 1. og 2. august 2019. Alle dage kl. 10:00 – 14:00
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, Jægerspris
Deltagelse er gratis. Almindelig entré til udstillingen.

Lukket – grundet udstillingsombygning