JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julestuer og julelege

4. december

GLÆDELIG 4. DECEMBER

Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege. De unge i landsbyen havde i løbet af året en række legestuer, som er det gamle ord for fester med dans. Det vi i dag kender som sanglegen Bro bro brille er et godt eksempel på den slags lege, der fyldte julestuer – meeen andre julelege havde et klart mere erotisk islæt.

Erotiske julelege

Julelegene var en legal måde at udleve en ellers tabuiseret seksualitet på. I legen Nippe strå skal man give et strå videre til sidemanden – men man må kun bruge munden. I Baldarone gemmer man ansigtet i en andens skød, mens man får et klap i måsen. Bagefter skal man gætte, hvem der gav klasket. I trille julekage bliver en karl og pige lagt oven på hinanden på et bord og æltet sammen af de andre som en dej. I en anden variant af legen bestod dejen af en pige alene,
der blev æltet af en karl fra selskabet. Der var også sanglege, hvor man sang om de forskellige beklædningsgenstande: hue, tørklæde, skjorte osv. Under sangen tog pigen det tøj af karlen, som netop var blevet nævnt. Det er nok meget sigende for tendensen i julestuerne, når Holberg i sin komedie ”En julestue” fra 1724 lader borgmester Jeronimus sige: ”Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen på en julestue, så var jeg en rig mand!”

I julelegen Nippe strå flyttes et strå fra mund til mund.
Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959). Foto: Dansk Folkemindesamling

De kunne forlyste sig som ægtepar

Endnu en juleleg, nemlig Julebispen var uden tvivl et af julestuens højdepunkter. Her klædte man en karl ud som præst med fx et skørt over skuldrene og en præstekrave af halm. Det var nu præstens opgave at vie karle og piger sammen for sjov. Han indledte med at holde en lettere sjofel og måske vrøvlet vielsestale, som gerne indeholdt hentydninger til, hvordan “brudeparret” skulle gøre, når de kom i seng sammen. Når parrene var viet, måtte de gebærde sig som et ægtepar den pågældende nat – med alt hvad man nu fortolkede at det indebar.

Christians d. 4’s sårede ego

Julestuerne faldt åbenlyst ikke i god jord hos de rigtige præster og hos kirken. Allerede i 1500-tallet forsøgte de af forbyde bøndernes julestuer, og i 1629 forsøgte Christian den Fjerde også ved kongelig forordning at forbyde dem. Det gentages i Danske Lov fra 1683, hvor der står: “…..al forargelig legen om julen forbydes strengeligt og bør alvorligt straffes.” Måske har kong Christian dog også følt personligt for loven. Han anklagede i hvert fald sin hustru for at hun “dansede, legede jul og gjorde sig lystig med Rhingreven mens Vi lå for fjenden og blev skudt i armen”.

Noget tyder dog på, at det ikke havde nogen effekt i praksis, og at bønderne blev ved med at forlyste sig med julelegene. En helligdagslov i 1730 og en forordning i 1735 måtte nemlig også igen fastslå, at julestuer altså var forbudt. I 1732 skrev H.A. Brorson en samle, hvori han agiterede imod julestuerne. Salmen tager skarpt afstand fra den “syndige legestue” og “syndens natteveje” samt “syndig drik og dans”.

 

Bort Verdens Juleglæde
af hvert et Hus og Sind,
hver følge nu med Glæde
til Barnet Jesum ind
Bort syndig Legestue!
vil vil i Stalden gaa
i Bethlehem at skue
vor Jesu Hvile-Vraa

Bort Syndens Natteveje
som man tilforne gik
hver hjælpe at udfeje
den gamle Juleskik
at danse og at stime
i Verdens syndig Id
hvor kunde det sig rime
med Jesu Fødselstid

Hvor kunde nogen mene
som har naturlig Sans
at vi vor Gud kan tjene
med syndig Drik og Dans
Skal Julefesten være
til Jesu Lov og Pris
saa lad ham faa sin Ære
paa lovlig Kristen-vis.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Lukket – grundet udstillingsombygning