Bro-fund ved Roskilde Fjord omskriver ikke Danmarkshistorien

Bro-fund ved Roskilde Fjord omskriver ikke Danmarkshistorien

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN...
Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 12.11.2020 Jens skal...
Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN Sværd...
Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 14.08.2020...
Metaløkserne fra Skibby

Metaløkserne fra Skibby

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 17.06.2020...
Til top
X
post-4929

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

BEGIVENHED

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

11.06.2021

Frederikssund Museum, Færgegården inviterer igen i år til stemningsfyldt sankthans. Museet holder aftenåben, og har skruet op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter, og derfor kræver arrangementet billet. Foto: pixabay.com.

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

 

Sankthans-fejringen på Færgegården vil i år være fuldstændig, som den plejer – og så alligevel ikke…

”I år bruger vi aftenen som en anledning til ikke alene at udleve traditionerne, men også at udforske dem. Sammen med alle, der har lyst, vil vi gerne gå på opdagelse i de mange mærkelige, overraskende og sjove traditioner, der er gået forud for sankthans aften, som vi kender den i dag. Fortidens sankthans eller midsommer har nemlig forbavsende få ligheder med nutidens traditioner. Så samtidig med at vi udlever traditionerne, vil vi også gerne sætte dem i et nyt lys – og måske prikke lidt til dem,” forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

 

Sammen om at afværge det onde

Allerede i timerne inden aftenens højdepunkter med bål, båltale og midsommervise er der sankthans-aktiviteter for børn og voksne i alle aldre, når museet inviterer til mission ”Afværg det onde”.

Her skal de onde hekse gøres så blide som nuttede kattekillinger. Gennem en række udfordringer og med hjælp fra fortidens tips og tricks gælder det om at samle magiske urter, lære at bruge stål mod hekse, finde hemmelige skatte, besøge det kloge træ, lave vild ild med oldtidsmetoder og meget mere. Og måske lykkes det at vinde over de onde kræfter.

 

Ekstraordinært aftenåbent i udstillingen

En anden forandring er, at man i år skal et smut omkring billetto.dk for at være med:

”Som noget nyt i år har vi valgt at tage en lille entre for voksne. Både fordi corona-restriktionerne kræver, at vi har helt styr på antallet af deltagere, og fordi vi i år har lagt ekstra kræfter i festen og i de oplevelsestilbud og formidlingstiltag, som aftenen også rummer. Billetten gælder også til udstillingen, hvor vi ekstraordinært holder åbent hele aftenen. For børn er det hele gratis”, forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Bålet tændes kl. 21.00, og der vil være båltale ved museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven.

 

Tid, sted, pris

  1. juni kl. 17:00-22.00

0-18 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr) – Billet købes via Billetto her.

Din billet gælder også som entrébillet til museets udstillinger samme dag.

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Billet og coronapas nødvendigt

 

Grundet Covid-19 er tilmelding/billetkøb på forhånd nødvendigt.

Læs mere om sankthanstraditionerne i Færgegårdens artikelserie “Bag om traditionerne”  her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere

post-4185

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

BEGIVENHED

12.11.2020

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens Winther Johannsen har fået stillet et kontor til rådighed på Moesgaard Museum, som sammen med ROMU står bag phd.-projektet. Foto: Mathias Paul Bjørnevad-Ahlqvist

I et nyt phd-projekt vil arkæolog Jens Winther Johannsen fra ROMU udfordre den hidtidige opfattelse af, at det er var brugen af bronze, som banede vej for det lagdelte samfund i oldtidens Danmark.

Arkæologer er enige om, at oldtidens bønder engang var relativt lige. De havde samme størrelse huse, samme størrelse marker og nogenlunde samme antal husdyr. Men så skete der noget. Nogle slægter begyndte at få betydelig større rigdomme end andre.

“Man har typisk forklaret fremkomsten af disse førende slægter, med ankomsten af bronze. Man har altså forestillet sig, at adgangen til det bronze, og viden om hvordan man støbte det til våben og redskaber, har givet dem magt og rigdom,” forklarer arkæolog Jens Winther Johannsen, som netop har påbegyndt et phd-projekt der skal undersøge de allertidligste magtstrukturer i slutningen af bondestenalderen i Danmark.

Bronzealderen har efterladt os tusindvis af gravhøje med rige gravgaver, herunder utallige bronzegenstande. De mange bronzegenstande ledte til navngivningen af perioden, og det at man fandt dem i rige gravhøje gjorde, at arkæologerne satte lighedstegn mellem fremkomsten af bronze og fremkomsten af en samfundselite.

Men den teori vil Jens Winther Johannsen nu udfordre.

“Der er tegn på, at den sociale lagdeling begyndte allerede i bondestenalderen, før bronzen ankom til landet. Men her skal vi ikke kigge på gravene, men på boligerne. Der er nemlig spor af bondegårde fra bondestenalderen, som er betragteligt større end andre, med flere rum,” siger Jens Winther Johannsen.

”Forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark.” 

Dykker ned i bondestenalderens bopladser

De store bondegårde tyder på, at nogle af stenalderens familier kunne akkumulere mere kvæg, korn og vinterfoder end andre familier, uden hjælp af bronze.

“Vi ved endnu ikke, hvordan de formåede at skabe sig disse relativt store rigdomme. Måske blev de bedre til at dyrke markerne, måske var de flere mennesket om arbejdet, eller også er der noget helt tredje på spil,” siger Jens Winther Johannsen.

I sit phd-projekt vil han granske tidligere fund fra bondestenalderens bopladser, primært fra østdanmark:

“Jeg vil både kigge på husenes størrelse, og undersøge sporene af hvad de levede af, dvs korn, dyreknogler fra husdyr og jagt, eller muslingeskaller og spor efter fiskeri,” siger Jens Winther Johannsen.

Derudover vil arkæologen kigge på genstande, der er relateret til landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, såsom flintsegl, vævevægte, lerkar og pilespidser.

“Det er puslespilsbrikker der tilsammen skaber et billede af, hvad der gjorde dem velstående og magtfulde. Og forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark,” siger Jens Winther Johannsen

Over de næste par år dykker Jens ned i udgravningsrapporter og fund fra bondestenalderen i Østdanmark, og skriver løbende tidsskriftartikler. Phd-projektet forventes afsluttet i 2023.

 

Jens Winther Johannsens phd-projekt er støttet af Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Møller-Clausens Fonden og Kulturministeriets Forskningsudvalg og er et samarbejde mellem ROMU og Moesgaard Museum.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

LÆS HELE SERIEN "MØD DYRENE I FJORDEN":

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-4200

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser

BEGIVENHED

27.10.2020

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser 

Der var både børn og voksne i de gådefulde grave, som dukkede op, da den nye bro skulle anlægges. Foto: ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.

Der har egentligt været udsolgt til det fysiske foredrag i månedsvis, og det vil fortsat finde sted som fysisk arrangement. Men Frederikssund Museum, Færgegården, begynder nu at live streame arrangementer, så kulturarven kan komme ud til flere – og vi kan passe på hinanden samtidig.

For en reduceret billetpris kan du lære mere om de mystiske gravpladser fra dansk romertid, der blev fundet ved anlægningen af Kronprinsesse Marys Bro i 2015-2018, og som stammer fra de første århundreder efter vor tidsregning – alt sammen hjemme fra din egen stue.

Arkæolog på udgravningen Katrine Ipsen Kjær vil fortælle om de gådefulde jordfæstegrave, hvor både børn og voksne var begravet. Med sig bringer hun en masse billeder fra udgravningen, så du kan komme helt tæt på detaljerne og få gode bud på de forklaringer, der knytter sig til menneskene i gravene – og de gaver, de fik med sig på den sidste rejse.

Flere kan være med

Færgegården arbejder for, at brugerne fortsat kan dele stærke kulturelle oplevelser – under sikre forhold, og museumsinspektør, Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne gå i luften med live streaming:

”Vi vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag og andre kulturarrangementer, derfor er jeg rigtig glad for, at man nu også kan opleve vores arrangementer hjemme fra stuen. På den måde kan vi sammen dele viden og gode oplevelser samtidig med, at vi passer på hinanden under pandemien.”

Folk, der allerede har billet til det fysiske arrangement, kan fortsat få den oplevelse, de har betalt for, selvom regeringen for nyligt har skærpet restriktionerne. Arrangementet er nemlig på linje med fx koncerter undtaget begrænsningen på 10 personer, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

19. november kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

19. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere
post-4591

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

BEGIVENHED

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger 

05.10.2020

Ulfberth var en sand mestersmed, anerkendt i hele Europa, og vikingerne rejste langt for at erhverve sig de kostbare sværd. Foto: Palle Østergaard Sørensen

Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.

I udstillingerne på Frederikssund Museum, Færgegården og på Roskilde Museum er der fokus på det store offerområde ved Jørlunde, hvor genstande fra både jernalder og vikingetid er ofret i stort tal. Et af de mere spektakulære fund herfra er et helt bevaret jernsværd fra vikingetiden.

 

Sværdets rejse gennem det danske museumslandskab

Sværdet blev oprindeligt fundet ved tørvegravning i en af moserne ved Jørlunde, men kort tid efter blev det solgt til en handelsmand, der igen solgte det videre til museet i Odense. Herfra blev sværdet i 1924 sendt til konservering på Nationalmuseet, hvor man havde den opfattelse, at stykket faktisk burde betragtes som danefæ og afleveres til museet i København. Sværdet endte dog i Odense, hvor det indgik i museets samling frem til 1996. Herefter blev sværdet overgivet til Frederikssund Museum, Færgegården, som på det tidspunkt havde overtaget ansvaret for arkæologien i området ved Jørlunde.

Sværdet er godt 90 cm langt, og selve skæftet består af en over- og underhjalte samt en fæsteknap. Disse stykker er udsmykket med fine indlagte tråde i kobber og sølv. Selve grebet har været fremstillet af organisk materiale. Sværdklingen bærer i dag præg af, at sværdet er blevet konserveret ad flere omgange. I 1924 kunne man tydeligt se, at klingen er mønstersmedet af jernstykker med forskelligt indhold af stål, – en teknik, som kaldes damascering. Der kunne på dette tidspunkt også anes dele af en indskrift på langs af klingen. Da sværdet i 2017 skulle indgå i den nye permanente udstilling på Frederikssund Museum, Færgegården, fik vi foretaget en røntgenoptagelse, der kunne vise indskriften. Ved at kombinere røntgenfotoet med en ældre optagelse fra Odense kunne indskriften nu læses som:

+ VLFBERH+T.

På samme måde som i dag har man i vikingetiden fremstillet dårlige kopier af eftertragtede varer, som der var rift om blandt de nordiske vikinger.


En luksusvare blandt datidens mange kopivarer

Der er tale om et kendt mesterstempel fra smeden Ulfberth, som arbejdede i det Frankiske område i Mellemeuropa i det 9. årh. e.Kr. Her smedede han de bedste sværdklinger, som kunne fremstilles på dette tidspunkt. På dette tidspunkt var det forbudt at eksportere våben ud af frankerriget alligevel findes sværd af denne type spredt ud over hele Europa med en koncentration i Skandinavien og Baltikum. I modsætning til vores sværd har mange af de sværd, som er fundet uden for frankerriget en helt forvansket indskrift, og det har vist sig, at klingen i disse tilfælde er smedet af dårligt jern. Fremstillingen af disse kopisværd fortsætter helt op i det 11. årh. hvor man for længst er stoppet med at fremstille ægte Ulfberthsværd. På samme måde som i dag har man i vikingetiden fremstillet dårlige kopier af eftertragtede varer, som der var rift om blandt de nordiske vikinger. Ligesom et par billige kopisko med NIKE logo hurtigt viser sig ikke at leve op til forventningerne, har vikinger med kopisværd sikkert også måttet se kendsgerningerne i øjnene, måske med fatale konsekvenser til følge.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

post-4210

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

BEGIVENHED

14.08.2020

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

Af Niels Hein

Arkæolog Astrid Wolff-Jensen har gennem de sidste tre år arbejdet med udgravningen omkring svømmehallen, som nu er klar til at åbne for offentligheden. Foto: Niels Hein

Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.

Da arkæologerne, forud for byggeriet af Frederikssunds nye svømmehal, satte deres spader til jorden, begyndte det at pible frem med historiske fund.

”Vi indså hurtigt, at der ikke bare var rigtig mange fund, men at der var fund fra mange forskellige tidsaldre, fortæller arkæolog fra museumskoncernen ROMU,” Astrid Wolff-Jensen, som har ledt udgravningen.

Området, som i mange år havde ligget hen som mark, viste sig at have været intensivt bebygget.

”Det blev tydeligt, at der måtte være tale om den forsvundne landsby Tollerup, som bliver nævnt i den danske konge Knud den Helliges gavebrev fra 1085,” fortæller Astrid Wolff-Jensen.

ROMU’s arkæologer var henrykte over deres opdagelse, men blev især imponerede over sporene fra vikingetidens Tollerup:

”På det højeste punkt, med udsigt over Sillebro å og fjorden, fandt vi sporene fra en 35 meter lang vikingegård, med to mindre bygninger og en stor indhegning. Det har været et mindre magtcentrum i det her område og hjertet af vikingelandsbyen,” fortæller Astrid Wolff-Jensen.

Tegn på dagligliv og fjerne forbindelser

Ud over spor af bygninger fandt arkæologerne også en lang række genstande, som vidner om et dagliglivet på vikingegården:

”Foruden en masse keramik, fandt vi knive, tenvægte til at spinde uld, perler til pynt, fiskeben og en kværnsten, der blev brugt at male mel,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Kværnstenen er én af de genstande der vidner om at vikingetidens Tollerup var godt forbundet med omverdenen. Stenen er nemlig hugget af granatglimmerskifer, som ikke findes i Danmark, men må være importeret fra Norge.

”Det har altså ikke bare været en isoleret landsby, og der har ikke været langt til større byer som fx Roskilde, og fra fjorden kunne man nemt sejle til resten af Norden,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Tollerup rummer stadig flere hemmeligheder

Selvom selve udgravningsarbejdet er ved at være slut, og Frederikssunds nye svømmehal allerede står færdig, er der stadig meget der skal opklares om det forsvundne Tollerup.

Arkæologerne fandt en særlig type kar, som primært kendes fra større byer som Lund, Odense, Aarhus og Roskilde, hvilket vidner om, at vikingetidens Tollerup var godt forbundet med omverdenen. Foto: Niels Hein

”Vi skal have foretaget en masse prøver af de fund, vi har taget med hjem. Vi vil nemlig gerne finde ud af, præcis hvordan bebyggelserne har flyttet sig rundt i Tollerup gennem de hundredvis af år, der har boet mennesker der. Men vi ville også meget gerne finde ud af hvorfor landsbyen forsvandt,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Genstandene fra udgravningen vil en dag blive udstillet, men arkæologen håber også, at brugere af den nye svømmehal snart kan få historien om vikingetidens Tollerup.

”Måske kunne man formidle noget af historien enten i eller omkring svømmehallen. Det ville da være sjovt for svømmehallens brugere at vide, at de svømmer lige der, hvor vikingerne engang har gået rundt, drevet landbrug og levet deres liv,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Museets frivillige har hjulpet til siden udgravningens første spadestik i 2017 og er netop nu ved foretage de sidste udgravninger syd for svømmehallen. Foto: Niels Hein

Læs om flere spændende fund her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

post-4222

Metaløkserne fra Skibby

BEGIVENHED

17.06.2020

Metaløkserne fra Skibby

Af Nadja M. K. Mortensen

De to økser til venstre blev fundet ved en detektering af en mark øst for Skibby centrum i forbindelse med en arkæologisk udgravning. De to økser til højre blev fundet ved en efterfølgende undersøgelse af findestedet. Billede: Nadja M. K. Mortensen, ROMU.

I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!

Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.

I oktober og november 2019 gennemførte ROMU en arkæologisk udgravning i Skibby forud for en udstykning. Ved udgravningen blev der registreret anlæg fra både oldtid, efterreformatorisk (dvs. efter reformationen i 1536) og nyere tid i form af to huse, to staklader, spredte stolpehuller og gruber, en skelgrøft samt resterne af en mulig gravhøj, som er blevet brugt som affaldshul i nyere tid.

De første økser dukker op

Mod udgravningens afslutning blev museet kontaktet af Lejre – Arkæologisk Forening, som ønskede at gå området over med detektor.

I en weekend i november detekterede to af foreningens medlemmer arealet, og her fandt de to små økser, der var fremstillet af metal. Det er de to økser længst til venstre på det første billede.

Økserne blev fundet ved et vådområde, og de stammer begge fra slutningen af stenalderen. De er fremstillet af en kobberlegering, men om der er tale om kobber eller bronze er uklart. For at få dette afgjort skal der foretages en metallurgisk analyse. Vi forventer dog, at der er tale om kobber, da de fleste økser fra stenalderen er fremstillet af denne type metal.

Arkæologer og detektorførere i fælles søgen efter flere økser

Metaløkser har formodentlig ikke tjent et praktisk formål, men har snarere været brugt som bytteobjekter og kultiske genstande. De findes ofte enkeltvis eller som del af større depoter, der er blevet gravet ned i vådområder, som ofre til guddommelige magter.

Depotfund er på den måde interessante, fordi de fortæller om de skikke og den tro man havde. Samtidig afspejler de økonomisk overskud og velstand; Genstande af metal, som f.eks. økserne fra Skibby, har haft stor økonomisk værdi og har desuden haft symbolsk værdi, fordi genstandene ikke har været allemandseje. Depotfundene afspejler derfor også et økonomisk overskud, fordi man har haft råd til at skille sig af med genstandene – også selvom de blev ofret til højere magter.

Da der blev fundet to økser ved detekteringen i Skibby, var der mulighed for, at der var tale om et større depot. Museet besluttede derfor at foretage en mindre arkæologisk undersøgelse på stedet, hvor økserne blev fundet. Vi ville gerne både se, om vi kunne finde flere økser og lede efter selve nedgravningsstedet.

Undersøgelsen fandt sted fredag den 29. november 2019 i samarbejde med detektorførere fra Lejre – Arkæologisk Forening. Et stort fremmødt detektorhold detekterede overfladen. Herefter blev der trukket et tyndt lag muld af med maskine. Efter hvert lag, der blev rømmet af, gik detektorfolkene både bunker og flader over med deres detektorer, og sådan fortsatte vi møjsommeligt i en vekslen imellem detektering og afgravning af muld i tynde lag.

To arkæologer fra museet gav besked til maskinføreren om, hvor og hvor meget jord han skulle tage af og gik fladen over med skovl efter hver afrømning.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Flere økser viste sig

Ved undersøgelsen blev der fundet en del metalaffald fra nyere tid og et fragment af et dragtspænde fra jernalderen. Men mest interessant i denne sammenhæng var, at der faktisk blev fundet yderligere to metaløkser. Den ene økse, den der er længst til højre på det første billede, blev fundet af den ene af arkæologerne, der opdagede den, da maskinføreren havde trukket et tyndt lag jord af. Den lå vandret i jorden og var kun blevet skrabet ganske let af maskinen. Den anden økse blev fundet af detektorfører Dean Hobbs ved en eftersøgning af den ene af bunkerne.

Begge økser er, ligesom de første to, blevet dateret til den sidste del af stenalderen, og det antages derfor, at de alle fire har været en del af det samme depotfund.

En økse langvejs fra

Alle økser blev fundet i muldjord og med lidt afstand imellem, men alle tæt på vådområdet. Det er muligt, at økserne er blevet gravet op i forbindelse med en oprensning af dette. Det er dog også muligt, at de er blevet gravet op og spredt af ploven ved dyrkelsen af jorden. Det var således ikke muligt at lokalisere det oprindelige nedlæggelsessted. Selvom findestedet ikke blev lokaliseret, var undersøgelsen en succes med fundet af de to store økser.

Fra tidligere undersøgelser ved man en del om, hvordan forskellige typer af økser skal dateres, og man ved også noget om, hvor økserne er blevet produceret. På dette tidspunkt i stenalderen er alt metal importeret, men nogle genstande er blevet produceret af omsmeltet metal i det nuværende danske område.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Økserne vidner således ikke kun om velstand i kraft af metallets værdi, og en demonstration af denne ved nedlæggelsen af ikke bare en, men hele fire metaløkser. Depotfundet vidner også om forbindelser til det europæiske kontinent.

Læs flere artikler her.

Eller

Besøg Frederikssund museum her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

Lukket – grundet udstillingsombygning