27.10.2020

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser 

Der var både børn og voksne i de gådefulde grave, som dukkede op, da den nye bro skulle anlægges. Foto: ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.

Der har egentligt været udsolgt til det fysiske foredrag i månedsvis, og det vil fortsat finde sted som fysisk arrangement. Men Frederikssund Museum, Færgegården, begynder nu at live streame arrangementer, så kulturarven kan komme ud til flere – og vi kan passe på hinanden samtidig.

For en reduceret billetpris kan du lære mere om de mystiske gravpladser fra dansk romertid, der blev fundet ved anlægningen af Kronprinsesse Marys Bro i 2015-2018, og som stammer fra de første århundreder efter vor tidsregning – alt sammen hjemme fra din egen stue.

Arkæolog på udgravningen Katrine Ipsen Kjær vil fortælle om de gådefulde jordfæstegrave, hvor både børn og voksne var begravet. Med sig bringer hun en masse billeder fra udgravningen, så du kan komme helt tæt på detaljerne og få gode bud på de forklaringer, der knytter sig til menneskene i gravene – og de gaver, de fik med sig på den sidste rejse.

Flere kan være med

Færgegården arbejder for, at brugerne fortsat kan dele stærke kulturelle oplevelser – under sikre forhold, og museumsinspektør, Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne gå i luften med live streaming:

”Vi vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag og andre kulturarrangementer, derfor er jeg rigtig glad for, at man nu også kan opleve vores arrangementer hjemme fra stuen. På den måde kan vi sammen dele viden og gode oplevelser samtidig med, at vi passer på hinanden under pandemien.”

Folk, der allerede har billet til det fysiske arrangement, kan fortsat få den oplevelse, de har betalt for, selvom regeringen for nyligt har skærpet restriktionerne. Arrangementet er nemlig på linje med fx koncerter undtaget begrænsningen på 10 personer, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

19. november kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

19. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

02.02.2021

Kyndelmisse: Flæsk modvirker rygsmerter

Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Kyndelmisse.

Af Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen

Maria bringer Jesusbarnet til templet 40 dage efter fødslen. Dengang var kvinder urene efter en fødsel og blev udelukket fra fællesskabet. Efter Maria havde ofret nogle dyr i templet, erklærede præsten hende ren igen. Kyndelmisse er i kirken fejringen af Marias renselsesdag. Billede: Wikimedia Commons

Den 2. februar er det kyndelmisse, og så er vi halvvejs gennem vinterhalvåret. Det betyder, at vinterforrådet skal gøres op, og at der skal holdes et brag af et ædegilde – gerne baseret på dine aktuelle lidelser. Og hold så øje med vejret i dag, for hvis det blæser på en måde, hvor 18 kællinger ikke kan holde den 19., så er foråret lige om hjørnet. I hvert fald ifølge de folkelige traditioner. 

Kyndelmisse er en katolsk helligdag, som oprindeligt var en lysmesse: Candelarum Missa. Det latinske Candelarum og det oldnordiske kyndel betyder lys, mens missa eller misse betyder messe eller gudstjeneste. Som flere andre katolske helligdage har kyndelmissen dog sine rødder i ældre folketraditioner.

I Danmark kaldte de dagen Kjørmes Knud og fejrede, at man nu var midt imellem 1. november og 1. maj. Altså midt mellem den første vinterdag og den første forårsdag. Knud betyder knude og symboliserer et midtpunkt. Samtidig betegner knude også hård frost og snefald. Kjørmes Knud er nemlig fra gammel tid blevet opfattet som årets koldeste dag. Kjørmes er ikke en person, men en fordanskning af et andet ord for lysmesse, nemlig kermesse, som i folkemunde blev til kørmesse og så til kjørmes.

Kyndelmisse var officiel helligdag i Danmark indtil 1770, hvor den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage.

Kvinder blev udelukket af fællesskabet på grund af fødsel

I kirkelig sammenhæng er kyndelmisse Jomfru Marias renselsesdag. Den markerer, at der er gået 40 dage siden Jesus blev født, og Maria nu kunne blive ”ren” igen.

Den patriarkalske samtid, som Maria levede i, anså en kvinde for at være uren efter noget så naturligt som en fødsel. Det var hun i 40 dage efter en drengs fødsel – men hele 80 dage efter en piges.

Det gamle testamente fortæller, at når den urene kvinde skulle indlemmes i det religiøse samfund igen, skulle hun gå til templet for at ofre et lam og en due. Når hun havde gjort det, erklærede præsten hende for ren igen.

I de 40 eller 80 dage, hun var uren, måtte hun ikke komme i kirken, røre noget helligt eller deltage i det kirkelige fællesskab. Denne gammeltestamentelige skik blev ikke afskaffet med reformationen i Danmark, men var gældende helt indtil 1754.

Lyset fordrev ondskaben

Den katolske kirke fejrede Marias renselsesdag med en lysmesse. Skikken kan spores tilbage til 500-tallet, og er en kirkelig festdag, hvor alle de lys, der skulle bruges i det kommende år, blev indviet. Det kunne både være lys, der skulle bruges i kirken, men også lys, der skulle bruges i menighedens hjem ved f.eks. alvorlig sygdom. Jesus kaldes ”Verdens lys”, og lysene symboliserer derfor Jesus, Frelseren.

Den katolske lysmesse afløste dog en ældre romersk skik, hvor man gik rundt i Roms gader med tændte fakler for at fordrive smitte og alskens ondskab fra byen. Ild har i mange kulturer besiddet en form for magisk og rensende kraft.

Kan vinterforrådet holde vårhungeren fra døren?

Kjørmes Knud eller Kjørmesgildet var for bondesamfundet dagen, hvor halvdelen af vinteren var gået, og derfor en stor mærkedag. Man kunne nu se en ende på den strenge vinter, hvor livet var slidsomt for både mennesker og dyr.

Forude ventede foråret med græsning til de magre opstaldede dyr, med frugt og grøntsager i nyttehaven og med korn på marken. Koen ville igen kunne give mælk, og hønsene ville igen begynde at lægge æg. Endelig var den frosthærdede grønkål ikke den eneste vitaminkilde på middagsbordet.

Til Kjørmes Knud skulle man gerne have halvdelen af vinterforrådet tilbage, for at kunne klare sig igennem det sidste lange stræk uden vårhunger.

Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19…

… så forsvinder kulden snart, sagde man. Kjørmes Knud var dagen, hvor man kunne tage en masse vejrvarsler. Blæsten brød vinterens magt, mente man, og bebudede et tidligt forår på kjørmes dag. Det gjorde sne eller gråvejr også. En grøn og varm kjørmes varslede derimod en hård og kold påske. Og på samme måde varslede solskin snarlig og meget sne.

Hvis det derimod allerede havde sneet, og var blevet tøvejr igen, ville høsten blive god. ”Kjørmes tø er så god som 100 læs hø”, sagde man. Og ville man sikre en god frugthøst, skulle man sørge for at piske sine frugttræer med et ris. Rituelle pløjninger skulle desuden bringe held og fyldte lader.

På kjørmes dag spidsede man også ørerne og lyttede efter lærkens sang. Hvis den hørtes første gang det år, var det endnu et tegn på tidligt forløsende forår, men ”Lige så mange dage lærken synger før kjørmes, lige så mange dage skal hun græde efter Voldermisse (1. maj)”. Lærken dukker op efter vinteren, når vejret igen er blevet mildt, men er det en mild begyndelse på vinteren, så varsler det frost og sne i slutningen af vinteren.

Det er ikke kun i norden, at man har haft sådanne skikke. Den dag i dag, henter amerikanerne d. 2 februar på Groundhog Day et sovende murmeldyr ud af vintersøvnen. Hvis murmeldyret ser sin egen skygge (ved klart vejr) og skynder sig ind i hulen igen, venter der mere vinter. Er det gråvejr (ingen skygge), så er foråret nær.

På Kjørmes dag er halvdelen af vinteren gået, og bonden skulle derfor gerne have halvdelen af sit vinterforråd tilbage. Kunne han finde et sundt æble fra sidste års høst i sit forråd, ville det betyde sundhed resten af året. Foto: Public Domain

Flæsk mod rygsmerter og gammelt julebrød mod hugormebid

Kjørmes dag var dog meget mere end vejrvarsler og forudsigelser om det kommende års forråd. Det var også en festdag, hvor man om aftenen gik til kjørmesgilde og fejrede, at foråret var inde for rækkevidde.

Kjørmes gilde var det, vi med moderne dansk ville kalde et sammenskudsgilde, hvor der skulle spises, drikkes, danses og spilles kort i store mængder. Og det er ikke helt tilfældigt, hvad man spiste på denne aften. Lækkerier og fine spiser som kraftig suppe, flæsk, sylte, bygmelspandekager og æbleskiver kunne være på menuen og blev skyllet ned med stærk øl og brændevin.

Nogen mente, at ædegildet af bygmelspandekagerne kunne sikre en god byghøst. Andre, at flæsk kunne stoppe rygsmerter og endnu andre, at resterne af julebrødet ville modvirkede hugormebid.

Pandekagerne var meget anderledes end de pandekager, vi typisk spiser i dag. De var lavet på bygmel i stedet for hvedemel og skulle være godt tykke. Desuden blev de spist med flæsk eller anden salt kød.

Hvis du kunne tænke dig, at prøve kjørmes-pandekager, så har Nationalmuseet denne opskrift på lækkerierne:

Rør 20 g gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 g bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde.

Er du ikke så meget til bygmelspandekager stegt i svinefedt, så kan du i stedet smage på traditionen ved at finde et friskt (men gammelt) æble frem fra køleskabets bagerste gemmer. Kunne bonden finde et sundt æble i sit forråd til kjørmes, ville det betyde sundhed resten af året. En opgave, der var en smule sværere for bonden, da han hverken brugte moderne sprøjtemidler, havde køleskab eller kunne købe æbler fra varmere himmelstrøg i supermarkedet hele året rundt.

Kjørmes-pandekagerne, som blev spist til kjørmesgildet, var en fynsk tradition, som spredte sig til hele landet. Pandekagerne var lavet af bygmel, stegt i svinefedt og blev spist med flæsk. Ædegildet af bygmelspandekagerne ville sikre en god byghøst. Foto: Wikimedia Commons

I samme serie

I artikelrækken ”Bag om traditionerne med Færgegården” kan du løbende læse om de forskellige danske traditioner og højtider, som vi fejrer i løbet af året – og som er blevet fejret gennem mange generationer. Vi udforsker, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan traditionerne er opstået.

Du kan bl.a. læse om juletraditionerne her
og om fastelavn her 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

04.04.2020

Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan

Af museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen

Foto ROMU, Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet. 

Det kan være svært at finde på, hvad man skal lave med familien i påsken, nu hvor COVID-19 betyder, at vi ikke kan rejse eller holde påskefrokoster. Men heldigvis er der hjælp at hente i de gamle traditioner fra 1800-tallet. Her får du en noget atypisk aktivitetsplan for påskedagene.

Askeonsdag: beskyt-dig-mod-heksene-dag

Askeonsdag skal du være ekstra opmærksom på hekse. I påsken, og særligt askeonsdag aften, samles de i store flokke. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at fjerne alle løse redskaber, som en heks ville kunne flyve på. Det åbenlyse er at fjerne alle koste, men hekse er kreative og kan flyve på alt muligt, så vær grundig, når du rydder op på altanen eller i haven. Tag endelig også alle dine potter og pander med indenfor. Dem kan heksene nemlig godt lide at gå rundt med på hovedet.

Hvis du går en tur onsdag eftermiddag, så læg mærke til, at der stort set ingen skader er at se derude. Heksene bruger nemlig fuglene til at ride på. Men pas på! For en heks kan også godt finde på at forvandle mennesker til heste og ride på dem.

Er du meget nysgerrig, kan du lægge dig under en rive med tænderne opad ved en korsvej. På den måde er du godt beskyttet og kan ligge og se heksene flyve forbi.

Skærtorsdag: Lav-nikålssuppe-dag

I dag skal du lave og spise nikålssuppe. Det er en grønkålssuppe kogt på flæsk med ni forskellige slags grønt. Forårssuppen giver dig kraften fra alle de nye forårsspirer, og spiser du den skærtorsdag vil du være sund og rask resten af året. Find alle de grøntsager, du har i køleskabet, men gå også ud i naturen og pluk en masse friske grønne skud. Det kan være hvad som helst, der kan spises. Bare det er grønt og forårsfriskt.

Opskrift:
1 stok grønkål
100 gr. af hver slags grønt

1 kg kartofler

Byggryn til jævning

½ kg saltet flæsk
2½ l vand (til at koge flæsken i)

Langfredag: kede-dig-dag

I dag skal du kede dig. Langfredag er en laaang, kedelig dag. På denne dag blev Jesus pint og korsfæstet, og det er derfor en sørgedag.

Det er meget vigtigt, at du ikke får noget til at køre rundt i dag. Alt der løber rundt vil forøge Jesus pine, så lad endelig spinderokken, foodprocessoren og vaskemaskinen stå stille. Bliver det hele lidt for kedeligt, kan du lave dig et ris – altså ligesom et fastelavnsris. Den, der kommer først op langfredag morgen, må rise alle de andre op af sengen.Øverst på formularen

Illustration ROMU, Trine Sejthen

Skidenlørdag: Farv-æg-med-løgskaller-dag

I dag har du travlt. Påskedag eller skidenlørdag er dagen, hvor al skidtet skal væk. Det er hovedrengøringsdag. Men når du har gjort rent, kan du belønne dig selv med et dejligt måltid skidne æg. Lyder det ulækkert? Det er det ikke. Det er hårdkogte æg i sennepssovs og smager faktisk rigtig godt. Navnet har retten nok fået pga. dagen, hvor man fjerner alt skidtet.

Du skal ikke kun spise æg, du skal også farve dem. Æggene skal du bruge i morgen til alle påskelegene. Du dekorerer dine æg ved at koge dem med løgskaller. Det får de en flot gul-brun farve af. Inden du koger dem, kan du tegne på dem med stearinlys. Der, hvor du har tegnet, tager de ikke farve. På den måde kan du lave flotte mønstre på ægget. Du kan også ridse mønstre ind i ægget med en nål, efter det er kogt.

Påskesøndag: Lege-trille-æg-dag

I dag skal du trille æg. Det er en leg, hvor man triller æg ned ad bakker eller et skråt bræt. Man triller indtil de går stykker, og man konkurrerer om, hvem der kan trille længst. Hvis man rammer en af de andres æg, vinder man det.

Bliver I trætte af at trille æg, kan I lege ”pikke hårdæg”. Man støder hårdkogte æg sammen i den spidse ende (pikker). Hvis det er dit æg, der først går i stykker, har du tabt det til din modstander. Præmien i begge lege er, at du må spise de æg, du har vundet. Måske synes du, at det er en kedelig præmie, men i begyndelen af 1800-tallet var det som at få slik.

Og hvem ved, måske er du så heldig, at påskeharen kommer forbi. Påskeharen er hoppet over grænsen i Sønderjylland og indvandret fra Tyskland. Det skete heldigvis mere end 100 år før, corona lukkede grænserne. Men han løber alligevel, som om han har grænsevagterne lige i hælene. Derfor taber han tit en masse æg fra sin store æggekurv. Måske du kan finde dem? De kan godt gemme sig lidt.

2. påskedag: Få-en-fjer-på-dag

I dag skal du puste fjer. Det hedder legen. Fjeren skal du have på munden – eller faktisk skal du lægge hovedet bagover og holde den lige over munden. Så puster du og får fjeren til at svæve over dit ansigt. Den, der i længst tid kan holde fjeren i luften, vinder.

Hvis fjer ikke lige er dig, og du bedre kunne lide æggene, så kan du udfordre din familie til æggeløb. I æggeløb løber man om kap med hinanden, mens man balancerer et æg på en ske. Taber du ægget, taber du legen. Den der kommer i mål først har vundet, og hvis det skal være ekstra svært, så sørg for at der er nogle gode skarpe sving i løbebanen.

God fornøjelse!

– Og husk nu: Pas på heksene, spis grøn suppe, stop alt der kører rundt og køb masser og masser af æg. Så skal det nok blive en god påske.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE