17. december – Spiselig julepynt

17. december – Spiselig julepynt

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV KONTAKT COVID-19...
16. december – Hvide duge og julelys

16. december – Hvide duge og julelys

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV...
15 december

15 december

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV...
14. december – Ris a l’amande

14. december – Ris a l’amande

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV...
13. december – Santa Lucia

13. december – Santa Lucia

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV...
12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV...
Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
post-3845

16. december – Hvide duge og julelys

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Hvide duge og julelys

16. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 16. DECEMBER

En julepyntet stue fra 1700-tallet ville være svær at genkende for os i dag. Der ville hverken være nisser, julehjerter eller gran. I stedet prydede de fineste hvide tekstiler stuen som sengeforhæng, som dug på langbordet og måske som pyntegardiner ved vinduet. Der ville også være pyntet op med et væld af levende lys. Lysene var lavet af tælle (fedt fra et slagtet får), så normalt sparede man på dem. En del af julens glæder var at fråse med lyset og undslippe vintermørket for en kort stund.

Skulle nogen dø inden året var omme?

Langbordet i bondestuen var dækket med en fin hvid dug og på bordet stod to lys. Det var julens vigtigste lys, for de kunne varsle om fremtiden. Det ene lys symboliserede husfaderen, det andet husmoderen. De skulle helst brænde lige ned begge to, så ville der være fred og lykke i det kommende år. Men slukkedes det ene lys før det andet, skulle den person, som lyset symboliserede, dø inden året var omme. Holdt lysene ud og brændte ned samtidig, ville de begge overleve det næste år.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-5079

15 december

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julen før julen

15. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 15. DECEMBER

Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

 

Julen varede 12 dage

I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften d. 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred og ikke lave andet på gården end at fodre dyrene. Man sagde, at intet måtte gå eller køre rundt. Det ville bringe uheld. Man kunne derfor fx ikke spinde eller vinde garn, væve stof, male korn, køre med trillebør eller hestevogn. Det var usædvanligt at have fri tid for langt størstedelen af befolkning, hvor 80% var bønder. Plejen af gård, mark og dyr holdt ikke ferie eller weekend, og derfor var julefreden i sig selv en stor del af det at holde jul.

 

Man skulle undgå at klæde lig

Hele december måned var der stor juletravlhed på gårdene. Hvis man skulle kunne holde fri i hele 12 dage, krævede det, at man havde ordnet en masse på forhånd. Der skulle laves julemad i massive mængder, der skulle slagtes dyr, der skulle bages – og så skulle der gøres rent og vaskes tøj. Rengøring og tøjvask var ikke en del af de daglige forpligtelser. Det var opgaver, som man kun kastede dig over få gange om året. Ved juletid ventede der derfor et kæmpe arbejde med at rense det forgående år ud og gøre klar til det nye. Det var dog ikke helt rengøring, som vi kender det i dag. Man skiftede sengehalmen så den blev fri for mus og rotter. Og man strøede sand ud på de lerklinede gulve, så det opsamlede al skidtet og var let at feje op. Man skulle også vaske alle gårdens tekstiler; sengeforhængene til alkoverne, duge, dynebetræk og familiens tøj. Man hængte det hele ud til tørre på landsbyens gærder, men det skulle tages ind inden jul da ”den, der klæder gærder i julen, skal klæde lig, inden året er omme”.

Slagtemåned

Den travle juleforberedelse begyndte allerede i november måned. November blev dengang også kaldt ”slagtemåned”, fordi man i denne måned skulle sørge for at slagte de dyr, der skulle bruges til julemaden. Man slagtede altid en gris og eventuelt et får. Der skulle laves både julesul og støbes lys til de 12 dage. Man støbte lys af tælle, som er fedt fra får, og julesulen bestod af skinker, flæsk, blodpølse, spegepølse, medisterpølse og rullepølse.

 

Store bagedag

På årets korteste dag, d. 21. december, skulle der bages. Man bagte store sigte- og hvedebrød, som var luksus i forhold til det daglige rugbrød. Man bagte også pebernødder, klejner og æbleskiver. Tjenestefolkene fik æbleskiver og sigtebrød som julegratiale, og der blev spillet kort om pebernødderne i juledagene.

Inden juleaften skulle man naturligvis også huske at få gnedet dyrenes tænder med sod og salt. På den måde var de beskyttet mod de onde kræfter, der kunne være på spil i juledagene.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3782

14. december – Ris a l’amande

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Ris a l'amande

14. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 14. DECEMBER

Ris a l’amanden er en helt igennem dansk tradition, som gør sin entré i julefejringen hos borgerskabet i begyndelsen af 1900-tallet. Fotokredit: Creative Commons

Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med risalamanden forholder det sig dog anderledes. Trods sit fransk-klingende navn er risalamanden nemlig en helt igennem dansk ret.

Grøden var oprindelig en forret

I 1700-tallets landbosamfund fik man juleaften sødgrød. Sødgrøden blev lavet på byggryn og sødmælk og var derfor ren luksus i forhold til den daglige grød lavet på vand. Mælk var ikke noget, man fråsede med på landet. Dels fordi langt de fleste bønder ikke havde store kvæghold, og dels fordi mælken kunne bruges til fremstilling af smør og ost. Sødgrøden blev spist som forret. Ved at spise den mættende grød først, kunne man spare på de andre og mere omkostningsfulde retter.

Da risengrøden var en luksusspise

I byen blandt det fine borgerskab skulle der lidt mere til, før maden var fornem. Borgerskabet havde i begyndelsen af 1800-tallet både økonomi og mulighed for at lave julegrøden af de dyre importerede ris. I grøden skjulte de endnu en importeret luksusvare – nemlig mandlen. Den heldige mandel-finder måtte som præmie kysse en af de andre om bordet – gerne midt på munden.

Kort før år 1900 blev ris noget, som de fleste havde råd til at købe. Derfor måtte borgerskabet finde en ny spise, som kunne udtrykke status; risalamanden blev født – endda med et sofistikeret fransk navn, som skulle underbygge rettens fornemme status. Det var også i denne periode, at grøden gik fra at være forret til dessert.

Fra luksusret til sparemad

Under besættelsen og i de efterfølgende år fik risalamanden igen øget bevågenhed. Denne gang i tidens dameblade, hvor den fremhævedes som en glimrende sparedessert. Med risalamanden kunne man nemlig spare på risene ved at blande godt med flødeskum i grøden. Man kunne også udelade de dyre mandler og i stedet bruge en mønt eller en knap for dog at kunne kåre en vinder af mandelgaven.

I begyndelsen af 1800-tallet var det kun det fine borgerskab i byerne, der havde råd til at servere den dyre risengrød. Risengrøden er ris a l’amandens forgænger. Fotokredit: WikiMedia Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3776

13. december – Santa Lucia

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Santa Lucia

13. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 13. DECEMBER

Ifølge legenden rev Lucia sine egne øjne ud, fordi en ung mand havde forelsket sig i dem. Hun er derfor ofte afbilledet med sine øjne på et fad. Her har hun dem på stilke.

Fotokredit: WikiMedia Commons

Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til santa (sankt) lucia.

Afsted med den fromme kvinde til bordel
Lucia var en kvinde, der vidste, hvad hun ville. Derfor passede det hende ikke, at hun var forlovet med en ung mand, som ikke var kristen. Lucia havde held med at overtale sin mor til, at hun i stedet skulle vie sit liv til Gud. Imidlertid var hendes forlovede ikke så glad for den løsning og angav hende til myndighederne som kristen. Som straf skulle Lucia anbringes på et bordel. Legenden fortæller dog, at da de kom for at hente hende, kunne hun ikke rokkes ud af stedet. Hun stod så fast som en klippe.

Med øjnene på et fad
Lucia blev tortureret og til sidst henrettet. I én af legenderne om hende fortælles det, at de forsøgte at brænde hende – men uden held. Efter flere andre former for tortur, stak de til sidst et sværd gennem hendes hals. Det døde hun af. Inden da havde de også stukket hendes øjne ud. En anden legende hævder, at det var hende selv, der rev sine øjne ud, da en ung bejler havde forelsket sig i dem og mente, at de var smukke. Det kunne den fromme Lucia ikke leve med. Hun gav ham derfor angiveligt øjnene med ordene: ”Hvis du er så vild med mine øjne, så tag dem da”. Ved et mirakel fik hun dog alligevel hurtigt synet tilbage. Derfor er hun i dag skytsengel for blinde.

Intet med jul at gøre
D. 13. december er Santa Lucias helgendag. Lucia har altså ikke noget med jul at gøre som sådan. Navnet Lucia kommer fra det latinske ord for lys, lux, og efter den julianske kalender er d. 13. december årets korteste dag. Dvs. at frem til kalenderreformen i 1700 var natten før Luciadag årets længste nat. Det er altså årets mørkeste tid, og man længtes efter lysere tider. En lysfest passer derfor godt ind på denne dag.

(Ps. Ifølge den gregorianske kalender, som vi følger nu, falder årets korteste dag på d. 21. december).

Lucia-optoget er en lånt skik fra Sverige
Selve lucia-optoget er en forholdsvis ny skik. I Danmark tager den især fart efter besættelsen, men i Sverige har man fejret Lucianatten siden 1600-tallet. De unge piger vækkede resten af gårdens folk med kaffe og luciabrød. I håret havde de tændte lys.

Traditionen med lucia-optoget er lånt fra Sverige, hvor man har fejret lucianatten siden 1600-tallet. Vi skal dog helt frem til 1960’erne, før Luciaoptoget bliver en indendørs børneaktivitet i skoler og daginstitutioner. Fotokredit: Creative Commons. Licens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3768

12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Æbleskiver. Gammeldags julebag

12. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 12. DECEMBER

Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødden og klejnen hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet. Fælles for dem alle er også, at de blev bagt hele året rundt til alle slags fester og højtider – og altså der i blandt også i julen.

De fik æbleskiver i løn

På landet i 1600- og 1700-tallet kunne tjenestefolkene få æbleskiver i julegratiale, som de kunne tage med hjem til deres familier. Det var også god skik at give dem et stort lækkert sigtebrød. Det lyse brød var en delikatesse i forhold til det grove rugbrød, man spiste til daglig.
Det var ikke kun tjenestefolkene, der nød godt af de søde sager. Æbleskriverne blev også delt ud til sognets fattige på juleaftensdag. Den dag gik de fra gård til gård og tiggede. Det var nemlig skik, at man ikke måtte afvise nogen, der bad om mad denne dag. Hvis man gjorde det, ville de nemlig ”bære julen ud”.

Også pebernødderne spillede en hovedrolle i julefejringen på det tidspunkt. Man legede lege med pebernødder og spillede kort om dem i de små stuer juleaften. Pebernødden kan føres helt tilbage til middelalderen, og var oprindeligt bagt på rugmel og honning.

Skiver af æble

Den originale æbleskive var lavet af faktiske skiver af æble, som blev dyppet i dej og kogt i svinefedt – deraf navnet; æble-skiver. I dagens video-julekalender kan du se, hvordan man lavede sådan nogle æbleskiver, og hvis du gerne vil prøve at lave dem derhjemme selv, så får du opskriften her.

Fotokredit: Daniel T. N. Rasmussen // ROMU

Fotokredit: WikiMedia Commons

Opskrift

    • 250 g mel
    • 60 g smeltet smør
    • 2 dl øl
    • 2 dl mælk
    • 4 stk. æg
    • 6-8 stk. Belle de Boskoop æbler
    • 750 g svinefedt
    1. Skær kernehuset ud af æblerne, og skær dem i skiver med hullet i midten.
    2. Skil æggeblommerne og æggehviderne fra hinanden
    3. Bland mel, mælk og øl. (Den må ikke blive for tynd)
    4. Bland herefter det smeltede smør i dejen og derefter æggeblommerne.
    5. Varm fedtet godt op i en gryde, mens du vender de piskede æggehvider i dejen.
    6. Vend en æbleskive i dejen, og sænk den ned i den varme olie.
    7. De er færdige, når de har fået en lys brun farve. Tag dem op og lad dem ligge på noget køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Lukket – grundet udstillingsombygning