Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN Skøn...
Til top
X
post-4929

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

BEGIVENHED

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

11.06.2021

Frederikssund Museum, Færgegården inviterer igen i år til stemningsfyldt sankthans. Museet holder aftenåben, og har skruet op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter, og derfor kræver arrangementet billet. Foto: pixabay.com.

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

 

Sankthans-fejringen på Færgegården vil i år være fuldstændig, som den plejer – og så alligevel ikke…

”I år bruger vi aftenen som en anledning til ikke alene at udleve traditionerne, men også at udforske dem. Sammen med alle, der har lyst, vil vi gerne gå på opdagelse i de mange mærkelige, overraskende og sjove traditioner, der er gået forud for sankthans aften, som vi kender den i dag. Fortidens sankthans eller midsommer har nemlig forbavsende få ligheder med nutidens traditioner. Så samtidig med at vi udlever traditionerne, vil vi også gerne sætte dem i et nyt lys – og måske prikke lidt til dem,” forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

 

Sammen om at afværge det onde

Allerede i timerne inden aftenens højdepunkter med bål, båltale og midsommervise er der sankthans-aktiviteter for børn og voksne i alle aldre, når museet inviterer til mission ”Afværg det onde”.

Her skal de onde hekse gøres så blide som nuttede kattekillinger. Gennem en række udfordringer og med hjælp fra fortidens tips og tricks gælder det om at samle magiske urter, lære at bruge stål mod hekse, finde hemmelige skatte, besøge det kloge træ, lave vild ild med oldtidsmetoder og meget mere. Og måske lykkes det at vinde over de onde kræfter.

 

Ekstraordinært aftenåbent i udstillingen

En anden forandring er, at man i år skal et smut omkring billetto.dk for at være med:

”Som noget nyt i år har vi valgt at tage en lille entre for voksne. Både fordi corona-restriktionerne kræver, at vi har helt styr på antallet af deltagere, og fordi vi i år har lagt ekstra kræfter i festen og i de oplevelsestilbud og formidlingstiltag, som aftenen også rummer. Billetten gælder også til udstillingen, hvor vi ekstraordinært holder åbent hele aftenen. For børn er det hele gratis”, forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Bålet tændes kl. 21.00, og der vil være båltale ved museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven.

 

Tid, sted, pris

  1. juni kl. 17:00-22.00

0-18 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr) – Billet købes via Billetto her.

Din billet gælder også som entrébillet til museets udstillinger samme dag.

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Billet og coronapas nødvendigt

 

Grundet Covid-19 er tilmelding/billetkøb på forhånd nødvendigt.

Læs mere om sankthanstraditionerne i Færgegårdens artikelserie “Bag om traditionerne”  her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

post-4505

Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne

BEGIVENHED

Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne

Af Niels Hein

16.03.2021

Hans-Jørgen Mølstrand er fascineret af de gamle tårnure, og som uddannet ingeniør har han stor respekt for håndværket bag. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.

Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.

Gennem sin karriere som maskiningeniør har Hans-Jørgen Mølstrand haft fingrene i nogle af landets mest moderne maskiner. Men i de seneste par år, er det maskiner med flere hundrede år på bagen, som Hans-Jørgen har undersøgt og beskrevet:

“Jeg fascineres ved alle detaljerne omkring de gamle tårnure – deres penduler, tandhjul, lodtræk og timeslag,” siger Hans-Jørgen, som har studeret tårnure fra både kirker, herregårde og rådhuse.

Gennem sine undersøgelser, er hans respekt for det gamle håndværk kun vokset:

“En tårnurs-smed har jo virkelig skulle kunne sit smedehåndværk. Tænk bare på alle de store og små dele, som er blevet håndsmedet, og skulle passe sammen, for at få uret til at gå korrekt. Den sidste aksel skulle have 1 omdrejning på 12 timer – nøjagtigt,” siger Hans-Jørgen.

Den tidligere maskiningeniør arbejder ihærdigt for, at fortidens håndværk bliver forstået og værdsat i nutiden:

“Når jeg i ny og næ kommer i en kirke, så læser jeg de der små pamfletter, der ligger i våbenhuset. Der kan man læse om kalkmalerierne, arkitekturen og interiøret. Men tårnuret bliver sjældent beskrevet – og det synes jeg er synd. Det er dels derfor, at jeg begyndte at udarbejde mine beskrivelser af tårnurene,” siger Hans-Jørgen.

“Det er skønt at se, hvor passioneret han er omkring sine studier af tårnure, og det er fascinerende at følge med fra sidelinjen.”

Hans-Jørgen har undersøgt mange tårnure gennem årene. Han har bl.a. udarbejdet en grundig beskrivelse af et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.

Historielærer vakte interessen for historien

Hans-Jørgen har, lige siden barndommens historietimer, haft en stor interesse for fortiden:

“Jeg havde en rigtig god historielærer hjemme i Aabyhøj, som var vanvittig god til at levendegøre historien. Når han kom til de store dramaer i Danmarkshistorien, kastede han sig ud i at opføre dem som skuespil, lige der i klasselokalet, med pegepinden som sværd og en usynlig hest under sig. Mordet i Finderup Lade står fx stadig lyslevende for mig,” siger Hans-Jørgen.

Selvom historien fascinerede den unge Hans-Jørgen, var det mekanikken som kom til at præge hans karriere:

“I min familie blev børn med kloge hoveder typografer, mens dem med kloge hænder blev maskinarbejdere. Og jeg blev udpeget til at være maskinarbejder,” smiler Hans-Jørgen Mølstrand, som er frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.

Hans-Jørgen var dog både velsignet med kloge hænder og et klogt hovede, og han videreuddannede sig til ingeniør og kom til at arbejde med medico-branchens topmoderne maskiner.

Men efter pensionen fik Hans-Jørgen igen muligheden for at dyrke historieinteressen, da han blev frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.

Det begyndte med et gammelt rådhusur

“På museet begyndte jeg at hjælpe til under arrangementerne. Jeg har stået som parkeringsvagt, hjulpet med at sætte stole på plads, osv. Men medarbejderne på museet blev snart opmærksom på min interesse for de historiske tårnure,” siger Hans-Jørgen.

Museumsinspektøren fandt et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus frem, og bad Hans-Jørgen tage et kig på det:

“Jeg undersøgte uret, som blev installeret i Frederikssund Rådhus i 1886, og udarbejdede en grundig beskrivelse for museet. Og siden har jeg fået lov til at lave beskrivelser af endnu ældre ure. Jeg har fx netop undersøgt det store smedejernsværk fra 1640 i Skuldelev. Det er fremstillet af tårnurmager Hans Metzger, som var hofurmager for Christian den Fjerde!” siger Hans-Jørgen.

“Det er skønt at se, hvor passioneret han er omkring sine studier af tårnure, og det er fascinerende at følge med fra sidelinjen. Og Hans-Jørgen har sådan et dejligt lyst og humoristisk sind. Man får altid et godt grin og en hyggesludder, når han er forbi museet,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen, fra Frederikssund Museum, Færgegården.

“Her på museerne er der respekt for folks kompetencer, og man har mulighed for at være med til at tilrettelægge og udvikle ens opgaver. Det er noget ganske andet end mange af mit livs arbejdspladser, hvor man skulle gennem utallige mellemledere, for at få godkendt sin ide,” smiler Hans-Jørgen.

“Hans-Jørgen er den faste klippe, der altid er klar med en hjælpende hånd, når der skal udføres praktiske opgaver på museet fx parkeringsudfordringer, klargøring til foredragsaftener mm. I sommer var det Hans-Jørgen, der målte samtlige møde- og foredragslokaler op for mig og udregnede, hvor mange gæster, museet måtte have i dem. Jeg er meget taknemmelig for at have Hans-Jørgen som frivillig på museet,” siger Line Jandoria Jørgensen.

 

Portræt af en frivillig:

  • Hans-Jørgen Mølstramd
  • Bor i Frederikssund
  • Født i 1942 i Aarhus
  • Uddannet maskiningeniør
  • Har siden 2014 været frivillig ved Frederikssund Museum, Færgegården.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde.
Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

post-4406

Sejlede verden rundt som skibsdreng: Nu arbejder Hans-Ole med veteranskibet Sommerflid i Frederikssund

BEGIVENHED

04.02.2021

Sejlede verden rundt som skibsdreng:
Nu arbejder Hans-Ole med veteranskibet Sommerflid i Frederikssund

Af Niels Hein

I mere end 10 år har Hans-Ole brugt sine mange erfaringer i skibslauget, som vedligeholder ‘Sommerflid’ fra 1915 og sørger for dets vinteropbevaring og søsætning. Foto: Daniel Tarkan Narcak Rasmussen

69-årige Hans-Ole er frivillig i ROMU, hvor han arbejder i Skibslauget Sommerflid i Frederikssund. Her trækker han på sin erfaring fra en karriere, der har foregået både til lands, til vands og i luften.

Hans-Ole Bergstrøm er en vaskeægte alt-mulig-mand. I dag arbejder han som it-specialist, falck-redder, hypnoterapeut og frivilig og bestyrelsesmedlem i Skibslauget Sommerflid. Men han har endnu flere jobtitler bag sig:

“Da jeg som dreng blev spurgt, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, fremsagde jeg altid en remse. Jeg ville være brandmand om mandagen, postbud om tirsdagen, professor om onsdagen, osv osv. Og det kan man næsten sige, at jeg har opnået,” siger 69-årige Hans-Ole Bergstrøm.

Hans-Ole tog hul på karrieredrømmene straks efter realeksamen:

“Som 16-årig udmønstrede jeg som skibsdreng på et ØK-skib, for jeg skulle ud og se verden. Her kiggede jeg rundt på skibets besætning. Det bedste job havde telegrafisten, fandt jeg hurtigt ud af. Ingen holdt øje med hvad han lavede, og han var den eneste der kunne forlade skibet, når vi var i havn,” siger Hans-Ole.

Efter 6 år som omsejlende turist, påbegyndte Hans-Ole en uddannelse, og inden længe havde han fået job som telegraf- og flyvepladsleder i en nationalpark i nordøstgrønland. Men inden længe, på et kort visit hjemme i Danmark, mødte han en sød pige:

“Jeg blev gift, og jeg slog mig ned herhjemme. Jeg fik job i lufthavnen i Kastrup, men begyndte at kede mig ret hurtigt. Så jeg tog endnu et halvt år i flyveledelsen, denne gang i tårnet i Vagar på Færøerne,” siger Hans-Ole.

Men både familien og karrieredrømme kaldte Hans-Ole tilbage til Danmark. Her læste han videre til ingeniør, og fik derefter arbejde som rådgivende ingeniør med opgaver i Vejdirektoratet, og med kortere ophold i Saudi Arabien og Polen.

“Jeg faldt i snak med de frivillige i skibslauget, og tænkte, at det ville jeg også være med til”

Skibslauget Sommerflid er med til at sikre, at den gamle fisketradition på fjorden ikke bliver glemt. Foto: Skibslauget Sommerflid

Siden flyttede Hans-Ole fra Brøndbyøster til Frederikssund og begyndte endelig at slå rødder. I Frederikssund kunne han nyde roen og nærheden til vandet, og det var nede på havnen, at Hans-Ole lagde han mærke til noget aktivitet omkring en fin, gammel fiskerbåd:

“Det var båden Sommerflid. Jeg faldt i snak med de frivillige i skibslauget, og tænkte, at det ville jeg også være med til,” siger Hans-Ole.

Nu, i mere end 10 år, har Hans-Ole benyttet sig af sine mange evner og erfaringer i Skibslauget Sommerflid, hvor han værdsætter sammenholdet og hyggen med de andre frivillige.

“Hans-Ole og de andre medlemmer af Sommerflid holder en vigtig del af vores lokale kulturhistorie i live. Når de plejer og sejler med båden Sommerflid, bliver den gamle fiskertradition på Roskilde Fjord ikke glemt. Både Hans-Ole og resten lauget er nogle utrolig venlige og glade mennesker, og det er med stor arbejdsomhed, at de tager vare på museets sejlende kulturarv,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Lauget sejler ikke blot dejlige ture på fjorden, men står også for den arbejdskrævende vedligeholdelse af båden, samt dens søsætning i foråret og vinteropbevaring i efteråret.

“Derudover mødes vi til nytårskur og andre sociale arrangementer. Og jeg vil til enhver tid opfordre andre at blive en del af skibslauget,” siger Hans-Ole.

 

 

Portræt af en frivillig:

  • Hans-Ole Bergstrøm
  • Født den 6. november 1951
  • Bor i Frederikssund
  • Har i mere end ti år arbejdet som frivillig i Skibslauget Sommerflid.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

post-4415

Fra direktør i byggebranchen til frivillig i ROMU: Keld vil skabe rum til udfoldelse

BEGIVENHED

19.01.2021

Fra direktør i byggebranchen til frivillig i ROMU: Keld vil skabe rum til udfoldelse

Af Niels Hein

Keld Fuhr fandt sin fritidsbeskæftigelse lige på den anden side af fjorden, på Færgegården. Her er han med til at skabe rum til udfoldelse og trækker på sine erfaringer fra et langt arbejdsliv. Foto: INSP Media

80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.

I fem år har Keld Fuhr siddet som formand for Færgegårdens Venner på Frederikssund Museum. Her har han deltaget i de frivilliges arbejde i haven og ved de mange årlige arrangementer, der trækker hundredvis af besøgende til museet i Færgegården. Næste projekt er en stor naturlegeplads. 

“Jeg kan godt lide projekter, der handler om mennesker. Det er også det meget af min karriere har handlet om – at skabe rum, hvor mennesker kan udfolde sig,” siger Keld Fuhr.

Keld er født og opvokset i Århus, men tog som ung mand til København for at uddanne sig til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt. Efter studiet fik han arbejde på olieraffinaderiet på Stigsnæs på Sydvestsjælland, men karrieren tog ham snart til Nordsjælland, hvor sad som administrerende direktør i hele tre forskellige entreprenørfirmaer og havde ansvar for et utal af kontor- og boligbyggerier rundt om i landet.

Allerede i 1968 var Keld og hustruen Karen moden til at bygge deres egen bolig. Først i Ganløse, og senere i 1988 købte de en grund på Strandvej i Frederikssund, hvor de byggede en unik bolig, på kanten af fjorden, med udsigt til Færgegården.

“Huset på Strandvej blev bygget på baggrund af mine egne erfaringer fra byggebranchen. Det består af store elementer beton beklædt med leca, som giver huset en god akustik,” siger Keld Fuhr, om det bemærkelsesværdige hus, hvor han og Karen har boet i over 30 år.

“Keld er med i en ganske særlig gruppe af frivillige, der passer og plejer den smukke museumshave med farverige blomster og historiske urter.”

Da Keld nåede pensionsalderen fortsatte han med bestyrelsesarbejdet, og det var først i 2015, i en alder af 75 år, at han så sig om efter en passende fritidsbeskæftigelse, hvor han samtidig kunne trække på sine erfaringer fra byggebranchen. Den fritidsbeskæftigelse fandt han lige på den anden side af fjorden, på Færgegården, hvor Karen allerede arbejdede som frivillig ved Havegruppen. 

“Jeg startede derfor også som frivillig i Havegruppen, hvor der var en række store træer, der skulle fældes, opskæres og lægges til side. Der var hegn, der skulle bygges, og havemøbler, der skulle vedligeholdes til publikum,” siger Keld Fuhr, som efter et par år indtog rollen som formand for museumsforeningen ‘Færgegårdens Venner’. 

“Keld er med i en ganske særlig gruppe af frivillige, der passer og plejer den smukke museumshave med farverige blomster og historiske urter. Selv under COVID-19, på trods af at museet blev lukket for publikum, og at vi indførte en række sikkerhedsforanstaltninger, blev Keld og en kreds af frivillige ved med på eget initiativ med behørig afstand at sikre haven og alle dens naturværdier. Det er bare et af mange eksempler på dedikation og trofasthed og sans for ansvarligt samarbejde,” siger ROMU’s museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om museumsforeningens formand.

Naturlegepladsen er foreningens næste store projekt-drøm. Vi vil gerne skabe en aktiv legeplads for kommunes yngre borgere, og dem har vi mange af. Færgegården besøges nemlig både af institutioner, dagplejemødre, børnehaver og elever i museets skoletjeneste. Så vi håber at kunne give dem et sted, hvor de kan udfolde sig fysisk, og samtidig nyde museet og haven,” siger Keld Fuhr.

Frederikssund Museum, Færgegården er idag en del af museumskoncernen ROMU, og i år træder Keld Fuhr ind i koncernens bestyrelse som repræsentant for sin museumsforening. 

“Jeg forventer, at vi kan drage fordel af Kelds mange år som direktør i byggebranchen og hans tidligere bestyrelsesarbejder. Han er en person, som kan læse et regnskab, varetage en organisations interesser, og ikke mindst, bidrage til at fastholde fokus på de lokale ildsjæle og den lokale historie i Frederikssund,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

 

Portræt af en frivillig:

  • Keld Fuhr.
  • Født i 1940.
  • Bor på Strandvej i Frederikssund med sin kone Karen.
  • Uddannet ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt og har senere siddet som administrerende direktør i flere entreprenørselskaber.
  • Har siden 2015 været aktiv frivillig i museumsforeningen ‘Færgegårdens Venner’, først som medlem, siden som formand og snart foreningens repræsentant i ROMU’s bestyrelse.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere

Lukket – grundet udstillingsombygning