16. december – Hvide duge og julelys

16. december – Hvide duge og julelys

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Hvide duge og julelys 16. december GLÆDELIG...
15. december – Julen før julen

15. december – Julen før julen

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julen før julen 15. december GLÆDELIG 15....
14. december – Ris a l’amande

14. december – Ris a l’amande

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Ris a l'amande 14. december GLÆDELIG 14....
13. december – Santa Lucia

13. december – Santa Lucia

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Santa Lucia 13. december GLÆDELIG 13....
12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Æbleskiver. Gammeldags julebag 12. december...
11. december – At drikke jul

11. december – At drikke jul

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN At drikke jul 11. december GLÆDELIG 11....
Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
post-3833

15. december – Julen før julen

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julen før julen

15. december

GLÆDELIG 15. DECEMBER

Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

Julen varede 12 dage

I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften d. 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred og ikke lave andet på gården end at fodre dyrene. Man sagde, at intet måtte gå eller køre rundt. Det ville bringe uheld. Man kunne derfor fx ikke spinde eller vinde garn, væve stof, male korn, køre med trillebør eller hestevogn. Det var usædvanligt at have fri tid for langt størstedelen af befolkning, hvor 80% var bønder. Plejen af gård, mark og dyr holdt ikke ferie eller weekend, og derfor var julefreden i sig selv en stor del af det at holde jul.

Man skulle undgå at klæde lig

Hele december måned var der stor juletravlhed på gårdene. Hvis man skulle kunne holde fri i hele 12 dage, krævede det, at man havde ordnet en masse på forhånd.

Der skulle laves julemad i massive mængder, der skulle slagtes dyr, der skulle bages – og så skulle der gøres rent og vaskes tøj. Rengøring og tøjvask var ikke en del af de daglige forpligtelser. Det var opgaver, som man kun kastede dig over få gange om året. Ved juletid ventede der derfor et kæmpe arbejde med at rense det forgående år ud og gøre klar til det nye. Det var dog ikke helt rengøring, som vi kender det i dag. Man skiftede sengehalmen så den blev fri for mus og rotter. Og man strøede sand ud på de lerklinede gulve, så det opsamlede al skidtet og var let at feje op. Man skulle også vaske alle gårdens tekstiler; sengeforhængene til alkoverne, duge, dynebetræk og familiens tøj. Man hængte det hele ud til tørre på landsbyens gærder, men det skulle tages ind inden jul da ”den, der klæder gærder i julen, skal klæde lig, inden året er omme”.

Slagtemåned

Den travle juleforberedelse begyndte allerede i november måned. November blev dengang også kaldt ”slagtemåned”, fordi man i denne måned skulle sørge for at slagte de dyr, der skulle bruges til julemaden. Man slagtede altid en gris og eventuelt et får. Der skulle laves både julesul og støbes lys til de 12 dage. Man støbte lys af tælle, som er fedt fra får, og julesulen bestod af skinker, flæsk, blodpølse, spegepølse, medisterpølse og rullepølse.

Store bagedag

På årets korteste dag, d. 21. december, skulle der bages. Man bagte store sigte- og hvedebrød, som var luksus i forhold til det daglige rugbrød. Man bagte også pebernødder, klejner og æbleskiver. Tjenestefolkene fik æbleskiver og sigtebrød som julegratiale, og der blev spillet kort om pebernødderne i juledagene.

Inden juleaften skulle man naturligvis også huske at få gnedet dyrenes tænder med sod og salt. På den måde var de beskyttet mod de onde kræfter, der kunne være på spil i juledagene.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3782

14. december – Ris a l’amande

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Ris a l'amande

14. december

GLÆDELIG 14. DECEMBER

Ris a l’amanden er en helt igennem dansk tradition, som gør sin entré i julefejringen hos borgerskabet i begyndelsen af 1900-tallet. Fotokredit: Creative Commons

Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med risalamanden forholder det sig dog anderledes. Trods sit fransk-klingende navn er risalamanden nemlig en helt igennem dansk ret.

Grøden var oprindelig en forret

I 1700-tallets landbosamfund fik man juleaften sødgrød. Sødgrøden blev lavet på byggryn og sødmælk og var derfor ren luksus i forhold til den daglige grød lavet på vand. Mælk var ikke noget, man fråsede med på landet. Dels fordi langt de fleste bønder ikke havde store kvæghold, og dels fordi mælken kunne bruges til fremstilling af smør og ost. Sødgrøden blev spist som forret. Ved at spise den mættende grød først, kunne man spare på de andre og mere omkostningsfulde retter.

Da risengrøden var en luksusspise

I byen blandt det fine borgerskab skulle der lidt mere til, før maden var fornem. Borgerskabet havde i begyndelsen af 1800-tallet både økonomi og mulighed for at lave julegrøden af de dyre importerede ris. I grøden skjulte de endnu en importeret luksusvare – nemlig mandlen. Den heldige mandel-finder måtte som præmie kysse en af de andre om bordet – gerne midt på munden.

Kort før år 1900 blev ris noget, som de fleste havde råd til at købe. Derfor måtte borgerskabet finde en ny spise, som kunne udtrykke status; risalamanden blev født – endda med et sofistikeret fransk navn, som skulle underbygge rettens fornemme status. Det var også i denne periode, at grøden gik fra at være forret til dessert.

Fra luksusret til sparemad

Under besættelsen og i de efterfølgende år fik risalamanden igen øget bevågenhed. Denne gang i tidens dameblade, hvor den fremhævedes som en glimrende sparedessert. Med risalamanden kunne man nemlig spare på risene ved at blande godt med flødeskum i grøden. Man kunne også udelade de dyre mandler og i stedet bruge en mønt eller en knap for dog at kunne kåre en vinder af mandelgaven.

I begyndelsen af 1800-tallet var det kun det fine borgerskab i byerne, der havde råd til at servere den dyre risengrød. Risengrøden er ris a l’amandens forgænger. Fotokredit: WikiMedia Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3776

13. december – Santa Lucia

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Santa Lucia

13. december

GLÆDELIG 13. DECEMBER

Ifølge legenden rev Lucia sine egne øjne ud, fordi en ung mand havde forelsket sig i dem. Hun er derfor ofte afbilledet med sine øjne på et fad. Her har hun dem på stilke.

Fotokredit: WikiMedia Commons

Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til santa (sankt) lucia.

Afsted med den fromme kvinde til bordel
Lucia var en kvinde, der vidste, hvad hun ville. Derfor passede det hende ikke, at hun var forlovet med en ung mand, som ikke var kristen. Lucia havde held med at overtale sin mor til, at hun i stedet skulle vie sit liv til Gud. Imidlertid var hendes forlovede ikke så glad for den løsning og angav hende til myndighederne som kristen. Som straf skulle Lucia anbringes på et bordel. Legenden fortæller dog, at da de kom for at hente hende, kunne hun ikke rokkes ud af stedet. Hun stod så fast som en klippe.

Med øjnene på et fad
Lucia blev tortureret og til sidst henrettet. I én af legenderne om hende fortælles det, at de forsøgte at brænde hende – men uden held. Efter flere andre former for tortur, stak de til sidst et sværd gennem hendes hals. Det døde hun af. Inden da havde de også stukket hendes øjne ud. En anden legende hævder, at det var hende selv, der rev sine øjne ud, da en ung bejler havde forelsket sig i dem og mente, at de var smukke. Det kunne den fromme Lucia ikke leve med. Hun gav ham derfor angiveligt øjnene med ordene: ”Hvis du er så vild med mine øjne, så tag dem da”. Ved et mirakel fik hun dog alligevel hurtigt synet tilbage. Derfor er hun i dag skytsengel for blinde.

Intet med jul at gøre
D. 13. december er Santa Lucias helgendag. Lucia har altså ikke noget med jul at gøre som sådan. Navnet Lucia kommer fra det latinske ord for lys, lux, og efter den julianske kalender er d. 13. december årets korteste dag. Dvs. at frem til kalenderreformen i 1700 var natten før Luciadag årets længste nat. Det er altså årets mørkeste tid, og man længtes efter lysere tider. En lysfest passer derfor godt ind på denne dag.

(Ps. Ifølge den gregorianske kalender, som vi følger nu, falder årets korteste dag på d. 21. december).

Lucia-optoget er en lånt skik fra Sverige
Selve lucia-optoget er en forholdsvis ny skik. I Danmark tager den især fart efter besættelsen, men i Sverige har man fejret Lucianatten siden 1600-tallet. De unge piger vækkede resten af gårdens folk med kaffe og luciabrød. I håret havde de tændte lys.

Traditionen med lucia-optoget er lånt fra Sverige, hvor man har fejret lucianatten siden 1600-tallet. Vi skal dog helt frem til 1960’erne, før Luciaoptoget bliver en indendørs børneaktivitet i skoler og daginstitutioner. Fotokredit: Creative Commons. Licens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3768

12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Æbleskiver. Gammeldags julebag

12. december

GLÆDELIG 12. DECEMBER

Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødden og klejnen hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet. Fælles for dem alle er også, at de blev bagt hele året rundt til alle slags fester og højtider – og altså der i blandt også i julen.

De fik æbleskiver i løn

På landet i 1600- og 1700-tallet kunne tjenestefolkene få æbleskiver i julegratiale, som de kunne tage med hjem til deres familier. Det var også god skik at give dem et stort lækkert sigtebrød. Det lyse brød var en delikatesse i forhold til det grove rugbrød, man spiste til daglig.
Det var ikke kun tjenestefolkene, der nød godt af de søde sager. Æbleskriverne blev også delt ud til sognets fattige på juleaftensdag. Den dag gik de fra gård til gård og tiggede. Det var nemlig skik, at man ikke måtte afvise nogen, der bad om mad denne dag. Hvis man gjorde det, ville de nemlig ”bære julen ud”.

Også pebernødderne spillede en hovedrolle i julefejringen på det tidspunkt. Man legede lege med pebernødder og spillede kort om dem i de små stuer juleaften. Pebernødden kan føres helt tilbage til middelalderen, og var oprindeligt bagt på rugmel og honning.

Skiver af æble

Den originale æbleskive var lavet af faktiske skiver af æble, som blev dyppet i dej og kogt i svinefedt – deraf navnet; æble-skiver. I dagens video-julekalender kan du se, hvordan man lavede sådan nogle æbleskiver, og hvis du gerne vil prøve at lave dem derhjemme selv, så får du opskriften her.

Fotokredit: Daniel T. N. Rasmussen // ROMU

Fotokredit: WikiMedia Commons

Opskrift

    • 250 g mel
    • 60 g smeltet smør
    • 2 dl øl
    • 2 dl mælk
    • 4 stk. æg
    • 6-8 stk. Belle de Boskoop æbler
    • 750 g svinefedt
    1. Skær kernehuset ud af æblerne, og skær dem i skiver med hullet i midten.
    2. Skil æggeblommerne og æggehviderne fra hinanden
    3. Bland mel, mælk og øl. (Den må ikke blive for tynd)
    4. Bland herefter det smeltede smør i dejen og derefter æggeblommerne.
    5. Varm fedtet godt op i en gryde, mens du vender de piskede æggehvider i dejen.
    6. Vend en æbleskive i dejen, og sænk den ned i den varme olie.
    7. De er færdige, når de har fået en lys brun farve. Tag dem op og lad dem ligge på noget køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3761

11. december – At drikke jul

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

At drikke jul

11. december

GLÆDELIG 11. DECEMBER

Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

De drak øl hele tiden

I landbosamfundet var øl brygningen en fast bestanddel af de huslige gøremål. Man drak ikke vand fra brønden, for det var forurenet fra bl.a. den nærtliggende mødding. Man drak heller ikke meget mælk, da man producerede smør og ost af det, som kunne sælges i købstaden for klingende mønt. I stedet drak man øl. Det gjaldt også børnene. Massere af øl. Man drak øl til morgen, man drak øl til middag og man drak øl til aften. Var man tørstig i løbet af dagen – ja så drak man øl. På det store langbord i stuen stod altid en ølkande fremme, og det var madmor pligt og ære at sørge for, at den aldrig var tom.

 

Øllet og julebryggen har været en del af den danske juletradition meget længere end Jesus har. Fotokredit: Public Domain, Creative Commons

Det gode gemme øl og juletønden

Man skal dog ikke forestille sig, at de rendte rundt og berusede alle sammen hele tiden. Der er nemlig forskellige typer af øl. Det første øl, der produceres når man brygger er det stærke øl. Det kaldte man gemmeøllet – ikke overraskende fordi man gemte det til højtider og festlige lejligheder. Det sidste øl, også kaldet det tynde øl, har en meget lav alkoholprocent svarende til en nisseøl i dag, og det var det tynde øl, man drak til hverdag. Julen var en af de højtider, hvor man tog det gode gemmeøl frem. Der blev blandet ekstra malt og honning i juleøllet, så det blev rigtig sødt og lækkert. Denne særlige stærke og søde bryg kaldtes juletønden.

 

På det store langbord i gårdens stue stod en ølkande, som altid skulle være fuld af øl. Man drak øl til morgen, middag og aften.

Man drak jul

Den første danske kilde, vi kender til, som nævner ”Jól” (altså jul) er Thorbjørn Hornkloves Haraldskvad fra ca. år 900. Her lyder det bl.a.:

”Ude (dvs. på havet) vil han drikke jul
Den højtstræbende fyrste
Om han skal kunne ene herske;
Ude vil han øve Frøjs leg”

Der blev altså ikke fejret jul men drukket jul. Den nordiske julefest i 800-tallet bestod af et eller flere midvinter drikkegilder, som blev afholdt i midten af januar. Til drikkegilderne fejrede man, at man langsomt men sikkert bevæge sig mod lysere dage, og man bad guderne om et godt nyt år. Særligt skålede og drak man for guden Jølner, som ifølge fortællingerne havde stjålet opskriften på øl fra den gud, der havde opfundet øllet. Jølner gav opskriften til menneskene.

Julen er ældre en kristendommen i Danmark

I England kalder man i dag julefejringen for Christmas. Det lykkedes dog ikke at få os her i Norden til at omdøbe vores midvinter fester på lignende vis til Kristmesse. Her har vi i stedet for holdt fast i det gamle navn ”Jól”. Jól (altså jul) betyder oprindeligt “fester”. På trods af, at julen i dag er en fejring af Jesu fødsel, så er julen altså ældre end kristningen af danerne.

Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. Det var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i Romerriget på det tidspunkt. På den måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv. I takt med at flere og flere blev kristne i Danmark bestemte kong Hakon, at festen ”jul” skulle holdes samtidig med de kristnes vinterfejring – altså d. 24 december.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Lukket – grundet udstillingsombygning