BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.
Julen varede 12 dage
I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften d. 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred og ikke lave andet på gården end at fodre dyrene. Man sagde, at intet måtte gå eller køre rundt. Det ville bringe uheld. Man kunne derfor fx ikke spinde eller vinde garn, væve stof, male korn, køre med trillebør eller hestevogn. Det var usædvanligt at have fri tid for langt størstedelen af befolkning, hvor 80% var bønder. Plejen af gård, mark og dyr holdt ikke ferie eller weekend, og derfor var julefreden i sig selv en stor del af det at holde jul.
Man skulle undgå at klæde lig
Hele december måned var der stor juletravlhed på gårdene. Hvis man skulle kunne holde fri i hele 12 dage, krævede det, at man havde ordnet en masse på forhånd. Der skulle laves julemad i massive mængder, der skulle slagtes dyr, der skulle bages – og så skulle der gøres rent og vaskes tøj. Rengøring og tøjvask var ikke en del af de daglige forpligtelser. Det var opgaver, som man kun kastede dig over få gange om året. Ved juletid ventede der derfor et kæmpe arbejde med at rense det forgående år ud og gøre klar til det nye. Det var dog ikke helt rengøring, som vi kender det i dag. Man skiftede sengehalmen så den blev fri for mus og rotter. Og man strøede sand ud på de lerklinede gulve, så det opsamlede al skidtet og var let at feje op. Man skulle også vaske alle gårdens tekstiler; sengeforhængene til alkoverne, duge, dynebetræk og familiens tøj. Man hængte det hele ud til tørre på landsbyens gærder, men det skulle tages ind inden jul da ”den, der klæder gærder i julen, skal klæde lig, inden året er omme”.
Slagtemåned
Den travle juleforberedelse begyndte allerede i november måned. November blev dengang også kaldt ”slagtemåned”, fordi man i denne måned skulle sørge for at slagte de dyr, der skulle bruges til julemaden. Man slagtede altid en gris og eventuelt et får. Der skulle laves både julesul og støbes lys til de 12 dage. Man støbte lys af tælle, som er fedt fra får, og julesulen bestod af skinker, flæsk, blodpølse, spegepølse, medisterpølse og rullepølse.
Store bagedag
På årets korteste dag, d. 21. december, skulle der bages. Man bagte store sigte- og hvedebrød, som var luksus i forhold til det daglige rugbrød. Man bagte også pebernødder, klejner og æbleskiver. Tjenestefolkene fik æbleskiver og sigtebrød som julegratiale, og der blev spillet kort om pebernødderne i juledagene.
Inden juleaften skulle man naturligvis også huske at få gnedet dyrenes tænder med sod og salt. På den måde var de beskyttet mod de onde kræfter, der kunne være på spil i juledagene.
BEGIVENHED
Ris a l’amanden er en helt igennem dansk tradition, som gør sin entré i julefejringen hos borgerskabet i begyndelsen af 1900-tallet. Fotokredit: Creative Commons
Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med risalamanden forholder det sig dog anderledes. Trods sit fransk-klingende navn er risalamanden nemlig en helt igennem dansk ret.
Grøden var oprindelig en forret
I 1700-tallets landbosamfund fik man juleaften sødgrød. Sødgrøden blev lavet på byggryn og sødmælk og var derfor ren luksus i forhold til den daglige grød lavet på vand. Mælk var ikke noget, man fråsede med på landet. Dels fordi langt de fleste bønder ikke havde store kvæghold, og dels fordi mælken kunne bruges til fremstilling af smør og ost. Sødgrøden blev spist som forret. Ved at spise den mættende grød først, kunne man spare på de andre og mere omkostningsfulde retter.
Da risengrøden var en luksusspise
I byen blandt det fine borgerskab skulle der lidt mere til, før maden var fornem. Borgerskabet havde i begyndelsen af 1800-tallet både økonomi og mulighed for at lave julegrøden af de dyre importerede ris. I grøden skjulte de endnu en importeret luksusvare – nemlig mandlen. Den heldige mandel-finder måtte som præmie kysse en af de andre om bordet – gerne midt på munden.
Kort før år 1900 blev ris noget, som de fleste havde råd til at købe. Derfor måtte borgerskabet finde en ny spise, som kunne udtrykke status; risalamanden blev født – endda med et sofistikeret fransk navn, som skulle underbygge rettens fornemme status. Det var også i denne periode, at grøden gik fra at være forret til dessert.
Fra luksusret til sparemad
Under besættelsen og i de efterfølgende år fik risalamanden igen øget bevågenhed. Denne gang i tidens dameblade, hvor den fremhævedes som en glimrende sparedessert. Med risalamanden kunne man nemlig spare på risene ved at blande godt med flødeskum i grøden. Man kunne også udelade de dyre mandler og i stedet bruge en mønt eller en knap for dog at kunne kåre en vinder af mandelgaven.
I begyndelsen af 1800-tallet var det kun det fine borgerskab i byerne, der havde råd til at servere den dyre risengrød. Risengrøden er ris a l’amandens forgænger. Fotokredit: WikiMedia Commens
BEGIVENHED
Ifølge legenden rev Lucia sine egne øjne ud, fordi en ung mand havde forelsket sig i dem. Hun er derfor ofte afbilledet med sine øjne på et fad. Her har hun dem på stilke.
Fotokredit: WikiMedia Commons
Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til santa (sankt) lucia.
Afsted med den fromme kvinde til bordel
Lucia var en kvinde, der vidste, hvad hun ville. Derfor passede det hende ikke, at hun var forlovet med en ung mand, som ikke var kristen. Lucia havde held med at overtale sin mor til, at hun i stedet skulle vie sit liv til Gud. Imidlertid var hendes forlovede ikke så glad for den løsning og angav hende til myndighederne som kristen. Som straf skulle Lucia anbringes på et bordel. Legenden fortæller dog, at da de kom for at hente hende, kunne hun ikke rokkes ud af stedet. Hun stod så fast som en klippe.
Med øjnene på et fad
Lucia blev tortureret og til sidst henrettet. I én af legenderne om hende fortælles det, at de forsøgte at brænde hende – men uden held. Efter flere andre former for tortur, stak de til sidst et sværd gennem hendes hals. Det døde hun af. Inden da havde de også stukket hendes øjne ud. En anden legende hævder, at det var hende selv, der rev sine øjne ud, da en ung bejler havde forelsket sig i dem og mente, at de var smukke. Det kunne den fromme Lucia ikke leve med. Hun gav ham derfor angiveligt øjnene med ordene: ”Hvis du er så vild med mine øjne, så tag dem da”. Ved et mirakel fik hun dog alligevel hurtigt synet tilbage. Derfor er hun i dag skytsengel for blinde.
Intet med jul at gøre
D. 13. december er Santa Lucias helgendag. Lucia har altså ikke noget med jul at gøre som sådan. Navnet Lucia kommer fra det latinske ord for lys, lux, og efter den julianske kalender er d. 13. december årets korteste dag. Dvs. at frem til kalenderreformen i 1700 var natten før Luciadag årets længste nat. Det er altså årets mørkeste tid, og man længtes efter lysere tider. En lysfest passer derfor godt ind på denne dag.
(Ps. Ifølge den gregorianske kalender, som vi følger nu, falder årets korteste dag på d. 21. december).
Lucia-optoget er en lånt skik fra Sverige
Selve lucia-optoget er en forholdsvis ny skik. I Danmark tager den især fart efter besættelsen, men i Sverige har man fejret Lucianatten siden 1600-tallet. De unge piger vækkede resten af gårdens folk med kaffe og luciabrød. I håret havde de tændte lys.
Traditionen med lucia-optoget er lånt fra Sverige, hvor man har fejret lucianatten siden 1600-tallet. Vi skal dog helt frem til 1960’erne, før Luciaoptoget bliver en indendørs børneaktivitet i skoler og daginstitutioner. Fotokredit: Creative Commons. Licens
BEGIVENHED
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødden og klejnen hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet. Fælles for dem alle er også, at de blev bagt hele året rundt til alle slags fester og højtider – og altså der i blandt også i julen.
De fik æbleskiver i løn
På landet i 1600- og 1700-tallet kunne tjenestefolkene få æbleskiver i julegratiale, som de kunne tage med hjem til deres familier. Det var også god skik at give dem et stort lækkert sigtebrød. Det lyse brød var en delikatesse i forhold til det grove rugbrød, man spiste til daglig.
Det var ikke kun tjenestefolkene, der nød godt af de søde sager. Æbleskriverne blev også delt ud til sognets fattige på juleaftensdag. Den dag gik de fra gård til gård og tiggede. Det var nemlig skik, at man ikke måtte afvise nogen, der bad om mad denne dag. Hvis man gjorde det, ville de nemlig ”bære julen ud”.
Også pebernødderne spillede en hovedrolle i julefejringen på det tidspunkt. Man legede lege med pebernødder og spillede kort om dem i de små stuer juleaften. Pebernødden kan føres helt tilbage til middelalderen, og var oprindeligt bagt på rugmel og honning.
Skiver af æble
Den originale æbleskive var lavet af faktiske skiver af æble, som blev dyppet i dej og kogt i svinefedt – deraf navnet; æble-skiver. I dagens video-julekalender kan du se, hvordan man lavede sådan nogle æbleskiver, og hvis du gerne vil prøve at lave dem derhjemme selv, så får du opskriften her.
Fotokredit: Daniel T. N. Rasmussen // ROMU
Fotokredit: WikiMedia Commons
Opskrift
BEGIVENHED
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
De drak øl hele tiden
I landbosamfundet var øl brygningen en fast bestanddel af de huslige gøremål. Man drak ikke vand fra brønden, for det var forurenet fra bl.a. den nærtliggende mødding. Man drak heller ikke meget mælk, da man producerede smør og ost af det, som kunne sælges i købstaden for klingende mønt. I stedet drak man øl. Det gjaldt også børnene. Massere af øl. Man drak øl til morgen, man drak øl til middag og man drak øl til aften. Var man tørstig i løbet af dagen – ja så drak man øl. På det store langbord i stuen stod altid en ølkande fremme, og det var madmor pligt og ære at sørge for, at den aldrig var tom.
Øllet og julebryggen har været en del af den danske juletradition meget længere end Jesus har. Fotokredit: Public Domain, Creative Commons
Det gode gemme øl og juletønden
Man skal dog ikke forestille sig, at de rendte rundt og berusede alle sammen hele tiden. Der er nemlig forskellige typer af øl. Det første øl, der produceres når man brygger er det stærke øl. Det kaldte man gemmeøllet – ikke overraskende fordi man gemte det til højtider og festlige lejligheder. Det sidste øl, også kaldet det tynde øl, har en meget lav alkoholprocent svarende til en nisseøl i dag, og det var det tynde øl, man drak til hverdag. Julen var en af de højtider, hvor man tog det gode gemmeøl frem. Der blev blandet ekstra malt og honning i juleøllet, så det blev rigtig sødt og lækkert. Denne særlige stærke og søde bryg kaldtes juletønden.
På det store langbord i gårdens stue stod en ølkande, som altid skulle være fuld af øl. Man drak øl til morgen, middag og aften.
Man drak jul
Den første danske kilde, vi kender til, som nævner ”Jól” (altså jul) er Thorbjørn Hornkloves Haraldskvad fra ca. år 900. Her lyder det bl.a.:
”Ude (dvs. på havet) vil han drikke jul
Den højtstræbende fyrste
Om han skal kunne ene herske;
Ude vil han øve Frøjs leg”
Der blev altså ikke fejret jul men drukket jul. Den nordiske julefest i 800-tallet bestod af et eller flere midvinter drikkegilder, som blev afholdt i midten af januar. Til drikkegilderne fejrede man, at man langsomt men sikkert bevæge sig mod lysere dage, og man bad guderne om et godt nyt år. Særligt skålede og drak man for guden Jølner, som ifølge fortællingerne havde stjålet opskriften på øl fra den gud, der havde opfundet øllet. Jølner gav opskriften til menneskene.
Julen er ældre en kristendommen i Danmark
I England kalder man i dag julefejringen for Christmas. Det lykkedes dog ikke at få os her i Norden til at omdøbe vores midvinter fester på lignende vis til Kristmesse. Her har vi i stedet for holdt fast i det gamle navn ”Jól”. Jól (altså jul) betyder oprindeligt “fester”. På trods af, at julen i dag er en fejring af Jesu fødsel, så er julen altså ældre end kristningen af danerne.
Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. Det var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i Romerriget på det tidspunkt. På den måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv. I takt med at flere og flere blev kristne i Danmark bestemte kong Hakon, at festen ”jul” skulle holdes samtidig med de kristnes vinterfejring – altså d. 24 december.
BEGIVENHED
30.03.2023
Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Af: Stine Blegvad
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.
På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.
”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.
I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.
”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen
”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Manden med ørnehjelmen
Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.
”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. – altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”
Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev
Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige.
”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.
På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.
Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson
Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”
ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.
Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.
For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.
Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her
Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel her. Du behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.
Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
