BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
apr 22, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
mar 26, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
mar 26, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021 | Artikel, Nyheder
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021 | Arkæologi, Artikel, Dyk dybere i udstillingen
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021 | Artikel, Færgegårdens Venner, Frivillig
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
BEGIVENHED
Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.
De forskellige julekalendere
Danmarks ældste julekalender er en bladafrivningskalender fra 1930. På hvert blad var der en tegning og en lille julehistorie i vers. Den Gamle By i Aarhus har genoptrykt og sælger julekalenderen. Den første danske julekalender med låger er fra 1932.
Traditionen med julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den blev trykt allerede i 1908.
Pakkekalenderen kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig. I begyndelsen lavede man selv selve kalenderen, hvor pakkerne skulle hænge, og gaverne var, i vore øjne, beskedne. Det kunne f.eks. være blyanter og viskelæder. Først i 1962 sendte Danmarks Radio for første gang en julekalender i fjernsynet.
Adventskransen
Advent markerer et nyt kirkeår, som begynder første søndag i advent. Advent står for ”adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Adventskransens fire lys repræsenterer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventstiden var tænkt som en faste- og bodstid, hvor man kunne forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Oprindeligt var kransen pyntet med lilla bånd. I den katolske kirke symboliserer lilla bod og forberedelse. Kransen med sine lilla bånd har sine rødder i Tyskland, og kom ikke til Danmark før tiden omkring Første Verdenskrig.
Den kirkelige advent er først i nyere tid blevet noget, vi også fejrer uden for kirken. Før 1940 er adventskransen næsten kun brugt i Sønderjylland, men i julen 1940 bringer Billedbladet en artikel og et foto fra Kongehuset, hvor Dronningen viser sin adventskrans frem. Hun havde taget skikken med sig fra sit barndomshjem i Tyskland. Inden længe havde blomsterhandlere over hele landet taget kransen ind i deres sortiment, og mange danske familier skaffet sig en.
Under 2. Verdenskrig, blev et tændt lys symbol på frihed og håb. Lysene var hvide, og kransen blev pyntet med røde bånd. På denne måde fik adventskransen også en national symbolik.
I 1946 var adventskransen blevet så almindelig i Danmark, at den kom på dette års julemærke.
BEGIVENHED
Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden. To lys på julebordet kunne fortælle, om en af gårdens ægtefolk skulle dø, inden året var omme. Glemte man at tage vasketøjet ind fra gærderne i julen, betød det, at man skulle klæde lig, inden året var omme. Og så mange fluer, der sad på loftsbjælken juleaften, så mange hundrede daler ville manden kunne lægge på kistebunden. (Det var derfor vigtigt, at man ikke slog fluerne ihjel).
Lænkehunden kunne udpege den kornsort, der ville klare sig bedst det kommende år. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Lænkehunden spår om fremtiden
Juleaften tog man undtagelsesvis gårdens lænkehund ind i stuerne. Her blev den præsenteret for tre klatter grød på gulvet. De tre klatter symboliserede de vigtigste kornsorter man havde ude på marken: rug, byg og havre. Den grødklat, som hunden spiste først, ville blive den bedste afgrøde til næste års høst. Nu vidste man, hvor man gjorde klogt i at lægge et ekstra fokus.
De unge ugifte kunne også tage varsler ved at kaste grødklatter på gulvet. Den af dem, hvis klat hunden spiste først, ville blive gift først. Blandt gårdens gamle folk handlede det derimod om, hvem der ville dø først.
Hveden tog man ikke varsler af. Den var ikke en af de vigtigste, da hvedebrød kun blev spist til festlige lejligheder feks. til de flere dage lange bryllupsfester – de såkaldte hvedebrødsdage.
Bonden kastede tre grødklatter på gulvet, som lænkehunden fik lov til at vælge imellem. Foto: WikiMedie Commens
BEGIVENHED
Julebukken har ikke altid været så harmløs, som den halmbuk, vi pynter op med i dag. I 1600- og 1700-tallet var julebukken en uhyggeligt udklædt mand, der gik fra gård til gård for at lave ballade i julestuerne.
Det var som regel en af de unge karle, der havde klædt sig ud og pludselig brasede ind og afbrød festlighederne. Han var klædt i et hvidt lagen eller med et vædderskind over ryggen og med et bukkekranie bundet fast til issen.
Julebukken var som regel en karl, der havde klædt sig ud med et bukkekranie og et hvidt lagen. Foto: Line Landoria Jørgensen
Julebukken brasede ind i folks julestuer og forlangte mad og drikke, før han igen gik sin vej. Foto: Dansk Folkemindesamling
Julebukken kom brasende ind i stuen, mens han larmede alt det, han kunne. Nogle steder var det tradition, at han fortalte sjove og sjofle historier. I andre var han decideret ubehagelig og uforskammet. Han kunne finde på at sige ”sandheder” om festens folk eller afsløre hemmeligheder. Ideen var, at julebukken skulle tage alt det onde med sig og dermed sikre fortsat lykke og fremgang for husets beboere i fremtiden.
For at få julebukken til at gå sin vej igen skulle man beværte ham med alskinds lækkerier. Pølser, kager, æbler og øl var noget af det, han kunne forlange for at holde mund. Jo værre hans sprog var, desto mere overdådigt blev han beværtet med øl og godter.
Julebukken kommer tilbage i den danske jul omkring år 1920. Denne gang dog som en harmløs buk af flettede halmstrå. Halmbukken er en juletradition, vi har fået fra Sverige.
Den hyggelige julebuk i halm bliver en del af vores jul i 1920erne. Den kommer fra Sverige. Foto: Line Landoria Jørgensen
BEGIVENHED
Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene. Det var for det meste kun hos den rige del af befolkningen, at børnene kunne forvente gaver. ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…”, synger vi. Efter juletræet havde gjort sit indtog i Danmark begyndte vi nemlig at hænge julegaverne på træets grene – stadig uindpakkede. I 1890’ernes klunketid var pyntetrangen dog så stor, at selv ikke juletræet gik fri. Det blev pyntet så overdådigt, at der ikke længere var plads til gaverne på træet. Man begyndte derfor at lægge dem under træet i stedet for. I samme periode begyndte man også at pakke gaverne ind.
Tilhørte man ikke til den rigeste del af samfundet, havde gaverne i 1800-tallet mere praktisk karakter. Det kunne fx være nye strømper (eller hoser, som man kaldte det). Man havde også tradition for at give til de fattige i julen. Det kunne være aflagt tøj eller lidt julegodter. Med den stigende velstand i samfundet og julens kommercialisering er gaverne blevet større, dyrere og flere op gennem 1900-tallet.
I 1800-tallet hang julegaverne på træet, og de var ikke pakket ind. Foto: Public Domain
I 1890erne begyndte man at pakke julegaverne ind og lægge dem under juletræet. Foto: Line Landoria Jørgensen
”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…” synger vi i ”Højt for træets grønne top”. Peter fik altså en tromme i julegave det år. Foto: Line Landoria Jørgensen
Julegratialer
Var man barn og boede på landet i 1700-tallet vankede der måske lidt julebag, men ingen fine julegaver. Det gjorde der til gengæld til tjenestefolkene. Der er dog ikke tale om julegaver, som vi kender dem i dag. Som en del af deres løn fik de ved juletid et gratiale, som kunne være store julebrød (sigtebrød), stærkt hjemmebrygget øl, nystøbte lys eller måske endda noget kød fra et af gårdens hjemmeslagtede dyr. En anden meget almindelig ”julegave” var æbleskiver – æbleskriver i massevis! Det kunne være så mange som helt op 150 af dem. De tjenestepiger og tjenestekarle, der boede tæt nok på til at tage hjem i julen, kunne tage deres æbleskiver og sigtebrød med hjem til familien og gøre julen mere glædelig dér.
Det var også almindelig god skik at give sognets præst, degn, lærer, smed og klokker et juleoffer. Også her drejede det sig om naturalier i form af mad og drikke. Man kaldte det et juleoffer, som en hentydning til de hedenske ofre, man før i tiden bragte de nordiske guder.
BEGIVENHED
”Først skal træet vises, siden skal det spises”. Når vi synger Peter Fabers julesang ”Højt fra træets grønne top”, tænker vi måske ikke så meget over, hvad det er, vi egentlig siger. Skal vi spise træet? Nej, det er ikke fordi, man i 1800-tallet spiste gran, men rigtig meget af pynten var spiselig. Blandt det, man kunne finde på at hænge på træet, var æbler, karameller, honningkager, nødder, rosiner og pebernødder i kræmmerhus.
Æblerne blev med tiden skiftet ud med glasæbler og de almindelige julekugler, vi kender og stadig bruger i dag.
Måske stammer traditionen med at hænge æbler på juletræet fra middelalderen. Allerede dengang var grantræet en del af den tyske kirkelige juletradition, og det spillede en af hovedrollerne, når man hvert år opførte passionsspil på Adam og Evas navnedag den 24. december. Passionsspillet var et dramatisk skuespil, der viste scener fra biblen. Den 24. december handlede det om syndefaldet, og et grantræ blev brugt som kundskabens træ. Grantræet er jo stedsegrønt, og man hængte naturligvis æbler på træet, når det nu skulle spille kundskabens træ.
BEGIVENHED
30.03.2023
Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Af: Stine Blegvad
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.
På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.
”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.
I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.
”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen
”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Manden med ørnehjelmen
Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.
”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. – altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”
Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev
Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige.
”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.
På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.
Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson
Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”
ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.
Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.
For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.
Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her
Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel her. Du behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.
Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
