Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV KONTAKT 27.01.2023 Sjove,...
Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV KONTAKT...
Påsken rundt på 60 minutter med Færgegården

Påsken rundt på 60 minutter med Færgegården

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV KONTAKT...
En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID ARKÆOLOGI JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN WEBSHOP NYHEDSBREV KONTAKT En...
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere

post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-5454

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

BEGIVENHED

23.11.2022

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

Foto: ROMU

Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.

Af: Stine Blegvad

Julen er traditionsrig. Den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort. Eller har man…?

Mange af julens traditioner er faktisk ikke så gamle, som man skulle tro. De er et sammensurium af skikke fra mange forskellige tider og ligeså mange forskellige steder, og de er altid under forandring.

Til Jul på Færgegården kan du give dig i kast med kreative udfoldelser og samtidig få noget at vide om traditionerne bag:

Julen er en ganske særlig højtid, fyldt med nye, gamle og mærkværdige traditioner. Vores gæster kan få en skæg og anderledes juleoplevelse, når vi sammen skal gå på opdagelse i, hvordan julen har føltes, duftet og smagt før i tiden, og måske blive klogere på, hvor nogle af traditionerne kommer fra,” fortæller Maja Kvamm, projektleder på Færgegården.

Til Jul på Færgegården kan du for eksempel lave et kalenderlys, som man gjorde for næsten 100 år siden. Det kræver snilde og tålmodighed, men resultatet bliver både smukt og personligt. Du kan også lave gardinringsnisser, rosinmænd eller tage på jagt efter gårdbonissen. Og så kan du selvfølgelig smage på historien om julen og være med til at lave smagsprøver på ægte gammeldags æbleskiver i en gryde over bålstedet – med rigtige æbler i!

Sidst men ikke mindst kan du mærke adrenalinsuset i maven, når det begge dage går løs med juletræsplyndring! Når startskuddet lyder kl. 11.30, er der blot 15 sekunder til at ribbe et smukt pyntet juletræ for al dets velsmagende pynt. For først skal træet vises – og siden skal det så sandelig også spises!

Igen i år vil De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppen fra Jægerspris have deres hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.

PROGRAM

Alle dage 11-15:

– Lav dit eget kalenderlys
– Lav historisk julepynt
– Smag på julens historie
– Jagten på gårdbonissen
– Juletræssalg
– Salg af gløgg og æbleskiver

 

Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30

Søndag den 11. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.

 

Tid, pris og sted

Lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-5286

Påsken rundt på 60 minutter med Færgegården

BEGIVENHED

Påsken rundt på 60 minutter med Færgegården

29.03.2022

Vær med til påskelege som i gamle dage. Foto: wikimediacommens

Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med

Før i tiden var påsken meget mere end fridage og påskefrokoster med familien. Det var en travl tid, hvor man skulle gøre forårsklart, beskytte sig mod hekse og sygdomme og huske på Jesu lidelser. Og så var det en tid, hvor der skulle samles, farves og leges med æg.

Frederikssund Museum, Færgegården byder velkommen til en tour de force gennem påskens kulturhistorie. Årets familieaktivitet er et besøg i fortidens syv påskedage, hvor både store og små kan prøve kræfter med de mange udfordringer og opgaver.

Hver af fortidens påskedage rummer en leg eller en udfordring, der skal løses. Men det skal gå stærkt, for deltagerne har hele tiden en heks, en sygdom eller andet skidt i nakken. Når Beskyt-dig-mod-heksene-dag er klaret, er det for eksempel straks videre til Spis-dig-rask-resten-af-året-dag. Her skal deltagerne lave ni-kålssuppe. Den grønne forårssuppe skal indeholde ni slags grønt og spises inden påskeweekenden. Så er det bare om at gå på jagt efter de grønne ingredienser i haven.

”Fortidens påskedage rummer en masse sjove udfordringer, konkurrencer og smagsoplevelser. En tur rundt på besøg i påskedagene er derfor både sjov, underholdende og lærerig for hele familien. Vi vil få en dag sammen på museet, hvor den kropslige og sanselige oplevelse af fortiden, vil være i højsædet,” fortæller museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Hver hele time står en påske-ekspert klar til at sende nye hold gennem fortidens påske-strabadser.

Turen rundt i påsken tager ca. 1 time, og bagefter kan alle lege og konkurrere med deres påskeæg lige så længe, lyst varer. Hvem bliver familiens store ægge-vinder?

Man kan naturligvis også få sig et helt almindeligt museumsbesøg på den gamle Færgegård. Museet har åbent samtlige dage i påskeugen (den 9. – 18. april inkl.).

Tid, pris, sted

11., 12. & 13. april 2022
Turene begynder kl. 11, 12 & 13
GRATIS for børn 0-17 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere

post-5270

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

BEGIVENHED

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Tekst og foto: Hanne Rosenstand Lou (f. Køser), sundhedsplejerske og cand.mag. i kunsthistorie

04.03.2022

Nordskoven er en perle i fjordlandet, og den fascinerede maleren Ove Køser gennem en stor del af hans liv. Her tilbragte han mange timer med at indfange skovens særlige karakter på lærredet.

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

Nordskoven er kunstnerens tusindårige perspektiv på livets styrke og forgængelighed. Mødet mellem hav og urskov udløser stærke kræfter og fine sansninger i maleren Ove Køsers lærred.

Det uberørte landskab

I det sjællandske fjordlandskab peger Hornsherred med Nordskoven som en tommelfinger mod rigets gamle ”folketing” Isøre. Mod denne plet stævnede vikingetidens storbønder fra nær og fjern mod den grønne slette med kongevalg for øje.

Geografisk er Nordskoven helt enestående, som den er omgivet af hav på tre sider. Naturen er her Herre, med særegne mønstre for kulturhistorisk udvikling, der spiller ind i nutidens ”grønne omstilling”. Den har derfor tiltrukket en nyere tids kunstnere, der her finder en uforfalsket motivverden.

Efter isens langsomme tilbagetrækning fremstod det område, der i dag dækkes af Nordskoven, som et bart og øde slettelandskab, der langsomt invaderedes af flora og fauna. Plante og dyreverdenen var anderledes end den, vi kender i dag. Vi må formode, at de første mennesker nogle tusinde år senere her kunne finde føde og tilholdssted. Herom vidner de talrige fund af bopladser med menneske-fremstillede flintredskaber, skrabere, dolke og lignende, som er indbragt fra skoven. Dengang var fjordens vandstand højere, så Nordskovens område var ikke forbundet med resten af Hornsherred – det var en ø. Dyrelivet har gradvist ændret sig og har givet rigeligt jagtudbytte for stenalderfolket, efterhånden som polarklimaet har forandret sig til nutidens tempererede vejrlig.

Nutidens Nordskov

Nutidens Nordskov byder på rige muligheder for vildt dyreliv, især på grund af den sparsomme bebyggelse og isolation fra menneskelig virksomhed i øvrigt. Fuglelivet har her frembudt arter, som kun sjældent eller aldrig har været beskrevet i det øvrige Danmark. Vi skylder især ornitologen skovrider Vagn Holstein tak for hans videnskabelige arbejder om rovfuglelivet, herunder hans disputats ”Duehøgen” fra begyndelsen af 1940’erne. Stadig er den og bøgerne om Musvågen, Hvepsevågen og Spurvehøgen læseværdig.

Vagn Holstein var ikke blot fuglenes beskytter. Han gjorde en stor indsats for at beskytte landskaber og bevoksning ad lovgivningens vej. Det uberørte mose-landskab, der kaldes ”urskoven” i Studehaven, ligger helt uden trafik. Området har ligget urørt siden 1920. Her er en broget blanding af alle slags danske løv- skovtræer samlet og får lov at kæmpe deres indbyrdes kamp for tilværelsen. Området er underlagt privat fredning fra distriktets side. Særlig berømt er fredningen af de såkaldte ”tusindårige Ege”, Snoegen, Storkeegen og Kongeegen. Sidstnævnte er stadig i live, som den ældste levende organisme i Nordeuropa ca. 1500-2000 år.

Som det i rigt mål var tilfældet i det øvrige Danmark, blev dog også Nordskovens område genstand for kommerciel udnyttelse. Industrialiseringen gik ikke helt Nordskoven forbi. Undergrunden består for en stor del af sediment, der danner sand, og der er lerede områder særlig ved Dyrnæs, hvor der fra 1872 til ca. 1890 var teglværk. Dyrnæsmolen, som stadig findes, blev anlagt som udskibningsbro. Teglværksarbejdernes boliger ligger i dag smukt i det frodige skovlandskab.

Denne fredelige særprægede skov, næsten omkranset af fjordlandskabet, måtte udøve en tiltrækning på malerkunstnere, der fra alle landets hjørner søgte herhen. Denne interesse var en del af den tiltrækning, som naturen fik for malerkunsten herhjemme med romantikken fra begyndelsen af 18-hundredtallet og frem mod vore dage. En af disse kunstnere var min far, maleren Ove Køser, hvis fascination af stedet, jeg vil fortælle nærmere om i det følgende.

Dette var maleren Ove Køsers land

Hjemmet var præget af far. Jeg husker, at vi fire børn i de små stuer, elskede den terpentinlugt, der bredte sig, når far udfoldede sig på lærredet. Det var et hjem præget af livsglæde og sparsommelighed. I den grå efterkrigstid, i den lille provinsby, som Frederikssund var dengang, var det ofte småt med pengene. Til gengæld forstod far at bytte et maleri for slagtervarer. Ofte kneb det med at få råd til lærred og andre materialer, men far forstod at klare sig.

Under et sommerophold i arkitekten Niels Arp Nielsens skønne sommerhus i Kulhus viste Arp Nielsen far et lille lager af lærreder, der lå kasseret i hans værksted, som far kunne benytte efter behov. Et af disse lærreder var fint grundet og forsynet med fantasifulde farver. Det kunne far gøre bedre. Bedst som det var, havde far i sin uvidenhed overmalet et af Asger Jorns abstraktioner.

Far forstod at supplere de små indkomster med undervisning ved byens realskole og aftenskole. Jeg husker han om aftenen kom træt, men glad, tilbage fra sin undervisning om vinteren og kunne ligne en snemand efter cykelturen over fjorden i stridt snevejr. Far var glad for sin undervisning og forstod at videregive sin kunstglæde til sine elever.

Sin egen inspiration fandt far i Nordskoven, den mægtige skov med de tusindårige ege på Hornsherreds yderste spids.  Frem for alt var det dog det uforlignelige lys, reflekteret fra både Isefjorden og Roskilde Fjord, der fangede ham. I disse motiver kunne han genfinde sin egen mildhed, sin egen styrke, og sit eget intellekt. I det følgende vil jeg lade min far lede læseren igennem årstidernes gang, set med kunstnerens øje.

Skovinteriør forår i Nordskoven 1980

Vi ser maleriets flade er næsten fuldstændig domineret af det lysegrønne løv, som får mulighed for at sikre sammenhæng i billedet. Der er antydningsvis hvide stammer, men det er det hele. Disse farver afspejler sig i skovbunden, som ligeledes fremstår uden fast struktur.  Med sin lyse palet og tyndt påførte farvelag med klare farver ses i mellemrummet mellem de to felter et lyst og mørkeblåt bælte, som lader betragteren fornemme en dybde. Bortset herfra er billedet egentlig nonfigurativt, står med skitseagtig friskhed og har et næsten abstrakt præg.  Penslen blev brugt til brede letflydende strøg.

Det her maleri er det umiddelbare indtryk af noget iagttaget. Motivet er malet til venstre af en skovsti lige inden Stærgården, som ligger på højre side i starten på Studehave. Personligt synes jeg, at dette billede er det mest indtagende af fars naturbilleder fra Nordskoven.

Skovinteriør højsommer i Nordskoven 1977

En varm dag i august var jeg på en skovtur med min far, hvor han havde tænkt sig at male i den sitrende varme. I den nordøstlige del af skoven finder han ny inspiration. Vejen slynger sig gennem et afvekslende skovparti med ørnebregner i store dynger, småbirk, maleriske buske og træer og kaprifolier. Han pakker sit malergrej ud, slår sit staffeli op på skovstien, finder farverne frem og ser, han mangler sine pensler. Han ærgrer sig grusomt, men fandt dog løsningen lige ved hånden: Han havde ti fingre, der så fik lov at muntre sig over lærredet, og billedet han fremtryllede viser klart den varme og hede middagssol i august. Under en lup ville man kunne genfinde malerens fingeraftryk.

I billedet fremstår enkelte partier i det uforfalskede lærreds hvide farver og viser, hvordan lyset bryder frem igennem det blågrønne løv. Heldigvis sled han ikke med sit motiv for derved at male alt liv ud af det.

Tidligt efterår Dyrnæs 1978

I det foregående billede så vi allerede områder, hvor de gyldne farver bebudede efterårets snarlige komme. I det næste billede står efterårsfarverne i fuldt flor, i gyldenbrune og kraftige nuancer. De er gradvis ved at fortrænge det mørkegrønne løv i de store kuplede egetræer. Egetræerne er sene til at blive grønne, men giver nødigt slip på den mørkegrønne farve. Her er den ikke dominerende, men er trængt.

Skovinteriør Nordskoven vinter 1978

Kulde var ikke fars spidskompetence. Men intet kunne bremse hans trang til at fæstne Nordskovens natur på lærredet, ej heller vinterkulden. I det sidste billede ser vi den forfrosne maler krympe sammen i pelshue og vinterfrakke. Nødtvunget er hænderne bare. Det var nødvendigt for at fæstne de blå-hvide nuancer på lærredet. Malerens koloristiske sans fornægter sig ikke. Billedet er velkomponeret og illustrerer en snedækket skovsti, flankeret af nøgne træstammer. Jeg mener, han malede maleriet omkring Skelvej, hvor vi har Jagtpavillonen fra 1857 opført under Kong Frederik d. 7 oppe på Frederikshøj til højre.

Således har ture i Nordskoven givet os et tusindårigt perspektiv på Nordskovens flora. Få steder i landet ser man dette langtidsperspektiv. Vi skylder skovens nuværende direktør Nils Sættem en tak for, at Nordskoven den dag i dag ligger hen som en uberørt plet.

Fakta

Ove Køser (1918-2003), født i Juelsminde, opvokset på Fyn, boede i Frederikssund fra 1942 til sin død.

Maleruddannet på Kunstakademiet hos professor Sigurd Wandel 1941-1943.

Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1946. Carlsons Præmie, Kunstakademiet.

Udstillinger, bl. a. Charlottenborg 1949-1960, Københavns Rådhus 1956, Willumsens Museum 1977, Nikolaj Kirke 1961-1976. Tre månedslange studieophold Skandinavisk Forening, Rom i 1970-erne

Salg til adskillige offentlige institutioner samt private.

Hanne Rosenstand Lou, f. Køser, er uddannet sygeplejerske Hillerød 1968, sundhedsplejerske Aarhus Universitet 1972, cand. mag. i kunsthistorie, Københavns Universitet 2006.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning