Som taget ud af et guldaldermaleri

Som taget ud af et guldaldermaleri

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN...
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-4230

Som taget ud af et guldaldermaleri

BEGIVENHED

16.06.2020

Som taget ud af et guldaldermaleri

Af arkæolog Jens Winther Johannsen

Køer og stendysse på eng ved Færgegården. Foto: ROMU.

Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.

Fra d. 20. til den 27. juni 1842 var to af den danske guldalders bedst kendte malere Peter Christian Skovgaard (1817-75) og Johan Thomas Lundbye (1818-48) indkvarteret på Færgegården, hvor Frederikssund Museum i dag har til huse. Opholdet skete i forbindelse med de to venners fodtur fra København til det nordlige Hornsherred. Målet var at gøre studier til malerier i den naturskønne egn. Opholdet blev særligt betydningsfuldt for Lundbye, der fra Færgegården vandrede til klinten ved Kitnæs og her gjorde skitser, som kom til at danne grundlag for hans hovedværk En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord.

Lundbye, der var stærkt påvirket af samtidens nationalromantiske strømninger og er blevet kaldt den mest danske af alle guldaldermalerne[i], søgte med billedet af kyststrækningen at skildre indbegrebet af det danske landskab. Også Skovgaard havde udbytte af turen. Året efter vandt han den Neuhausenske Præmie for billedet Det gamle Egetræ med Storkereden i Nordskoven ved Jægerspris, som er baseret på skitser gjort på de to venners fodtur. Begge billeder blev opkøbt af den kongelige malerisamling (i dag Statens Museum for Kunst), hvor de stadig kan ses.

På fodtur med flot udsigt

Fordi Lundbye udførligt skrev dagbog i de sidste seks år af sit korte liv,[ii] kan man få et ganske detaljeret indblik i, hvad de to malere foretog sig under deres ugelange ophold. Ud over de gentagne besøg ved klinten ved Kitnæs var Færgegården udgangspunkt for en række andre udflugter i området. De to malere besøgte sammen Jægerspris Slot, Julianehøj og de store egetræer i Nordskoven. Lundbye vandrede alene til den monumentale bronzealderhøj Tyrehøj (i dag benævnt Thyrahøj), hvorfra der dengang som nu er en fantastisk udsigt over det nordlige Hornsherred og Roskilde Fjord. Der blev også tid til at besigtige kollegaen Ditlev Bluncks altertavle i Frederikssund Kirke.

[i]Madsen, Karl. 1895. Johan Thomas Lundbye: 1818-1848. København.

[ii] Lundbye, J. Th. & J, Svenningsen. 2018. Seks år af et liv: Johan Thomas Lundbye: dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed. København..

Færgegårdens ydre svarer endnu i store træk til dengang Skovgaard og Lundbye boede her, og det omkringliggende landskab er på mange måder, som taget ud af et guldaldermaleri.

Udsigten fra Færgegården

Dog var opholdet præget af ustadigt vejr, og Skovgaard og Lundbye kom derfor til at være mere indendørs, end det var planlagt. Her blev der sludret med færgemanden Becker og hans to drenge, og Lundbye beskriver i sin dagbog den regnvåde udsigt fra Færgegården mod Frederikssund og ”…Koen dernede i Engen den gaaer ufortrødent om i Tøierslaget og afgnaver Græsset”. Lundbye, der var specialiseret i dyremaleri, fik også tid til at tegne og male flere af Færgegårdens husdyr, herunder færgemandens grågulbrogedehest Blak, som Skovgaard sang for og fodrede med havre, mens Lundbye malede. Et andet af Lundbyes dyrestudier nævnes i forbifarten i dagbogen d. 26. juni 1842: ”Jeg tegnede idag en ung Tyr herhjemme paa Gaarden, og i Aften vare vi oppe paa Schweitzerhuset til en meget tarvelig Concert.”

Træd ind i guldaldermaleriet

Tonerne fra koncerten er for længst klinget ud, og hverken malerne, hesten Blak eller Beckers to drenge er iblandt os mere. Men Færgegårdens ydre svarer endnu i store træk til dengang Skovgaard og Lundbye boede her, og det omkringliggende landskab er på mange måder, som taget ud af et guldaldermaleri. Når du besøger museet, må du derfor ikke snyde sig selv for at opleve den dejlige have og bevæge dig en tur op i bøgeskoven, der rejser sig bag bygningerne. Her kan du se det nævnte Schweitzerhus og ikke mindst mængder af gravhøje fra bronzealderen. Endelig kan du, når du besøger Færgegården på den rette årstid, se køerne, der græsser i de omkringliggende enge, lige som det blev beskrevet og tegnet af Lundbye for knapt 180 år siden.

De to maleres skitser og malerier fra opholdet findes i dag på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Skovgaard Museet og den Hirschsprungske Samling.

Den unge tyr, som Lundbye tegnede på Færgegården 26. juni 1842.
J.Th. Lundbye: Liggende ung tyr, 1842, tusch eller sort blæk på papir, 13,6 x 25,3 cm. Den Hirschsprungske Samling.

Se åbningstider og læs mere om Frederikssund Museum, Færgegården her

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere
post-4621

Grundlovens konge var kendt for at drikke og hore – og samle runesten

BEGIVENHED

Grundlovens konge var kendt for at drikke og hore – og samle runesten

Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause

04.06.2020

Med Jægerspris Slot i baggrunden ses de tre runesten opstillet i slotsparken. FOTO: Cille Krause.

Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.

 

Et af de vigtigste årstal fra fortiden i Danmark er 1849, da grundloven blev vedtaget. Grundloven blev underskrevet af Frederik VII, der på det tidspunkt blot havde været konge i et år. Ved denne handling skrev han sig ind i danmarkshistorien.

Men også blandt arkæologer er han en betydelig person. Det skyldes de utallige udgravninger af fortidsminder, som Frederik enten deltog i eller lod udføre, allerede fra han var en ung mand. Hans interesse for arkæologien holdt ved til han var oppe i årene. Nogle håndgribelige eksempler på hans interesse for oldtiden ses ved Jægerpris Slot. I slotsparken står der tre runesten, som han skaffede sig på Fyn – de er en del af fortællingen om Frederik VII’s turbulente liv og hans opslugthed af fortiden.

Runestenene er en lille eksklusiv samling af fortidsminder, som man sjældent finder opstillet i det fri. De har turbulente liv bag sig – fra de blev skabt i vikingetiden og til de blev placeret langt fra Fyn i en arkæologi-glad konges varetægt.

 

Kongen søgte måske efter forgængeres rigdomme

Et af de mest kendte steder, Frederik VII gravede, var Jelling, hvor der ligger to enorme gravhøje.

De kendte runesten fra samme sted, vidner om, at vikingekongen Gorm og hans dronning Thyra burde ligge begravet her. Det har måske været årsagen til, at Frederiks udvalgte sig netop dette sted til en af sine udgravninger – måske i håb om at finde forgængernes kongelige grave med dertilhørende gravgods, der måtte være pragtfuldt og en kongelig familie værdig.

Teksten på den lille af runestenene fra Jelling (940-955 e.Kr.) beretter om Gorm og Thyra, og her finder vi i øvrigt også den ældste gengivelse af Danmarks navn. Her står nemlig:  Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.”

Den store runesten (965-970 e.Kr.), er måske den mest kendte. Og det er da også den, vi finder gengivet i de danske pas. Den kan nærmest beskrives som en reklamesøjle, hvorpå der står ” Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Frederik VII sætter punktum for enevælden

Runestenene fortæller os således om nogle af de tidligste konger i Danmark i vikingetiden. Den titel og funktion, som kongerne havde på den tid, adskilte sig meget fra Frederik VII’s. Fra vikingetidens Danmark kender vi ingen nedskrevne love, så mange aspekter vedrørende ”kongetitlen” står hen i det uvisse.

Den ældste nedskrevne lov i Danmark er landskabslovene fra omkring år 1200. Store ændringer kom med reformationen (1536) og senere enevælden (1660), hvor Kongeloven blev vedtaget. Kongen kunne nu regere uden indflydelse fra kirken og adel. I 1849 afløste Grundloven Kongeloven, og vejen mod et demokratisk samfund var skabt – det blev en realitet pga. Frederik VII, da han underskrev Grundloven 5. juni 1849 – en dag vi fejrer hvert år på grundlovsdag, hvor nogle har en hel eller en halv fridag, og hvor skoler og daginstitutioner er lukkede.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold.

Et turbulent kongeliv

Frederik er kendt for at være en farverig person med hang til fest, hor og druk, samt et par skilsmisser i sit kølvand – der ikke var velanset i det kongelige miljø på det tidspunkt.

I 1834 blev han skilt fra sin første kone Vilhelmine, der var kong Frederik VI’s datter og hans egen kusine. Mens skilsmissepapirerne blev ordnet, blev Frederik sendt i karantæne på Jægerspris Slot, da hans svigerfar var rasende på ham.

I karantænen var der mange restriktioner for, hvad han måtte og ikke måtte. Han ville dog gerne udgrave fortidsminder, og det fik han lov til, da man anså det for en sund hobby. I sin karantæne-periode på slottet nåede han at undersøge omkring 20 høje.

 

Frederik samler fynske runesten

Senere hen, i 1839, blev han kronprins, da hans far blev konge (Christian VIII). Samtidig blev Frederik udnævnt til guvernør over Fyn, og han og hans nye kone overtog som sommerbolig Hagenskov Slot (dengang kaldet Frederiksgave), ved Assens.

Fra dette område kom Frederik i besiddelse af tre runesten – de tre sten er alle fra den nuværende Assens kommune. Den ene sten er Sønderby-stenen (700-1100 e.Kr.), der blev fundet i et gærde i 1809, hvorefter den blev glemt igen. Efterfølgende genfindes den i 1841. De to andre runesten er fundet ved Flemløse, og de kaldes derfor Flemløse-sten 1 og 2.

Flemløse-sten 1 (700-800 e.Kr.) var indmuret i kirkegårdsmuren ved Flemløse Kirke. Flemløse-sten 2 (700-800 e.Kr.) blev fundet omkring 1840 ved en gård i Voldtofte umiddelbart syd for Flemløse. Alle tre sten fik Frederik bragt til Hagenskov. Tanken var, at stenene skulle opstilles i slotshaven, beskyttes for fremtiden og vises frem for interesserede.   

Flemløse-sten 1 opstillet i slotsparken ved Jægerspris Slot. Vikingetidens tekst på den lyder ”Efter Roulv står denne sten. Han var nuRa-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede” (Imer 2010:153). FOTO: Cille Krause.

Runesten ankommer til Jægerspris Slot

Frederiks andet ægteskab gik heller ikke så godt, og i 1846 var skilsmisse nr. to en realitet. Da Frederik senere blev konge i 1848 – året før han underskrev grundloven – var behovet for en sommerbolig på Fyn ikke så stort. Hagenskov Slot blev solgt og al inventaret herfra flyttet til andre slotte – herunder Jægerspris Slot. Noget af det, der ankom til Jægerspris var de tre runesten.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold. De er placeret nær Grevinde Danners grav. Hun var Frederiks VII’s tredje kone – en borgerlig kvinde, som han giftede sig med til stor opstandelse i sin samtid. Frederik og hans livsførelse synes at have været omgivet af virak og spontanitet. Men han har også haft en stor interesse for fortiden, og med den grundlov han underskrev, skrev han sig selv tydeligt ind i danmarkshistorien.

 

Mærk historiens vingesus

Runestenene blev opstillet på deres nuværende plads i 1982 og samtidig blev de fredet – på lige fod med andre fortidsminder – såsom gravhøje, jættestuer og voldsteder, som Frederik forlystede sig med at grave i, før fredningsloven blev vedtaget.

Hvis du er en af de heldige, der har en hel eller halv fridag grundlovsdag, kan det anbefales at besøge de tre runesten i Jægerspris og se dem ved selvsyn og mærke historiens vingesus – både fra 1800-tallet og vikingetiden.

 

Se også:

Imer, L. 2010. Faaborg-stenen og de ældste danske runesten. I: Andersen, M. & Nielsen, P.O. (red.). Danefæ. Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet. Narayana Press. 149-154.

Thrane, H. 2014. Kongen Jægermesteren og Livskytten. Frederik den Syvendes arkæologiske mani. Nationalmuseet. Narayana Press.

Læs mere om stenene, der findes i databasen ”Danske runeindskrifter”, på:

http://runer.ku.dk/

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere
post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning