En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Tekst og foto: Hanne Rosenstand Lou (f. Køser), sundhedsplejerske og cand.mag. i kunsthistorie

04.03.2022

Nordskoven er en perle i fjordlandet, og den fascinerede maleren Ove Køser gennem en stor del af hans liv. Her tilbragte han mange timer med at indfange skovens særlige karakter på lærredet.

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

Nordskoven er kunstnerens tusindårige perspektiv på livets styrke og forgængelighed. Mødet mellem hav og urskov udløser stærke kræfter og fine sansninger i maleren Ove Køsers lærred.

Det uberørte landskab

I det sjællandske fjordlandskab peger Hornsherred med Nordskoven som en tommelfinger mod rigets gamle ”folketing” Isøre. Mod denne plet stævnede vikingetidens storbønder fra nær og fjern mod den grønne slette med kongevalg for øje.

Geografisk er Nordskoven helt enestående, som den er omgivet af hav på tre sider. Naturen er her Herre, med særegne mønstre for kulturhistorisk udvikling, der spiller ind i nutidens ”grønne omstilling”. Den har derfor tiltrukket en nyere tids kunstnere, der her finder en uforfalsket motivverden.

Efter isens langsomme tilbagetrækning fremstod det område, der i dag dækkes af Nordskoven, som et bart og øde slettelandskab, der langsomt invaderedes af flora og fauna. Plante og dyreverdenen var anderledes end den, vi kender i dag. Vi må formode, at de første mennesker nogle tusinde år senere her kunne finde føde og tilholdssted. Herom vidner de talrige fund af bopladser med menneske-fremstillede flintredskaber, skrabere, dolke og lignende, som er indbragt fra skoven. Dengang var fjordens vandstand højere, så Nordskovens område var ikke forbundet med resten af Hornsherred – det var en ø. Dyrelivet har gradvist ændret sig og har givet rigeligt jagtudbytte for stenalderfolket, efterhånden som polarklimaet har forandret sig til nutidens tempererede vejrlig.

Nutidens Nordskov

Nutidens Nordskov byder på rige muligheder for vildt dyreliv, især på grund af den sparsomme bebyggelse og isolation fra menneskelig virksomhed i øvrigt. Fuglelivet har her frembudt arter, som kun sjældent eller aldrig har været beskrevet i det øvrige Danmark. Vi skylder især ornitologen skovrider Vagn Holstein tak for hans videnskabelige arbejder om rovfuglelivet, herunder hans disputats ”Duehøgen” fra begyndelsen af 1940’erne. Stadig er den og bøgerne om Musvågen, Hvepsevågen og Spurvehøgen læseværdig.

Vagn Holstein var ikke blot fuglenes beskytter. Han gjorde en stor indsats for at beskytte landskaber og bevoksning ad lovgivningens vej. Det uberørte mose-landskab, der kaldes ”urskoven” i Studehaven, ligger helt uden trafik. Området har ligget urørt siden 1920. Her er en broget blanding af alle slags danske løv- skovtræer samlet og får lov at kæmpe deres indbyrdes kamp for tilværelsen. Området er underlagt privat fredning fra distriktets side. Særlig berømt er fredningen af de såkaldte ”tusindårige Ege”, Snoegen, Storkeegen og Kongeegen. Sidstnævnte er stadig i live, som den ældste levende organisme i Nordeuropa ca. 1500-2000 år.

Som det i rigt mål var tilfældet i det øvrige Danmark, blev dog også Nordskovens område genstand for kommerciel udnyttelse. Industrialiseringen gik ikke helt Nordskoven forbi. Undergrunden består for en stor del af sediment, der danner sand, og der er lerede områder særlig ved Dyrnæs, hvor der fra 1872 til ca. 1890 var teglværk. Dyrnæsmolen, som stadig findes, blev anlagt som udskibningsbro. Teglværksarbejdernes boliger ligger i dag smukt i det frodige skovlandskab.

Denne fredelige særprægede skov, næsten omkranset af fjordlandskabet, måtte udøve en tiltrækning på malerkunstnere, der fra alle landets hjørner søgte herhen. Denne interesse var en del af den tiltrækning, som naturen fik for malerkunsten herhjemme med romantikken fra begyndelsen af 18-hundredtallet og frem mod vore dage. En af disse kunstnere var min far, maleren Ove Køser, hvis fascination af stedet, jeg vil fortælle nærmere om i det følgende.

Dette var maleren Ove Køsers land

Hjemmet var præget af far. Jeg husker, at vi fire børn i de små stuer, elskede den terpentinlugt, der bredte sig, når far udfoldede sig på lærredet. Det var et hjem præget af livsglæde og sparsommelighed. I den grå efterkrigstid, i den lille provinsby, som Frederikssund var dengang, var det ofte småt med pengene. Til gengæld forstod far at bytte et maleri for slagtervarer. Ofte kneb det med at få råd til lærred og andre materialer, men far forstod at klare sig.

Under et sommerophold i arkitekten Niels Arp Nielsens skønne sommerhus i Kulhus viste Arp Nielsen far et lille lager af lærreder, der lå kasseret i hans værksted, som far kunne benytte efter behov. Et af disse lærreder var fint grundet og forsynet med fantasifulde farver. Det kunne far gøre bedre. Bedst som det var, havde far i sin uvidenhed overmalet et af Asger Jorns abstraktioner.

Far forstod at supplere de små indkomster med undervisning ved byens realskole og aftenskole. Jeg husker han om aftenen kom træt, men glad, tilbage fra sin undervisning om vinteren og kunne ligne en snemand efter cykelturen over fjorden i stridt snevejr. Far var glad for sin undervisning og forstod at videregive sin kunstglæde til sine elever.

Sin egen inspiration fandt far i Nordskoven, den mægtige skov med de tusindårige ege på Hornsherreds yderste spids.  Frem for alt var det dog det uforlignelige lys, reflekteret fra både Isefjorden og Roskilde Fjord, der fangede ham. I disse motiver kunne han genfinde sin egen mildhed, sin egen styrke, og sit eget intellekt. I det følgende vil jeg lade min far lede læseren igennem årstidernes gang, set med kunstnerens øje.

Skovinteriør forår i Nordskoven 1980

Vi ser maleriets flade er næsten fuldstændig domineret af det lysegrønne løv, som får mulighed for at sikre sammenhæng i billedet. Der er antydningsvis hvide stammer, men det er det hele. Disse farver afspejler sig i skovbunden, som ligeledes fremstår uden fast struktur.  Med sin lyse palet og tyndt påførte farvelag med klare farver ses i mellemrummet mellem de to felter et lyst og mørkeblåt bælte, som lader betragteren fornemme en dybde. Bortset herfra er billedet egentlig nonfigurativt, står med skitseagtig friskhed og har et næsten abstrakt præg.  Penslen blev brugt til brede letflydende strøg.

Det her maleri er det umiddelbare indtryk af noget iagttaget. Motivet er malet til venstre af en skovsti lige inden Stærgården, som ligger på højre side i starten på Studehave. Personligt synes jeg, at dette billede er det mest indtagende af fars naturbilleder fra Nordskoven.

Skovinteriør højsommer i Nordskoven 1977

En varm dag i august var jeg på en skovtur med min far, hvor han havde tænkt sig at male i den sitrende varme. I den nordøstlige del af skoven finder han ny inspiration. Vejen slynger sig gennem et afvekslende skovparti med ørnebregner i store dynger, småbirk, maleriske buske og træer og kaprifolier. Han pakker sit malergrej ud, slår sit staffeli op på skovstien, finder farverne frem og ser, han mangler sine pensler. Han ærgrer sig grusomt, men fandt dog løsningen lige ved hånden: Han havde ti fingre, der så fik lov at muntre sig over lærredet, og billedet han fremtryllede viser klart den varme og hede middagssol i august. Under en lup ville man kunne genfinde malerens fingeraftryk.

I billedet fremstår enkelte partier i det uforfalskede lærreds hvide farver og viser, hvordan lyset bryder frem igennem det blågrønne løv. Heldigvis sled han ikke med sit motiv for derved at male alt liv ud af det.

Tidligt efterår Dyrnæs 1978

I det foregående billede så vi allerede områder, hvor de gyldne farver bebudede efterårets snarlige komme. I det næste billede står efterårsfarverne i fuldt flor, i gyldenbrune og kraftige nuancer. De er gradvis ved at fortrænge det mørkegrønne løv i de store kuplede egetræer. Egetræerne er sene til at blive grønne, men giver nødigt slip på den mørkegrønne farve. Her er den ikke dominerende, men er trængt.

Skovinteriør Nordskoven vinter 1978

Kulde var ikke fars spidskompetence. Men intet kunne bremse hans trang til at fæstne Nordskovens natur på lærredet, ej heller vinterkulden. I det sidste billede ser vi den forfrosne maler krympe sammen i pelshue og vinterfrakke. Nødtvunget er hænderne bare. Det var nødvendigt for at fæstne de blå-hvide nuancer på lærredet. Malerens koloristiske sans fornægter sig ikke. Billedet er velkomponeret og illustrerer en snedækket skovsti, flankeret af nøgne træstammer. Jeg mener, han malede maleriet omkring Skelvej, hvor vi har Jagtpavillonen fra 1857 opført under Kong Frederik d. 7 oppe på Frederikshøj til højre.

Således har ture i Nordskoven givet os et tusindårigt perspektiv på Nordskovens flora. Få steder i landet ser man dette langtidsperspektiv. Vi skylder skovens nuværende direktør Nils Sættem en tak for, at Nordskoven den dag i dag ligger hen som en uberørt plet.

Fakta

Ove Køser (1918-2003), født i Juelsminde, opvokset på Fyn, boede i Frederikssund fra 1942 til sin død.

Maleruddannet på Kunstakademiet hos professor Sigurd Wandel 1941-1943.

Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1946. Carlsons Præmie, Kunstakademiet.

Udstillinger, bl. a. Charlottenborg 1949-1960, Københavns Rådhus 1956, Willumsens Museum 1977, Nikolaj Kirke 1961-1976. Tre månedslange studieophold Skandinavisk Forening, Rom i 1970-erne

Salg til adskillige offentlige institutioner samt private.

Hanne Rosenstand Lou, f. Køser, er uddannet sygeplejerske Hillerød 1968, sundhedsplejerske Aarhus Universitet 1972, cand. mag. i kunsthistorie, Københavns Universitet 2006.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning