De er alle vegne omkring os, men vi lægger sjældent mærke til dem; fortidsminderne.
Den smukke gravhøj, de fantasivækkende ruiner og de diskrete vejspor, jord- og stendiger. Det vil vi gerne lave om på.
Frederikssund Museum, Færgegården og Dansk Naturfredningsforening udskriver derfor en sommer-fotokonkurrence med fortidsminderne i fokus.
Tag kameraet i hånden, vandreskoene på fødderne og gå ud i den skønne natur.
Måske er det dit foto, der bliver udstillet på museet.
DET ER LET OG ENKELT AT DELTAGE.
SÅDAN GØR DU:
- Gå på opdagelse i naturen efter et eller flere fortidsminder. Du kan finde et, du allerede kender, eller du kan gå ud og opdage nye.
- Husk at fortidsmindet skal være placeret i Frederikssund Kommun.
Her får du overblikket over fortidsminder i Frederikssund Kommune: kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/. - Du behøver ikke have et kamera for at kunne deltage. Du må gerne tage billeder med din mobiltelefon
- Konkurrencen er overstået, men du kan stadig bidrage med dit billede.
Ps. De fleste tænker på gravhøje, jættestuer og ruiner, når vi tænker på fortidsminder, men fortidsminder kan være meget mere end det. Det kan også være hegn og gærder, jord- og stendiger, kanaler, vejspor, forsvarsanlæg og mindesmærker. Se mere på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder
HUSK!
Mange fortidsminder står på privat grund. Adgang sker på eget ansvar i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Vis derfor hensyn til afgrøder, hegning og dyr. Hold din hund i snor, og spørg ejeren om lov inden du bevæger dig ind på privat grund. Ved besøg af fortidsminder, der ligger i skov, er der forskel på reglerne for private og offentlige skove. Læs mere i denne folder fra DN: http://www.fortidsmindeguide.dk/fileadmin/fortidsmindeguide/grafik/fm_guide/Grafik_Diverse/DN_adgangsfolder.pdf
Har du yderligere spørgsmål kontakt
Museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen
Mail: Linejj@romu.dk
Telefon: 46 31 81 51
Mobil: 21 48 21 94
Læs mere om hvordan du bedst muligt færdes i naturen hér.