Fortidsminderne ligger spredt ud over det danske landskab, og der er virkelig mulighed for en stor naturoplevelse, når man går på jagt med sit kamera. Her er nogle gode råd til, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Når man bevæger sig afsted på jagt efter fortidsminder, så anbefaler Per Seerup, afdelingsformand i Danmarks Naturfredningsforening i Frederikssund, at man forholder sig aktivt til naturen. Det skaber et stærkere forhold til naturen og en større oplevelse, mener han.

“Hvis du er derude med åbne og aktive øjne, så får du mere ud af naturen end bare den umiddelbare oplevelse af, at der er blå himmel og grøn skov. Det skaber en meget større forståelse for, hvorfor der ser ud, som der ser ud,” forklarer han.

Cille Krause er museumsinspektør og arkæolog ved Roskilde Museum, og hun anbefaler, at man forbereder sig, inden man tager afsted. Fortidsminderne kan nogle gange være svære at finde.

“Jeg bruger selv en app, der hedder ‘Appen for Beskyttet Natur’. Her kan man blandt andet finde fortidsminderne på et kort, man kan læse om dem og nogle gange se billeder af dem. De kan altså være svære at finde, så lidt forberedelse hjemmefra hjælper,” siger hun. 

Per Seerup og Cille Krause giver her nogle råd til, hvordan man tager på jagt efter fortidsminder, så man både passer på naturen og fortidsminderne og får en god oplevelse ud af det.

 

  • Først og fremmest skal man altid tænke på, at der også er andre, der færdes i naturen. Man skal forholde sig respektfuldt til naturen, skiltning og andre mennesker – og så skal man tage skrald med sig.
  • Cille Krause peger på, at rigtig mange fortidsminder ligger på privat grund. Undersøg det på forhånd og spørg ejeren af jorden om lov til at gå ind på grunden, hvis det så er tilfældet.
  • Når du finder et fortidsminde, så behandl det med respekt og varsomhed. Du må godt gå på dysser og gravhøje, siger Cille Krause, men vær opmærksom på, om de kan holde til det.
  • Det er altid godt have et kort ved hånden, så man ved lidt om, hvor man færdes, siger Per Seerup. Så kan man danne sig et billede af det sted, man er og hvad der er i nærheden. Skulle man fare vild, er kortet naturligvis også til stor hjælp.
  • Vælg tur og indhold efter deltagernes interesser og evner, siger Per Seerup. Tag højde for, om der er børn eller gangbesværede med. På den måde sørger man for, at alle kan være med og få en god oplevelse ud af det.
  • Per Seerup anbefaler, at man går op på en bakketop, hvis det er muligt. Det danner et overblik over det landskab, man færdes i. Man får en fornemmelse for de ting, der har formet landskabet gennem tiderne.
  • Også når fotokonkurrencen er færdig, mener Per Seerup, at det er et godt råd, at man tager billeder, når man er afsted. Billeder er flotte forevigelser af en oplevelse, men de er også med til at forlænge oplevelsen, så den kan fortsætte derhjemme eller måske flere år senere.

 

Du kan finde flere konkrete retningslinjer i denne guide, hvor du blandt andet kan læse om færdsel i private og offentlige skove.

 

Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning