Frederikssund museum, FÆRGEGÅRDEN søger studerende til formidling og undervisning

29.09.2021

Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Brænder du for undervisning og formidling, og kan du begejstre og inspirere et nysgerrigt publikum?
Så er det måske lige dig vi står og mangler.

Frederikssund museum er kulturhistorisk museum, der beskæftiger sig med livet som fjordboer fra oldtid til nutid. Museet er fortællingen om den tætte og gensidigt afhængige relation mellem kultur og natur, der opstår, når mennesker i nutid og fortid lever ved og med fjord og skov.

Som formidler på Frederikssund museum, Færgegården bliver du en del af et team af engagerede studerende fra forskellige uddannelser. Du får en grundig introduktion til museet, dets arrangementer og udstillinger. Du får oplæring i museets undervisningsforløb og omvisninger, samt løbende supervision og sparring på din formidlingspraksis. Som formidler og underviser på Frederikssund museum, Færgegården får du rig mulighed for at udvikle din formidling til både børn, unge og voksne.

Ud over museets faste udstilling har museet året igennem en række større formidlingsarrangementer i museets stemningsfulde have. De ligger typisk i weekender, ferier og om aftenen. Til arrangementerne arbejder vi med levende og sanselig formidling. Vores gæster må gerne få en kropslig fornemmelse af fortiden, og arrangementerne vil derfor altid indeholde en form for hands-on formidling, forskellige grader af levendegørelse eller endda rollespil.
I 2021 arbejder vi med to overordnede temaer: Relationen kultur/natur og hvordan den gensidige påvirkning kommer til udtryk hos “fjordboen” i fortid og nutid. Dertil arbejder vi med et tema, vi kalder “Bag om traditionerne”, hvor vi dykker ned i højtider og traditioners kulturhistorie og ser på, hvor de kommer fra, og hvordan de er formet / former os.

Museet er del af museumsorganisationen ROMU, der dækker over 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommune. Frederikssund Museum, Færgegården er dog i sig selv et forholdsvis lille museum. Derfor kan vi også tilbyde vores studerende, at de kan snuse til rigtig mange forskellige dele af museums- og formidlingsarbejdet og få lov til at løfte opgaver, som normalt ikke er muligt på større steder.

Hvem er du?

Vi forventer derfor, at du er fagligt nysgerrig og ikke er bange for at bruge dig selv i formidlingen. At du kan se dig selv i en type formidling, der arbejder med sanselighed, levendegørelse og rollespil. Fx vil du til vores 1920’er fest kunne blive bedt om at trække i 1920’er tøj – eller til vores allehelgen at spille rollen som åmand.

Vi forventer desuden at du:

  • Er passioneret og nysgerrig omkring formidling og undervisning i mange forskellige former
  • Har lyst til at udvikle dine formidlings- og undervisningskompetencer
  • Er nærværende og kan begejstre og inspirere et nysgerrigt publikum
  • Kan arbejde mindst 1-2 dage om ugen (fast) og derudover er interesseret i at deltage i museets formidlingsaktiviteter i weekender, ferier og om aftenen.
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, som kan blive endnu bedre af mere praksis
  • Er fleksibel, pligtopfyldende og har gode samarbejdsevner
  • Er udadvendt og serviceminded
  • Har mod på transporttiden til og fra Frederikssund

Vi ser gerne at du:

  • Har mulighed for og lyst til at blive hos os i mange år
  • Lige er startet på, eller i gang med at tage, en uddannelse inden for undervisning, etnologi, antropologi, arkæologi, historie, kulturformidling eller tilsvarende.
  • Har mod på at lave omvisninger på både dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med imødekommende og engagerede kollegaer
  • Grundig oplæring og løbende supervision
  • Sparring og samarbejde med de øvrige studerende samt museets faste personale
  • Mulighed for at få kendskab til mange forskellige aspekter af museumsarbejdet
  • Erfaring med mange forskellige former for faglig funderet formidling til forskellige målgrupper
  • Spændende og afvekslende formidlings- og undervisningsopgaver
  • Udvikling af dine evner som formidler og underviser

Praktisk

Lønnen for studenteransatte er 123,64 kr./time og dertil aften- og weekendtillæg efter gældende overenskomst, dvs. HK-kommunal for studerende på grunduddannelsen og for bachelorer med AC overenskomst. Museet sørger for lønnet oplæring i de udbudte undervisningsforløb og rundvisninger.

 

Kontaktperson for yderligere oplysninger

Formidlingsinspektør Line Jandoria Jørgensen

E-mail: linejj@romu.dk M: 21482194

 

Ansøgning

Ansøgning (max én A4 side) og CV sendes til linejj@romu.dk mrk. ”Studiejob Færgegården”

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.

 

Læs mere om Frederikssund museum og ROMU her:

www.frederikssundmuseum.dk

www.romu.dk

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere
Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning