Grundlovens konge var kendt for at drikke og hore – og samle runesten

Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause

04.06.2020

Med Jægerspris Slot i baggrunden ses de tre runesten opstillet i slotsparken. FOTO: Cille Krause.

Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.

 

Et af de vigtigste årstal fra fortiden i Danmark er 1849, da grundloven blev vedtaget. Grundloven blev underskrevet af Frederik VII, der på det tidspunkt blot havde været konge i et år. Ved denne handling skrev han sig ind i danmarkshistorien.

Men også blandt arkæologer er han en betydelig person. Det skyldes de utallige udgravninger af fortidsminder, som Frederik enten deltog i eller lod udføre, allerede fra han var en ung mand. Hans interesse for arkæologien holdt ved til han var oppe i årene. Nogle håndgribelige eksempler på hans interesse for oldtiden ses ved Jægerpris Slot. I slotsparken står der tre runesten, som han skaffede sig på Fyn – de er en del af fortællingen om Frederik VII’s turbulente liv og hans opslugthed af fortiden.

Runestenene er en lille eksklusiv samling af fortidsminder, som man sjældent finder opstillet i det fri. De har turbulente liv bag sig – fra de blev skabt i vikingetiden og til de blev placeret langt fra Fyn i en arkæologi-glad konges varetægt.

 

Kongen søgte måske efter forgængeres rigdomme

Et af de mest kendte steder, Frederik VII gravede, var Jelling, hvor der ligger to enorme gravhøje.

De kendte runesten fra samme sted, vidner om, at vikingekongen Gorm og hans dronning Thyra burde ligge begravet her. Det har måske været årsagen til, at Frederiks udvalgte sig netop dette sted til en af sine udgravninger – måske i håb om at finde forgængernes kongelige grave med dertilhørende gravgods, der måtte være pragtfuldt og en kongelig familie værdig.

Teksten på den lille af runestenene fra Jelling (940-955 e.Kr.) beretter om Gorm og Thyra, og her finder vi i øvrigt også den ældste gengivelse af Danmarks navn. Her står nemlig:  Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.”

Den store runesten (965-970 e.Kr.), er måske den mest kendte. Og det er da også den, vi finder gengivet i de danske pas. Den kan nærmest beskrives som en reklamesøjle, hvorpå der står ” Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Frederik VII sætter punktum for enevælden

Runestenene fortæller os således om nogle af de tidligste konger i Danmark i vikingetiden. Den titel og funktion, som kongerne havde på den tid, adskilte sig meget fra Frederik VII’s. Fra vikingetidens Danmark kender vi ingen nedskrevne love, så mange aspekter vedrørende ”kongetitlen” står hen i det uvisse.

Den ældste nedskrevne lov i Danmark er landskabslovene fra omkring år 1200. Store ændringer kom med reformationen (1536) og senere enevælden (1660), hvor Kongeloven blev vedtaget. Kongen kunne nu regere uden indflydelse fra kirken og adel. I 1849 afløste Grundloven Kongeloven, og vejen mod et demokratisk samfund var skabt – det blev en realitet pga. Frederik VII, da han underskrev Grundloven 5. juni 1849 – en dag vi fejrer hvert år på grundlovsdag, hvor nogle har en hel eller en halv fridag, og hvor skoler og daginstitutioner er lukkede.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold.

Et turbulent kongeliv

Frederik er kendt for at være en farverig person med hang til fest, hor og druk, samt et par skilsmisser i sit kølvand – der ikke var velanset i det kongelige miljø på det tidspunkt.

I 1834 blev han skilt fra sin første kone Vilhelmine, der var kong Frederik VI’s datter og hans egen kusine. Mens skilsmissepapirerne blev ordnet, blev Frederik sendt i karantæne på Jægerspris Slot, da hans svigerfar var rasende på ham.

I karantænen var der mange restriktioner for, hvad han måtte og ikke måtte. Han ville dog gerne udgrave fortidsminder, og det fik han lov til, da man anså det for en sund hobby. I sin karantæne-periode på slottet nåede han at undersøge omkring 20 høje.

 

Frederik samler fynske runesten

Senere hen, i 1839, blev han kronprins, da hans far blev konge (Christian VIII). Samtidig blev Frederik udnævnt til guvernør over Fyn, og han og hans nye kone overtog som sommerbolig Hagenskov Slot (dengang kaldet Frederiksgave), ved Assens.

Fra dette område kom Frederik i besiddelse af tre runesten – de tre sten er alle fra den nuværende Assens kommune. Den ene sten er Sønderby-stenen (700-1100 e.Kr.), der blev fundet i et gærde i 1809, hvorefter den blev glemt igen. Efterfølgende genfindes den i 1841. De to andre runesten er fundet ved Flemløse, og de kaldes derfor Flemløse-sten 1 og 2.

Flemløse-sten 1 (700-800 e.Kr.) var indmuret i kirkegårdsmuren ved Flemløse Kirke. Flemløse-sten 2 (700-800 e.Kr.) blev fundet omkring 1840 ved en gård i Voldtofte umiddelbart syd for Flemløse. Alle tre sten fik Frederik bragt til Hagenskov. Tanken var, at stenene skulle opstilles i slotshaven, beskyttes for fremtiden og vises frem for interesserede.   

Flemløse-sten 1 opstillet i slotsparken ved Jægerspris Slot. Vikingetidens tekst på den lyder ”Efter Roulv står denne sten. Han var nuRa-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede” (Imer 2010:153). FOTO: Cille Krause.

Runesten ankommer til Jægerspris Slot

Frederiks andet ægteskab gik heller ikke så godt, og i 1846 var skilsmisse nr. to en realitet. Da Frederik senere blev konge i 1848 – året før han underskrev grundloven – var behovet for en sommerbolig på Fyn ikke så stort. Hagenskov Slot blev solgt og al inventaret herfra flyttet til andre slotte – herunder Jægerspris Slot. Noget af det, der ankom til Jægerspris var de tre runesten.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold. De er placeret nær Grevinde Danners grav. Hun var Frederiks VII’s tredje kone – en borgerlig kvinde, som han giftede sig med til stor opstandelse i sin samtid. Frederik og hans livsførelse synes at have været omgivet af virak og spontanitet. Men han har også haft en stor interesse for fortiden, og med den grundlov han underskrev, skrev han sig selv tydeligt ind i danmarkshistorien.

 

Mærk historiens vingesus

Runestenene blev opstillet på deres nuværende plads i 1982 og samtidig blev de fredet – på lige fod med andre fortidsminder – såsom gravhøje, jættestuer og voldsteder, som Frederik forlystede sig med at grave i, før fredningsloven blev vedtaget.

Hvis du er en af de heldige, der har en hel eller halv fridag grundlovsdag, kan det anbefales at besøge de tre runesten i Jægerspris og se dem ved selvsyn og mærke historiens vingesus – både fra 1800-tallet og vikingetiden.

 

Se også:

Imer, L. 2010. Faaborg-stenen og de ældste danske runesten. I: Andersen, M. & Nielsen, P.O. (red.). Danefæ. Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet. Narayana Press. 149-154.

Thrane, H. 2014. Kongen Jægermesteren og Livskytten. Frederik den Syvendes arkæologiske mani. Nationalmuseet. Narayana Press.

Læs mere om stenene, der findes i databasen ”Danske runeindskrifter”, på:

http://runer.ku.dk/

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Til top
X
post-5454

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

BEGIVENHED

23.11.2022

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ ROMU

Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.

Af: Stine Blegvad

Julen er traditionsrig. Den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort. Eller har man…?

Mange af julens traditioner er faktisk ikke så gamle, som man skulle tro. De er et sammensurium af skikke fra mange forskellige tider og ligeså mange forskellige steder, og de er altid under forandring.

Til Jul på Færgegården kan du give dig i kast med kreative udfoldelser og samtidig få noget at vide om traditionerne bag:

Julen er en ganske særlig højtid, fyldt med nye, gamle og mærkværdige traditioner. Vores gæster kan få en skæg og anderledes juleoplevelse, når vi sammen skal gå på opdagelse i, hvordan julen har føltes, duftet og smagt før i tiden, og måske blive klogere på, hvor nogle af traditionerne kommer fra,” fortæller Maja Kvamm, projektleder på Færgegården.

Til Jul på Færgegården kan du for eksempel lave et kalenderlys, som man gjorde for næsten 100 år siden. Det kræver snilde og tålmodighed, men resultatet bliver både smukt og personligt. Du kan også lave gardinringsnisser, rosinmænd eller tage på jagt efter gårdbonissen. Og så kan du selvfølgelig smage på historien om julen og være med til at lave smagsprøver på ægte gammeldags æbleskiver i en gryde over bålstedet – med rigtige æbler i!

Sidst men ikke mindst kan du mærke adrenalinsuset i maven, når det begge dage går løs med juletræsplyndring! Når startskuddet lyder kl. 11.30, er der blot 15 sekunder til at ribbe et smukt pyntet juletræ for al dets velsmagende pynt. For først skal træet vises – og siden skal det så sandelig også spises!

Igen i år vil De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppen fra Jægerspris have deres hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.

PROGRAM

Alle dage 11-15:

– Lav dit eget kalenderlys
– Lav historisk julepynt
– Smag på julens historie
– Jagten på gårdbonissen
– Juletræssalg
– Salg af gløgg og æbleskiver

 

Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30

Søndag den 11. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.

 

Tid, pris og sted

Lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning