Færgefarten mellem Hornsherred og Frederikssund By omtales første gang i 1516. Her beskrives en færge, Sundby Færge, der ejes af Abrahamstrup Gods – det senere Jægerspris Slot. Selve færgefarten er dog muligvis betydelig ældre end selve Færgegården. Arkæologiske fund fra 300-tallet, lidt nord for Kronprins Frederiks Bro, tyder på færgefart allerede dengang.

I 1559 flyttede “færgemanden” ind i den nyopførte færgegård. Hans ansvar var, mod betaling, at fragte passagerer og gods hen over fjorden. For at tjene lidt ekstra drev han også kro på færgegården.

I 1722 blev færgestedet “Bi-Lidt” anlagt på østsiden af fjorden modsat Færgegården. Nu kunne rejsende fra Nordsjællandssiden snuppe sig en bid mad, mens de ventede på færgen.

Dagene var talte!
I midten af 1800-tallet kunne der på markedsdage holde op mod 100 vogne, der skulle transporteres over fjorden. Færgen kunne ikke længere følge med, og i 1868 åbnede man pontonbroen “Kronprins Frederiks Bro” opkaldt efter den kommende konge Frederik 8. Slut var det med færgeoverfart og færgegård.

Frem til begyndelsen af 1980´erne blev færgegården brugt som privat bolig, men har siden 1984 været lokalhistorisk museum for Frederikssunds kommune.

Med naturen som fast følgesvend

Museets faste udstilling fortæller, gennem en række temaer, om menneskets forhold til Roskilde Fjord og om hvordan, det har ændret sig gennem tid.

Fjordbolivet har budt på helt særlige muligheder og udfordringer, når fortidens mennesker rejste igennem livet ved fjorden. Naturen var afgørende, når de skulle skaffe mad, leve, bo og arbejde.

På Færgegården udforsker vi de forskellige livsformer, levevilkår, skikke og traditioner, der har været tæt knyttet til det at leve i og med fjordens landskab. Midt mellem vand, landbrug og skov. Det tætte samspil mellem menneske og natur – mellem kultur og natur – er helt centralt for fjordbolivet; for bonden, der kæmpede med naturens kræfter for at få gode og mange afgrøder og for fiskerbonden, der med jævne mellemrum lagde plov og spade fra sig, for at drage ud på fjorden.

Naturen formede menneskenes livsvilkår, hverdagsliv, livsanskuelser, tankesæt, vaner og værdier. De havde højtider og skikke, der handlede om at kunne kontrollere den ukontrollerbare natur. De tog varsler for vind og vejr. Fjordens dyr gav dem særlige talemåder. De troede på naturens kræfter og på, at den var besjælet med overnaturlige væsener, som man skulle holde sig gode venner med.

Fjordbolivets kulturhistorie er derfor en historie om et tæt sammenspil mellem menneske og fjord – mellem kultur og natur. Et samspil, der har formet den måde, vi har levet, tænkt, talt, troet og spist på.

Udstillingen “Menneske og Fjord” er en levende og inddragende fortælling, der bringer dig tæt på fjordens uendelige historie og den stadige forandring, som du og jeg er en del af.