MUSEETS FORTÆLLINGER

MUSEETS HISTORIE

Færgefarten mellem Hornsherred og Frederikssund By omtales første gang i 1516. Her beskrives en færge, Sundby Færge, der ejes af Abrahamstrup Gods – det senere Jægerspris Slot. Selve færgefarten er dog muligvis betydelig ældre end selve Færgegården. Arkæologiske fund fra 300-tallet, lidt nord for Kronprins Frederiks Bro, tyder på færgefart allerede dengang.

I 1559 flyttede “færgemanden” ind i den nyopførte færgegård. Hans ansvar var, mod betaling, at fragte passagerer og gods hen over fjorden. For at tjene lidt ekstra drev han også kro på færgegården.

I 1722 blev færgestedet “Bi-Lidt” anlagt på østsiden af fjorden modsat Færgegården. Nu kunne rejsende fra Nordsjællandssiden snuppe sig en bid mad, mens de ventede på færgen.

 

Dagene var talte!
I midten af 1800-tallet kunne der på markedsdage holde op mod 100 vogne, der skulle transporteres over fjorden. Færgen kunne ikke længere følge med, og i 1868 åbnede man pontonbroen “Kronprins Frederiks Bro” opkaldt efter den kommende konge Frederik 8. Slut var det med færgeoverfart og færgegård.

Frem til begyndelsen af 1980´erne blev færgegården brugt som privat bolig, men har siden 1984 været lokalhistorisk museum for Frederikssunds kommune.

MUSEETS FASTE UDSTILLING: MENNESKE OG FJORD

Museets faste udstilling fortæller, gennem en række temaer, om menneskets forhold til Roskilde Fjord og om hvordan, det har ændret sig gennem tid.

Oplev historien om fortidens mennesker, der søgte mod fjorden for at få mad på bordet eller sejlede ud mod verden. Og udforsk hvordan nutidens mennesker bruger fjordens natur, som et dragende og rekreativt rum.

Udstillingen “Menneske og Fjord” er en levende og inddragende fortælling, der bringer dig tæt på fjordens uendelige historie og den stadige forandring, som du og jeg er en del af.

NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården.

Vil du også have nyheder fra Roskilde Museum og Lejre Museum?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på tværs af alle ROMUs besøgssteder hér. 

PRAKTISK INFORMATION

Parkeringspladser
Lige ved siden af museet ligger en stor grusplads med gratis parkering. 

Kørestole
Man kan komme rundt på hele museet som kørestolsbruger. Enkelte steder i museets udeareal kan være svært fremkommelig.

Barnevogne
Der er mulighed for at parkere barnevogne foran museets hovedindgang.

Fotografering
Man må gerne fotografere på museet.

Kæledyr
Vi er glade for dyr! Men da vi har fødevarer i butikken, må kæledyr ikke medbringes på museet. Undtaget herfra er førerhunde.

Rygning
Rygning er ikke tilladt på museet.

Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning