Sjældent fund afspejler store forandringer i stenalderen
Af Jens Winther Johannsen
24.04.2020
De to økser og dolkforarbejdet (i midten). Det længste stykke er 21 cm langt. Redskaberne er ubrugte og nedlagt samlet, og det bestyrker formodningen om, at de er ofret. Foto Cille Krause
Et sjældent depotfund fra slutningen af bondestenalderen er med til at give indblik i ændringer i samfundet for 4.000 år siden.
I foråret 2019 afholdt Lejre Museum et velbesøgt arrangement, ”Vis mig dit stenalderfund”, hvor ROMUs arkæologer stod klar til at kigge på gæsternes flintfund og give et bud på funktion og datering. Alt fra forstenede søpindsvin til smukke, slebne flintøkser dukkede op, men ét fund skilte sig særligt ud: to fint tilhuggede flintøkser og et forarbejde til en flintdolk, der er fundet ved markarbejde ved Lyndby på Hornsherred for ca. 10 år siden. Et bemærkelsesværdigt fund, der bliver en del af en udstilling på Frederikssund Museum, Færgegården, når museet igen må åbne for gæster.
Økserne er med deres let udsvajede æg karakteristiske for bondestenalderens seneste del. Dolkforarbejdet kan dateres til perioden omkring 2000 f.Kr. Typerne er ikke sjældne i sig selv, men fundet er alligevel specielt, fordi finderen oplyste, at de tre genstande blev fundet sammen i kanten af et lille mosehul. Stykkerne er lagt i mosen samtidigt og kan dermed betegnes som et depotfund.
Depotfund giver indblik
Det kan være svært at finde ud af, hvad en enkelt økse eller dolk, som bliver fundet, er udtryk for: Er den kasseret, tabt eller måske ofret? Men når man finder tre ting samlet, som i depotfundet fra Lyndby, tyder det på, at en bevidst handling ligger bag. Om depotfund skal opfattes som ofringer eller som skatte, der er gemt af vejen og af uvisse årsager aldrig hentet igen, er en af arkæologiens aldrig afsluttede diskussioner.
Et argument for, at de to økser og dolkforarbejdet er ofret, er, at de vanskeligt kunne bjerges fra det lille mosehul, de var nedlagt i. Præcis hvorfor de skulle ofres, finder vi aldrig ud af. Måske blev de lagt i mosen for at formilde den sene bondestenalders guder i forbindelse med sygdom eller efter en fejlslagen høst? Samtidigt med at deponeringen i mosen sandsynligvis har været en religiøs handling, har ofringen af genstandene også været en anledning for en lokal storbonde til at vise sin storhed. At tilintetgøre de fornemme genstande ved at kaste dem i mosen har været en overlegen demonstration af magt og rigdom overfor de øvrige deltagere i ritualet. Ofringen kan således have været led i konsolideringen af en ny bondeelites sociale position.
Da de to økser og dolkforarbejdet blev fremstillet, havde man i Skandinavien hugget redskaber af flint i omkring 10.000 år.
En stenalder i forandring
Den sidste del af bondestenalderen var en tid præget af forandring. At man gennemsnitligt blev ti centimeter højere set i forhold til den forudgående periode viser, at levevilkårene blev forbedret bredt, formentlig fordi landbruget har sikret et bedre ernæringsgrundlag end tidligere. Samtidig begynder man at ane konturerne af den samfundselite, som så tydeligt trådte frem i de efterfølgende århundreder. Det er mest tydeligt ved, at nogle af den sene bondestenalders huse er exceptionelt store. Huse fra perioden er normalt omkring 15-20 meter lange, men en lille håndfuld er mere end dobbelt så store. Sådan et kæmpehus har formentlig fungeret som en almindelig gård, dvs. kombineret driftsbygning og beboelseshus, men for en storbonde, som ved det monumentale byggeri har signaleret sin rigdom og magt.
Da de to økser og dolkforarbejdet blev fremstillet, havde man i Skandinavien hugget redskaber af flint i omkring 10.000 år. Men i bondestenalderens slutning begyndte man i stigende grad at formgive flinten efter metalforbilleder fra kontinentet. Det mest velkendte eksempel er de skandinaviske flintdolke, som den der er et forarbejde til i fundet fra Lyndby. Disse er efterligninger af nordvesteuropæisk kobberdolke. At disse flintdolke blev det vigtigste symbol på mandlig status i den sene, sydskandinaviske bondestenalder viser, at påvirkningen fra de metalproducerende samfund mod syd var massiv.
Fundet fra Lyndby vil blive indleveret til Nationalmuseet som Danefæ, men kan inden da ses i en mini-udstilling, når Frederikssund Museum, Færgegården, åbner igen.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Bruger sin fritid på at grave fortiden frem: ‘Jeg fortsætter så længe mine ben kan holde’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
Færgegården går en livlig sommer i møde
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
Ingen heks og ingen midsommervise
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
