Velkommen i Færgegårdens sommerunivers: Mød dyrene i fjorden
OBS: Programmet for denne begivenhed er blevet rettet en smule.
16.06.2022
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. På Frederikssund Museum kan du denne sommer udforske historien og dyrelivet gennem en række sanselige aktiviteter, hvor vi skal i kontakt med fjorden og dens liv.
En (undervands)verden af oplevelser
Du kan lave dit eget fiskegarn som i 1800-tallet, og I kan lave jeres helt egen vandkikkert.. Du kan også gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge. Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Vi fortæller sjove og forunderlige historier om alle dyrene – vidste du f.eks. at krabben tisser ud gennem øjnene, og at man i 1500-tallet mente, at krabbens skjold kunne kurere bylder i numsen?
Vi skal fejre den danske sommer
Museumsinspektør på Færgegården Lina Jandoria Jørgensen glæder sig til at fejre den danske sommer på Færgegården:
”Der er så mange spændende dyr og historier, som gemmer sig lige derude i fjorden, og dem glæder vi os til at udforske sammen med de besøgende familier. Dyrene i fjorden rummer flere tusind års historie – både maritim historie, men også en spændende og omfattende hverdagshistorie. For eksempel er fjordrejen en helt almindelig reje, men fjordens fiskere opfandt navnet i 1800-tallet for at sælge større mængder til københavnerne. Vi vil dykke ned i alle de små sjove historier – og så skal vi selvfølgelig også smage på historien og fortælle om, hvordan man stadig i dag kan nyde godt af alle fjordens ressourcer på middagsbordet.”
Efter aktiviteterne kan du selv hoppe i fjorden med net og spand – og her kan du fange de mange spændende smådyr. Museets formidler fortæller i strandkanten og sørger for, at I får jeres rejefangst med tilbage på museet, hvor I kan tilberede dem på gammeldags manér over bål, og på den måde hylde den danske sommer.
PROGRAM
Bød dit eget fiskegarn hele dagen kl. 11-15
Lav din egen vandkikkert hele dagen kl. 11-15
Hør forunderlige historier om fjordens smådyr hver hele og halve time
Fisk selv i fjorden kl. 12-14
Tilbered og smag din rejefangst kl. 12.30-15
HUSK!
- Madpakke, som kan nydes i museumshaven.
- Badetøj eller vaders (museet har et begrænset antal vaders til rådighed)
- Medbring gerne eget fiskenet (museet har et begrænset antal net til rådighed)
Tid, pris og sted:
Tirsdage og onsdage i uge 27, 28, 29 og 30 kl. 11.00-15.00
Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
TILMELDING NØDVENDIG.
ROMU er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation, som har det kulturhistoriske museale ansvar i Roskilde, Lejre, Frederikssund og Egedal kommuner. ROMU driver 10 besøgssteder. Der er knap 100 ansatte i museumsorganisation fordelt på omkring 55 årsværk. Læs mere på www.romu.dk.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården
Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
