Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør ved Frederikssund museum, Færgegården.
21.05.2021
Det kræver særlige arbejdsredskaber at lave arkæologi på fjordbunden. Fundene bliver registreret og tegnet op på en særlig tegnefolie. Foto: Søren A. Sørensen/ROMU.
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
I vandet ud for øen Blak udgravede arkæologer i 1990’erne to undersøiske bopladser fra Kongemosekulturen. Allerede i 1982 havde arkæologer kunnet datere en boplads på stedet til den ældre del af den periode af jægerstenalderen, der kaldes for Kongemosekulturen, på baggrund af de genstande der blev fundet på bopladsen.
Men senere blev det klart, at der ikke kun var én boplads, men hele to, som lå ganske lidt forskudt i forhold til hinanden. Den først undersøgte boplads, Blak I, var forholdsvis medtaget af den erosion, der fulgte med, da vandet i fjorden steg og trængte ind over bopladsen. Hvorimod den anden boplads, Blak II, der ligger lidt dybere, var væsentligt bedre bevaret.
Den ældste boplads, Blak II, som ligger på en dybde af cirka 4 meter, viste sig at stamme fra den del af Kongemosekulturen, som danner bro mellem den forudgående Maglemosekultur og Kongemosekulturen. Da bopladser fra denne fase ikke var udgravet tidligere, blev det Blak II, der kom til at give navn til denne overgangsfase, der i dag er kendt som netop ”Blakfasen”.
Kulstof 14-dateringer af materiale fra Blak II-bopladsen viser, at bosættelsen begyndte for omkring 8.400 år siden. Den lidt yngre boplads Blak I, der ligger på en dybde af 2-3 meter, har været beboet i en periode, der strækker sig fra cirka 7.900 til 7.500 år siden.
På fjordbunden ved Blak-bopladserne er der endnu bevaret rester af den skov, der voksede på stedet dengang bopladserne var beboede.
Fjordbunden har bevaret ældgamle rester af skov
Det fascinerende ved netop de undersøiske bopladser er de fantastisk gode bevaringsforhold, der betyder at redskaber af ben og træ også kan findes ganske velbevarede på disse bopladser.
På fjordbunden ved Blak-bopladserne er der endnu bevaret rester af den skov, der voksede på stedet dengang bopladserne var beboede. Tilbage står nu nedslidte træstubbe, der kun rager ganske lidt op over fjordbunden, og under sand og mudder ud for bopladserne ligger de væltede træstammer fra de træer, der gik omkuld og faldt ud i fjorden, efterhånden som den stigende vandstand druknede dem.
Knogler fra dyr viser stenalderjægernes menu
Imellem stubbene fra den druknede skov fandt arkæologerne flere efterladenskaber fra stenalderfolkene. Redskaberne består overvejende af flintredskaber såsom kerneøkser (en økse lavet af en flintknold), pilespidser, skrabere, bor, stikler (en flintflække der kunne lave furer i ben og tak), flækker (lange stykker slået af en flintblok, der kunne laves om til andre redskaber) og blokke. Men der er også fundet prene (redskab fremstillet af ben), trykstokke lavet af kronhjortetak og en del af en smuk ornamenteret flintægdolk, der er lavet af både ben og flint. Af træ er der fundet en bue og et par lystergrene (lystergrene satte man sammen til det, man i dag kalder et ålejern).
Knoglerne fra stenalderjægernes måltider viser at kronhjort, rådyr og vildsvin har været de foretrukne dyr på menuen. Men der er også fundet knogler fra mere eksotiske arter som bæver og sumpskildpadde, og så er der fundet mange fiskeknogler, der vidner om fiskeriets betydning.
Du kan opleve fundene i udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården.
Se åbningstider og entrepriser her.
Blandt fundene på bunden af Roskilde Fjord ved den lille ø Blak var et spidsvåben lavet af flint. Illustration: ROMU.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Bruger sin fritid på at grave fortiden frem: ‘Jeg fortsætter så længe mine ben kan holde’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
Færgegården går en livlig sommer i møde
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
Ingen heks og ingen midsommervise
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.