Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør på Frederikssund museum, Færgegården.
23.03.2021
Stedet, hvor bopladsen Lollikhuse lå i jægerstenalderen, ligger i dag flere kilometer fra Roskilde Fjord. Landskabet har ændret sig markant, siden bopladsen havde sin storhedstid. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
For omkring 6000 år siden da Jægerstenalderen nærmede sig sin afslutning, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Landet var dækket af en tæt urskov og vandstanden i Roskilde fjord var mellem 3 og 5 m højere end i dag. Det betød at der var mange flere sunde og fjordarme, der skar sig ind langs åer og i lavtliggende områder. Et sådant lavtliggende område strækker sig fra Selsø sø i syd og imod nordøst helt ud til Roskilde fjord ved Hyllingeriis lidt syd for Skuldelev. Dette lavtliggende område var i Ertebøllekulturen for godt og vel 6000 år siden et smalt lavvandet sund, langs hvilket der lå adskillige bopladser. Antageligt fordi fiskeriet var ekstra givtigt i det smalle strømfyldte farvand, der også dannede grobund for en betragtelig østersbanke.
Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter.
Bopladsens placering i jægerstenalderen har været en ideel fiskeplads. Fiskekrogen her har været et nyttigt redskab. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.
Sjældne spor efter to hytter
Til trods for at der er foretaget udgravninger på denne boplads igennem flere år, er det stadig kun en forholdsvis lille del af bopladsen som er udgravet. Det skyldes bl.a. at kulturlagene på pladsen visse steder er over 1m tykke. De tykke kulturlag vidner også om at bopladsen har været benyttet gennem mange år, hvilket også de mange tusinde flintredskaber der er fundet viser. Det er utroligt sjældent af man finder sporene efter jægerstenalderens boliger, da de som regel var ganske spinkle konstruktioner der ikke efterlod sig mange spor når jægerne forlod bopladsen og drog videre til nye jagtmarker. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter. Begge har været let nedgravede og var derfor endnu erkendelige ved udgravningen. I hytterne var der anlagt ildsteder og omkring de forsænkede gulve var der spor efter de stager og pæle der har båret taget.
Ved udgravningen fandt man meget flintaffald og værktøj til fremstilling af benredskaber som denne. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.
Fremstilling af pilespidser og benredskaber
Omkring hytterne er der fundet spor efter flinthugning og særligt et sted var der en meget høj koncentration af flintaffald, og mellem dette over 200 brudstykker af pilespidser der var gået i stykker under fremstillingen. Her har siddet en flintsmed og fremstillet pilespidser. Tæt herved har en anden jæger siddet og fremstillet benredskaber og resterne fra hans produktion blev fundet sammen med det værktøj som han benyttede til fremstilling af benredskaberne. Det er sådanne øjebliksbilleder der bringer os tættere på stenalderens befolkning og man kan næsten se hvorledes de sidste pile og benredskaber skulle fremstilles inden man forlod bopladsen for at drage videre til en anden jagtboplads, for det var sådan disse jægere levede i en evig søgen efter de bedste jagt og fiskepladser. Derfor finder vi så mange bopladser spredt ud over landskabet, de blev nemlig kun benyttet i korte perioder, men ofte vendte man tilbage året efter. Således voksede mængden af affald og efterladenskaber så de tykke aflejringer voksede år efter år og nogle steder som ved Lollikhuse nåede de en tykkelse på mere end 1 m.
Rådyropsats fundet ved Lollikhusebopladsen. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.