Sjældent fund afspejler store forandringer i stenalderen

Sjældent fund afspejler store forandringer i stenalderen

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN...
Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider

Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN...
Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4607

Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider

BEGIVENHED

Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider

Af Emil Winther Struve

17.04.2020

Ved Roskilde Fjord opfører bondestenalderens befolkning palisadeanlæg – store områder indhegnet af tusindvis af stolper. Her samles de for at udbygge anlæggene og udføre ukendte ritualer. Skitse: ROMU.

Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.

Lyder situationen bekendt? I grove træk kan man let finde paralleller mellem stenalderen og nutidige udfordringer. Helt så konkret kan man dog ikke sammenligne – dertil er vores viden om bondestenalderens Sjælland for begrænset. Men det er i disse tider interessant at stille spørgsmålene: Hvorfor valgte fjordfolket at forsamles i en krisetid? Og hvad betød forsamlingerne for en mulig epidemi?

De store palisadeanlæg, som ROMU har udgravet på Kignæsbakken i Jægerspris og under Fjordlandsvej syd for Frederikssund, kan dateres til perioden 2900 til 2500 f.v.t. De har fungeret som en slags samlingspladser og dannet rammer om kontakt, ritualer og organisering af bondestenalderens samfund.

 

Et samfund i forandring

Forud for palisadernes opførelse er gået en lang periode med velstand. Landbruget introduceres ca. 4000 f.v.t, og den såkaldte Tragtbægerkultur trives i næsten 1000 år. I tusindvis af dysser og jættestuer bliver opført for at dyrke forfædrene, og de tolkes som et udtryk for et arvet hierarki, hvor slægtshistorie vægter højere end egne præstationer.

Men omkring 3000 f.v.t. sker der noget. Det minder om nedgangstider. Byggerierne af jættestuer og dysser går i stå, mens keramiske pragtværker, som fx Skarpsalling-karret, der kan ses, hvis man drister sig til at håndtere en 50-kroneseddel, ikke længere bliver lavet.

Der er ingen enkeltstående forklaring på hvorfor. Et bud kan være en pestepidemi, hvis omfang dog er ukendt i Skandinavien. Et andet kan være en voldsom migration af befolkningsgrupper tilhørende Yamnaya-kulturen, der flytter sig fra de ukrainske stepper mod vest. Med sig bringer de en helt ny livsstil, der tydeligt præger Jylland og Sverige. I stedet for store fælles gravanlæg ses nu mindre gravmæler med fokus på individets status og bedrifter.

Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn?


Samlingspunkter med smitterisiko

På Sjælland er situationen dog en anden. Her er ingen spor efter indvandring, og den gamle befolkning går sine egne veje. Stenalderens fjordboere opretholder samlingspunktet som koncept, men i en ny og monumental udformning: De store palisadeanlæg med labyrintiske strukturer og en meget dynamisk konstruktion, der ændrer form i takt med at man tilføjer og fjerner indgange i indhegningen gennem pladsens brugsperiode.

Vi ved meget lidt om, hvad palisaderne bruges til, men sandsynligvis både til ritualer og organisering af samfundet og til handel og kontaktnetværk med omverdenen. Og man kan godt forestille sig, at det har haft en betydning for udbredelsen af den lurende pest. Epidemien er dokumenteret over et kæmpe område hele vejen til Asien (ikke ulig vores nuværende situation), og et DNA-studie påviste i 2018, hvordan to individer, gravlagt i en svensk jættestue, var smittet med pestvarianten Yersinia pestis.

Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses i felten, er stenalderspecialist hos ROMU og stod for udgravningerne af de vældige palisadeanlæg ved Jægerspris og syd for Frederikssund.

Der er endnu ikke påvist pest i skelletter fra sjællandske grave, men befolkningerne i Sverige og på Sjælland har været en del af de samme kontaktnetværk. De har mødtes og handlet – sandsynligvis ved palisadeanlæggene. Det er langt fra umuligt, at smitte blev spredt over det sydskandinaviske område og har bidraget til opløsningen af samfundsstrukturer og til økonomisk nedgang.

Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn? Endte forsamlingerne som en bidragende faktor for smittespredning? Spørgsmålene er ubesvarede. Men i en tid præget af forandringer, valgte fjordlandets befolkning at samles. De havde behov for styring og for orden i kaos. Med opførelsen af palisadeanlæggene skabtes noget håndgribeligt: Et symbol på en struktur, som alle kunne se, forholde sig til og leve videre i.

 

For mere læsestof om palisaderne:

Struve, E.W. 2018: Kignæsbakken – Torøgelgårdsvej. To mellemneolitiske palisadeanlæg ved Roskilde Fjord.

Gefjon 3 – arkæologi og nyere tid. Aarhus Universitetsforlag

Andersen, N. H. (1997): Sarup vol. 1. The Sarup Enclosures. Jutland Archaeological Society Publications XXXIII: 1. Aarhus Universitetsforlag.

Brink, K. (2009): I palissadernes tid. Om stolphål och skärvor och sociala relationer under yngre mellanneolitikum. Malmö Museer, Arkeologienheten.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere

Lukket – grundet udstillingsombygning