Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider

Af Emil Winther Struve

17.04.2020

Ved Roskilde Fjord opfører bondestenalderens befolkning palisadeanlæg – store områder indhegnet af tusindvis af stolper. Her samles de for at udbygge anlæggene og udføre ukendte ritualer. Skitse: ROMU.

Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.

Lyder situationen bekendt? I grove træk kan man let finde paralleller mellem stenalderen og nutidige udfordringer. Helt så konkret kan man dog ikke sammenligne – dertil er vores viden om bondestenalderens Sjælland for begrænset. Men det er i disse tider interessant at stille spørgsmålene: Hvorfor valgte fjordfolket at forsamles i en krisetid? Og hvad betød forsamlingerne for en mulig epidemi?

De store palisadeanlæg, som ROMU har udgravet på Kignæsbakken i Jægerspris og under Fjordlandsvej syd for Frederikssund, kan dateres til perioden 2900 til 2500 f.v.t. De har fungeret som en slags samlingspladser og dannet rammer om kontakt, ritualer og organisering af bondestenalderens samfund.

 

Et samfund i forandring

Forud for palisadernes opførelse er gået en lang periode med velstand. Landbruget introduceres ca. 4000 f.v.t, og den såkaldte Tragtbægerkultur trives i næsten 1000 år. I tusindvis af dysser og jættestuer bliver opført for at dyrke forfædrene, og de tolkes som et udtryk for et arvet hierarki, hvor slægtshistorie vægter højere end egne præstationer.

Men omkring 3000 f.v.t. sker der noget. Det minder om nedgangstider. Byggerierne af jættestuer og dysser går i stå, mens keramiske pragtværker, som fx Skarpsalling-karret, der kan ses, hvis man drister sig til at håndtere en 50-kroneseddel, ikke længere bliver lavet.

Der er ingen enkeltstående forklaring på hvorfor. Et bud kan være en pestepidemi, hvis omfang dog er ukendt i Skandinavien. Et andet kan være en voldsom migration af befolkningsgrupper tilhørende Yamnaya-kulturen, der flytter sig fra de ukrainske stepper mod vest. Med sig bringer de en helt ny livsstil, der tydeligt præger Jylland og Sverige. I stedet for store fælles gravanlæg ses nu mindre gravmæler med fokus på individets status og bedrifter.

Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn?


Samlingspunkter med smitterisiko

På Sjælland er situationen dog en anden. Her er ingen spor efter indvandring, og den gamle befolkning går sine egne veje. Stenalderens fjordboere opretholder samlingspunktet som koncept, men i en ny og monumental udformning: De store palisadeanlæg med labyrintiske strukturer og en meget dynamisk konstruktion, der ændrer form i takt med at man tilføjer og fjerner indgange i indhegningen gennem pladsens brugsperiode.

Vi ved meget lidt om, hvad palisaderne bruges til, men sandsynligvis både til ritualer og organisering af samfundet og til handel og kontaktnetværk med omverdenen. Og man kan godt forestille sig, at det har haft en betydning for udbredelsen af den lurende pest. Epidemien er dokumenteret over et kæmpe område hele vejen til Asien (ikke ulig vores nuværende situation), og et DNA-studie påviste i 2018, hvordan to individer, gravlagt i en svensk jættestue, var smittet med pestvarianten Yersinia pestis.

Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses i felten, er stenalderspecialist hos ROMU og stod for udgravningerne af de vældige palisadeanlæg ved Jægerspris og syd for Frederikssund.

Der er endnu ikke påvist pest i skelletter fra sjællandske grave, men befolkningerne i Sverige og på Sjælland har været en del af de samme kontaktnetværk. De har mødtes og handlet – sandsynligvis ved palisadeanlæggene. Det er langt fra umuligt, at smitte blev spredt over det sydskandinaviske område og har bidraget til opløsningen af samfundsstrukturer og til økonomisk nedgang.

Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn? Endte forsamlingerne som en bidragende faktor for smittespredning? Spørgsmålene er ubesvarede. Men i en tid præget af forandringer, valgte fjordlandets befolkning at samles. De havde behov for styring og for orden i kaos. Med opførelsen af palisadeanlæggene skabtes noget håndgribeligt: Et symbol på en struktur, som alle kunne se, forholde sig til og leve videre i.

 

For mere læsestof om palisaderne:

Struve, E.W. 2018: Kignæsbakken – Torøgelgårdsvej. To mellemneolitiske palisadeanlæg ved Roskilde Fjord.

Gefjon 3 – arkæologi og nyere tid. Aarhus Universitetsforlag

Andersen, N. H. (1997): Sarup vol. 1. The Sarup Enclosures. Jutland Archaeological Society Publications XXXIII: 1. Aarhus Universitetsforlag.

Brink, K. (2009): I palissadernes tid. Om stolphål och skärvor och sociala relationer under yngre mellanneolitikum. Malmö Museer, Arkeologienheten.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00