Fjordfolket søger sammenholdet i krisetider
Af Emil Winther Struve
17.04.2020
Ved Roskilde Fjord opfører bondestenalderens befolkning palisadeanlæg – store områder indhegnet af tusindvis af stolper. Her samles de for at udbygge anlæggene og udføre ukendte ritualer. Skitse: ROMU.
Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.
Lyder situationen bekendt? I grove træk kan man let finde paralleller mellem stenalderen og nutidige udfordringer. Helt så konkret kan man dog ikke sammenligne – dertil er vores viden om bondestenalderens Sjælland for begrænset. Men det er i disse tider interessant at stille spørgsmålene: Hvorfor valgte fjordfolket at forsamles i en krisetid? Og hvad betød forsamlingerne for en mulig epidemi?
De store palisadeanlæg, som ROMU har udgravet på Kignæsbakken i Jægerspris og under Fjordlandsvej syd for Frederikssund, kan dateres til perioden 2900 til 2500 f.v.t. De har fungeret som en slags samlingspladser og dannet rammer om kontakt, ritualer og organisering af bondestenalderens samfund.
Et samfund i forandring
Forud for palisadernes opførelse er gået en lang periode med velstand. Landbruget introduceres ca. 4000 f.v.t, og den såkaldte Tragtbægerkultur trives i næsten 1000 år. I tusindvis af dysser og jættestuer bliver opført for at dyrke forfædrene, og de tolkes som et udtryk for et arvet hierarki, hvor slægtshistorie vægter højere end egne præstationer.
Men omkring 3000 f.v.t. sker der noget. Det minder om nedgangstider. Byggerierne af jættestuer og dysser går i stå, mens keramiske pragtværker, som fx Skarpsalling-karret, der kan ses, hvis man drister sig til at håndtere en 50-kroneseddel, ikke længere bliver lavet.
Der er ingen enkeltstående forklaring på hvorfor. Et bud kan være en pestepidemi, hvis omfang dog er ukendt i Skandinavien. Et andet kan være en voldsom migration af befolkningsgrupper tilhørende Yamnaya-kulturen, der flytter sig fra de ukrainske stepper mod vest. Med sig bringer de en helt ny livsstil, der tydeligt præger Jylland og Sverige. I stedet for store fælles gravanlæg ses nu mindre gravmæler med fokus på individets status og bedrifter.
Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn?
Samlingspunkter med smitterisiko
På Sjælland er situationen dog en anden. Her er ingen spor efter indvandring, og den gamle befolkning går sine egne veje. Stenalderens fjordboere opretholder samlingspunktet som koncept, men i en ny og monumental udformning: De store palisadeanlæg med labyrintiske strukturer og en meget dynamisk konstruktion, der ændrer form i takt med at man tilføjer og fjerner indgange i indhegningen gennem pladsens brugsperiode.
Vi ved meget lidt om, hvad palisaderne bruges til, men sandsynligvis både til ritualer og organisering af samfundet og til handel og kontaktnetværk med omverdenen. Og man kan godt forestille sig, at det har haft en betydning for udbredelsen af den lurende pest. Epidemien er dokumenteret over et kæmpe område hele vejen til Asien (ikke ulig vores nuværende situation), og et DNA-studie påviste i 2018, hvordan to individer, gravlagt i en svensk jættestue, var smittet med pestvarianten Yersinia pestis.
Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses i felten, er stenalderspecialist hos ROMU og stod for udgravningerne af de vældige palisadeanlæg ved Jægerspris og syd for Frederikssund.
Der er endnu ikke påvist pest i skelletter fra sjællandske grave, men befolkningerne i Sverige og på Sjælland har været en del af de samme kontaktnetværk. De har mødtes og handlet – sandsynligvis ved palisadeanlæggene. Det er langt fra umuligt, at smitte blev spredt over det sydskandinaviske område og har bidraget til opløsningen af samfundsstrukturer og til økonomisk nedgang.
Rundt om i verden ses forskellige måder at imødegå corona-virus. Var palisadernes tilblivelse afledt af en lignende situation og opført som et værn? Endte forsamlingerne som en bidragende faktor for smittespredning? Spørgsmålene er ubesvarede. Men i en tid præget af forandringer, valgte fjordlandets befolkning at samles. De havde behov for styring og for orden i kaos. Med opførelsen af palisadeanlæggene skabtes noget håndgribeligt: Et symbol på en struktur, som alle kunne se, forholde sig til og leve videre i.
For mere læsestof om palisaderne:
Struve, E.W. 2018: Kignæsbakken – Torøgelgårdsvej. To mellemneolitiske palisadeanlæg ved Roskilde Fjord.
Gefjon 3 – arkæologi og nyere tid. Aarhus Universitetsforlag
Andersen, N. H. (1997): Sarup vol. 1. The Sarup Enclosures. Jutland Archaeological Society Publications XXXIII: 1. Aarhus Universitetsforlag.
Brink, K. (2009): I palissadernes tid. Om stolphål och skärvor och sociala relationer under yngre mellanneolitikum. Malmö Museer, Arkeologienheten.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
Velkommen i Færgegårdens sommerunivers: Mød dyrene i fjorden
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
