Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 18.11.2020 Sammen...
Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 12.11.2020 Jens skal...
De bedste billeder i fotokonkurrence er fundet

De bedste billeder i fotokonkurrence er fundet

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 03.09.2020 De bedste...
Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 14.08.2020...
Metaløkserne fra Skibby

Metaløkserne fra Skibby

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 17.06.2020...
Til top
X
post-4200

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser

BEGIVENHED

27.10.2020

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser 

Der var både børn og voksne i de gådefulde grave, som dukkede op, da den nye bro skulle anlægges. Foto: ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.

Der har egentligt været udsolgt til det fysiske foredrag i månedsvis, og det vil fortsat finde sted som fysisk arrangement. Men Frederikssund Museum, Færgegården, begynder nu at live streame arrangementer, så kulturarven kan komme ud til flere – og vi kan passe på hinanden samtidig.

For en reduceret billetpris kan du lære mere om de mystiske gravpladser fra dansk romertid, der blev fundet ved anlægningen af Kronprinsesse Marys Bro i 2015-2018, og som stammer fra de første århundreder efter vor tidsregning – alt sammen hjemme fra din egen stue.

Arkæolog på udgravningen Katrine Ipsen Kjær vil fortælle om de gådefulde jordfæstegrave, hvor både børn og voksne var begravet. Med sig bringer hun en masse billeder fra udgravningen, så du kan komme helt tæt på detaljerne og få gode bud på de forklaringer, der knytter sig til menneskene i gravene – og de gaver, de fik med sig på den sidste rejse.

Flere kan være med

Færgegården arbejder for, at brugerne fortsat kan dele stærke kulturelle oplevelser – under sikre forhold, og museumsinspektør, Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne gå i luften med live streaming:

”Vi vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag og andre kulturarrangementer, derfor er jeg rigtig glad for, at man nu også kan opleve vores arrangementer hjemme fra stuen. På den måde kan vi sammen dele viden og gode oplevelser samtidig med, at vi passer på hinanden under pandemien.”

Folk, der allerede har billet til det fysiske arrangement, kan fortsat få den oplevelse, de har betalt for, selvom regeringen for nyligt har skærpet restriktionerne. Arrangementet er nemlig på linje med fx koncerter undtaget begrænsningen på 10 personer, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

19. november kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

19. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4185

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

BEGIVENHED

12.11.2020

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens Winther Johannsen har fået stillet et kontor til rådighed på Moesgaard Museum, som sammen med ROMU står bag phd.-projektet. Foto: Mathias Paul Bjørnevad-Ahlqvist

I et nyt phd-projekt vil arkæolog Jens Winther Johannsen fra ROMU udfordre den hidtidige opfattelse af, at det er var brugen af bronze, som banede vej for det lagdelte samfund i oldtidens Danmark.

Arkæologer er enige om, at oldtidens bønder engang var relativt lige. De havde samme størrelse huse, samme størrelse marker og nogenlunde samme antal husdyr. Men så skete der noget. Nogle slægter begyndte at få betydelig større rigdomme end andre.

“Man har typisk forklaret fremkomsten af disse førende slægter, med ankomsten af bronze. Man har altså forestillet sig, at adgangen til det bronze, og viden om hvordan man støbte det til våben og redskaber, har givet dem magt og rigdom,” forklarer arkæolog Jens Winther Johannsen, som netop har påbegyndt et phd-projekt der skal undersøge de allertidligste magtstrukturer i slutningen af bondestenalderen i Danmark.

Bronzealderen har efterladt os tusindvis af gravhøje med rige gravgaver, herunder utallige bronzegenstande. De mange bronzegenstande ledte til navngivningen af perioden, og det at man fandt dem i rige gravhøje gjorde, at arkæologerne satte lighedstegn mellem fremkomsten af bronze og fremkomsten af en samfundselite.

Men den teori vil Jens Winther Johannsen nu udfordre.

“Der er tegn på, at den sociale lagdeling begyndte allerede i bondestenalderen, før bronzen ankom til landet. Men her skal vi ikke kigge på gravene, men på boligerne. Der er nemlig spor af bondegårde fra bondestenalderen, som er betragteligt større end andre, med flere rum,” siger Jens Winther Johannsen.

”Forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark.” 

Dykker ned i bondestenalderens bopladser

De store bondegårde tyder på, at nogle af stenalderens familier kunne akkumulere mere kvæg, korn og vinterfoder end andre familier, uden hjælp af bronze.

“Vi ved endnu ikke, hvordan de formåede at skabe sig disse relativt store rigdomme. Måske blev de bedre til at dyrke markerne, måske var de flere mennesket om arbejdet, eller også er der noget helt tredje på spil,” siger Jens Winther Johannsen.

I sit phd-projekt vil han granske tidligere fund fra bondestenalderens bopladser, primært fra østdanmark:

“Jeg vil både kigge på husenes størrelse, og undersøge sporene af hvad de levede af, dvs korn, dyreknogler fra husdyr og jagt, eller muslingeskaller og spor efter fiskeri,” siger Jens Winther Johannsen.

Derudover vil arkæologen kigge på genstande, der er relateret til landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, såsom flintsegl, vævevægte, lerkar og pilespidser.

“Det er puslespilsbrikker der tilsammen skaber et billede af, hvad der gjorde dem velstående og magtfulde. Og forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark,” siger Jens Winther Johannsen

Over de næste par år dykker Jens ned i udgravningsrapporter og fund fra bondestenalderen i Østdanmark, og skriver løbende tidsskriftartikler. Phd-projektet forventes afsluttet i 2023.

 

Jens Winther Johannsens phd-projekt er støttet af Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Møller-Clausens Fonden og Kulturministeriets Forskningsudvalg og er et samarbejde mellem ROMU og Moesgaard Museum.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

LÆS HELE SERIEN "MØD DYRENE I FJORDEN":

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Asken af små krabber kan med fordel drysses på bylder i anus… Det mente man i hvert fald i 1500-tallet. I 1800-tallet gav man levende krabber som legetøj til børnene, eller trådte dem ihjel på skibsdækket, fordi de havde ødelagt fiskerruserne. Krabben er et af fjordens mest fascinerende dyr. Den kan fx gro et nyt ben, hvis den mister det, trække vejret gennem vandet i sit eget skjold og tisse ud af kanaler ved øjnene.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

I Roskilde fjord har vi både før og nu kunnet bryste os af at have den eftertragtede fjordreje, som anses for at være en luksuriøs delikatesse. Men vidste du, at fjordrejen faktisk ”bare” er en almindelig reje, der har fået et fancy kælenavn? Eller at fjordens hestereje til alle tider har været en upopulær spise – kun pga. dens farve?

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.

læs mere
post-4200

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser

BEGIVENHED

27.10.2020

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser 

Der var både børn og voksne i de gådefulde grave, som dukkede op, da den nye bro skulle anlægges. Foto: ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.

Der har egentligt været udsolgt til det fysiske foredrag i månedsvis, og det vil fortsat finde sted som fysisk arrangement. Men Frederikssund Museum, Færgegården, begynder nu at live streame arrangementer, så kulturarven kan komme ud til flere – og vi kan passe på hinanden samtidig.

For en reduceret billetpris kan du lære mere om de mystiske gravpladser fra dansk romertid, der blev fundet ved anlægningen af Kronprinsesse Marys Bro i 2015-2018, og som stammer fra de første århundreder efter vor tidsregning – alt sammen hjemme fra din egen stue.

Arkæolog på udgravningen Katrine Ipsen Kjær vil fortælle om de gådefulde jordfæstegrave, hvor både børn og voksne var begravet. Med sig bringer hun en masse billeder fra udgravningen, så du kan komme helt tæt på detaljerne og få gode bud på de forklaringer, der knytter sig til menneskene i gravene – og de gaver, de fik med sig på den sidste rejse.

Flere kan være med

Færgegården arbejder for, at brugerne fortsat kan dele stærke kulturelle oplevelser – under sikre forhold, og museumsinspektør, Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne gå i luften med live streaming:

”Vi vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag og andre kulturarrangementer, derfor er jeg rigtig glad for, at man nu også kan opleve vores arrangementer hjemme fra stuen. På den måde kan vi sammen dele viden og gode oplevelser samtidig med, at vi passer på hinanden under pandemien.”

Folk, der allerede har billet til det fysiske arrangement, kan fortsat få den oplevelse, de har betalt for, selvom regeringen for nyligt har skærpet restriktionerne. Arrangementet er nemlig på linje med fx koncerter undtaget begrænsningen på 10 personer, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

19. november kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

19. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4205

De bedste billeder i fotokonkurrence er fundet

BEGIVENHED

03.09.2020

De bedste billeder i fotokonkurrence er fundet

Et af de indsendte billeder til Fotokonkurrencen – her ses Mølledys i Jægerspris Skydeterræn. Fotokredit: Jens H. Petersen

De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.

Et dommerpanel bestående af medarbejdere fra Frederikssund Museum, Færgegården, Danmarks Naturfredningsforening, Visit Fjordlandet og Lokalavisen Frederikssund har kigget alle indsendte billeder igennem og udvalgt de bedste til udstillingen, der åbner på Færgegården den 24. september. 

Ved åbningen vil det blive afsløret, hvilke otte af de 25 udstillede billeder, der løber med konkurrencens hovedpræmier, som blandt andet tæller lækkert fotoudstyr.

“Der har været mange gode billeder iblandt,” siger Henrik Gregersen, lokalredaktør på Lokalavisen Frederikssund og medlem af dommerpanelet.

“Dér, hvor vinderbillederne skiller sig ud, er der, hvor man fornemmer, at fotograferne virkelig har været på opdagelse, og at fortiden ikke behøver være så fjern, som man forestiller sig.”

“Det behøver heller ikke være minder, nogen har ønsket at sætte sig, men bare tidens tand, der har gjort, det, der engang var en del af hverdagen, til fortid.”

“Vi vil rigtig gerne lave noget på museet, som ikke kun er dikteret af os, men også noget vores brugere har været med til at skabe og som de synes, er interessant.“

Afsted på eventyr

Line Jandoria Jørgensen, der er museumsinspektør på Færgegården, siger, at det netop var i håbet om, at folk tog på opdagelse, at man i første omgang udskrev konkurrencen.

“Vi vil gerne sætte fokus på fortidsminderne, fordi de er derude, men det er sådan noget, man sjældent lægger mærke til eller reflekterer over. Så vi håbede, at vi med konkurrencen kunne inspirere til at få folk ud på eventyr,” siger hun.

Og det er lykkedes. Ligesom dommerpanelet er Line Jandoria Jørgensen meget begejstret for de mange billeder, der er blevet sendt ind.

“Det ser ud til, at folk virkelig har været på eventyr. Folk har været på tur med picnickurv, kravlet ind i jættestuer eller endda været afsted om natten. Nogle har planlagt det nøje, andre har opdaget det på deres vej. Der er også en rigtig god variation i billeder fra minder, der går tilbage til oldtiden, og op til minder, der er tætte på nutiden.”

Borgernes udstilling

For Line Jandoria Jørgensen er konkurrencen også med til at skabe et bånd mellem borgerne og museet. Det er dét, deltagerne har sat fokus på, der kommer til at definere udstillingen.

“Vi vil rigtig gerne lave noget på museet, som ikke kun er dikteret af os, men også noget vores brugere har været med til at skabe og som de synes, er interessant. På den måde bliver udstillingen til gennem en dialog mellem brugerne og os”, fortæller hun.

Udstillingen ‘På sporet af foriden – Vis os dit fortidsminde’ er åben fra 24. september

Se åbningstider og entrépriser på Frederikssund Museum, Færgegården.

Læs mere om udstillingen

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4210

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

BEGIVENHED

14.08.2020

Svømmehalsbyggeri afslørede glemt vikingelandsby

Af Niels Hein

Arkæolog Astrid Wolff-Jensen har gennem de sidste tre år arbejdet med udgravningen omkring svømmehallen, som nu er klar til at åbne for offentligheden. Foto: Niels Hein

Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.

Da arkæologerne, forud for byggeriet af Frederikssunds nye svømmehal, satte deres spader til jorden, begyndte det at pible frem med historiske fund.

”Vi indså hurtigt, at der ikke bare var rigtig mange fund, men at der var fund fra mange forskellige tidsaldre, fortæller arkæolog fra museumskoncernen ROMU,” Astrid Wolff-Jensen, som har ledt udgravningen.

Området, som i mange år havde ligget hen som mark, viste sig at have været intensivt bebygget.

”Det blev tydeligt, at der måtte være tale om den forsvundne landsby Tollerup, som bliver nævnt i den danske konge Knud den Helliges gavebrev fra 1085,” fortæller Astrid Wolff-Jensen.

ROMU’s arkæologer var henrykte over deres opdagelse, men blev især imponerede over sporene fra vikingetidens Tollerup:

”På det højeste punkt, med udsigt over Sillebro å og fjorden, fandt vi sporene fra en 35 meter lang vikingegård, med to mindre bygninger og en stor indhegning. Det har været et mindre magtcentrum i det her område og hjertet af vikingelandsbyen,” fortæller Astrid Wolff-Jensen.

Tegn på dagligliv og fjerne forbindelser

Ud over spor af bygninger fandt arkæologerne også en lang række genstande, som vidner om et dagliglivet på vikingegården:

”Foruden en masse keramik, fandt vi knive, tenvægte til at spinde uld, perler til pynt, fiskeben og en kværnsten, der blev brugt at male mel,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Kværnstenen er én af de genstande der vidner om at vikingetidens Tollerup var godt forbundet med omverdenen. Stenen er nemlig hugget af granatglimmerskifer, som ikke findes i Danmark, men må være importeret fra Norge.

”Det har altså ikke bare været en isoleret landsby, og der har ikke været langt til større byer som fx Roskilde, og fra fjorden kunne man nemt sejle til resten af Norden,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Tollerup rummer stadig flere hemmeligheder

Selvom selve udgravningsarbejdet er ved at være slut, og Frederikssunds nye svømmehal allerede står færdig, er der stadig meget der skal opklares om det forsvundne Tollerup.

Arkæologerne fandt en særlig type kar, som primært kendes fra større byer som Lund, Odense, Aarhus og Roskilde, hvilket vidner om, at vikingetidens Tollerup var godt forbundet med omverdenen. Foto: Niels Hein

”Vi skal have foretaget en masse prøver af de fund, vi har taget med hjem. Vi vil nemlig gerne finde ud af, præcis hvordan bebyggelserne har flyttet sig rundt i Tollerup gennem de hundredvis af år, der har boet mennesker der. Men vi ville også meget gerne finde ud af hvorfor landsbyen forsvandt,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Genstandene fra udgravningen vil en dag blive udstillet, men arkæologen håber også, at brugere af den nye svømmehal snart kan få historien om vikingetidens Tollerup.

”Måske kunne man formidle noget af historien enten i eller omkring svømmehallen. Det ville da være sjovt for svømmehallens brugere at vide, at de svømmer lige der, hvor vikingerne engang har gået rundt, drevet landbrug og levet deres liv,” siger Astrid Wolff-Jensen.

Museets frivillige har hjulpet til siden udgravningens første spadestik i 2017 og er netop nu ved foretage de sidste udgravninger syd for svømmehallen. Foto: Niels Hein

Læs om flere spændende fund her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4222

Metaløkserne fra Skibby

BEGIVENHED

17.06.2020

Metaløkserne fra Skibby

Af Nadja M. K. Mortensen

De to økser til venstre blev fundet ved en detektering af en mark øst for Skibby centrum i forbindelse med en arkæologisk udgravning. De to økser til højre blev fundet ved en efterfølgende undersøgelse af findestedet. Billede: Nadja M. K. Mortensen, ROMU.

I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!

Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.

I oktober og november 2019 gennemførte ROMU en arkæologisk udgravning i Skibby forud for en udstykning. Ved udgravningen blev der registreret anlæg fra både oldtid, efterreformatorisk (dvs. efter reformationen i 1536) og nyere tid i form af to huse, to staklader, spredte stolpehuller og gruber, en skelgrøft samt resterne af en mulig gravhøj, som er blevet brugt som affaldshul i nyere tid.

De første økser dukker op

Mod udgravningens afslutning blev museet kontaktet af Lejre – Arkæologisk Forening, som ønskede at gå området over med detektor.

I en weekend i november detekterede to af foreningens medlemmer arealet, og her fandt de to små økser, der var fremstillet af metal. Det er de to økser længst til venstre på det første billede.

Økserne blev fundet ved et vådområde, og de stammer begge fra slutningen af stenalderen. De er fremstillet af en kobberlegering, men om der er tale om kobber eller bronze er uklart. For at få dette afgjort skal der foretages en metallurgisk analyse. Vi forventer dog, at der er tale om kobber, da de fleste økser fra stenalderen er fremstillet af denne type metal.

Arkæologer og detektorførere i fælles søgen efter flere økser

Metaløkser har formodentlig ikke tjent et praktisk formål, men har snarere været brugt som bytteobjekter og kultiske genstande. De findes ofte enkeltvis eller som del af større depoter, der er blevet gravet ned i vådområder, som ofre til guddommelige magter.

Depotfund er på den måde interessante, fordi de fortæller om de skikke og den tro man havde. Samtidig afspejler de økonomisk overskud og velstand; Genstande af metal, som f.eks. økserne fra Skibby, har haft stor økonomisk værdi og har desuden haft symbolsk værdi, fordi genstandene ikke har været allemandseje. Depotfundene afspejler derfor også et økonomisk overskud, fordi man har haft råd til at skille sig af med genstandene – også selvom de blev ofret til højere magter.

Da der blev fundet to økser ved detekteringen i Skibby, var der mulighed for, at der var tale om et større depot. Museet besluttede derfor at foretage en mindre arkæologisk undersøgelse på stedet, hvor økserne blev fundet. Vi ville gerne både se, om vi kunne finde flere økser og lede efter selve nedgravningsstedet.

Undersøgelsen fandt sted fredag den 29. november 2019 i samarbejde med detektorførere fra Lejre – Arkæologisk Forening. Et stort fremmødt detektorhold detekterede overfladen. Herefter blev der trukket et tyndt lag muld af med maskine. Efter hvert lag, der blev rømmet af, gik detektorfolkene både bunker og flader over med deres detektorer, og sådan fortsatte vi møjsommeligt i en vekslen imellem detektering og afgravning af muld i tynde lag.

To arkæologer fra museet gav besked til maskinføreren om, hvor og hvor meget jord han skulle tage af og gik fladen over med skovl efter hver afrømning.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Flere økser viste sig

Ved undersøgelsen blev der fundet en del metalaffald fra nyere tid og et fragment af et dragtspænde fra jernalderen. Men mest interessant i denne sammenhæng var, at der faktisk blev fundet yderligere to metaløkser. Den ene økse, den der er længst til højre på det første billede, blev fundet af den ene af arkæologerne, der opdagede den, da maskinføreren havde trukket et tyndt lag jord af. Den lå vandret i jorden og var kun blevet skrabet ganske let af maskinen. Den anden økse blev fundet af detektorfører Dean Hobbs ved en eftersøgning af den ene af bunkerne.

Begge økser er, ligesom de første to, blevet dateret til den sidste del af stenalderen, og det antages derfor, at de alle fire har været en del af det samme depotfund.

En økse langvejs fra

Alle økser blev fundet i muldjord og med lidt afstand imellem, men alle tæt på vådområdet. Det er muligt, at økserne er blevet gravet op i forbindelse med en oprensning af dette. Det er dog også muligt, at de er blevet gravet op og spredt af ploven ved dyrkelsen af jorden. Det var således ikke muligt at lokalisere det oprindelige nedlæggelsessted. Selvom findestedet ikke blev lokaliseret, var undersøgelsen en succes med fundet af de to store økser.

Fra tidligere undersøgelser ved man en del om, hvordan forskellige typer af økser skal dateres, og man ved også noget om, hvor økserne er blevet produceret. På dette tidspunkt i stenalderen er alt metal importeret, men nogle genstande er blevet produceret af omsmeltet metal i det nuværende danske område.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Økserne vidner således ikke kun om velstand i kraft af metallets værdi, og en demonstration af denne ved nedlæggelsen af ikke bare en, men hele fire metaløkser. Depotfundet vidner også om forbindelser til det europæiske kontinent.

Læs flere artikler her.

Eller

Besøg Frederikssund museum her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Åbent i dag
d.5-3-2021
11.00-16.00