Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 18.11.2020 Sammen...
Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 12.11.2020 Jens skal...
Til top
X
post-4200

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser

BEGIVENHED

27.10.2020

Få kulturarven hjem i stuen: live streamet foredrag om mystiske gravpladser 

Der var både børn og voksne i de gådefulde grave, som dukkede op, da den nye bro skulle anlægges. Foto: ROMU

Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.

Der har egentligt været udsolgt til det fysiske foredrag i månedsvis, og det vil fortsat finde sted som fysisk arrangement. Men Frederikssund Museum, Færgegården, begynder nu at live streame arrangementer, så kulturarven kan komme ud til flere – og vi kan passe på hinanden samtidig.

For en reduceret billetpris kan du lære mere om de mystiske gravpladser fra dansk romertid, der blev fundet ved anlægningen af Kronprinsesse Marys Bro i 2015-2018, og som stammer fra de første århundreder efter vor tidsregning – alt sammen hjemme fra din egen stue.

Arkæolog på udgravningen Katrine Ipsen Kjær vil fortælle om de gådefulde jordfæstegrave, hvor både børn og voksne var begravet. Med sig bringer hun en masse billeder fra udgravningen, så du kan komme helt tæt på detaljerne og få gode bud på de forklaringer, der knytter sig til menneskene i gravene – og de gaver, de fik med sig på den sidste rejse.

Flere kan være med

Færgegården arbejder for, at brugerne fortsat kan dele stærke kulturelle oplevelser – under sikre forhold, og museumsinspektør, Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne gå i luften med live streaming:

”Vi vil gerne give så mange som muligt chancen for deltage i museets foredrag og andre kulturarrangementer, derfor er jeg rigtig glad for, at man nu også kan opleve vores arrangementer hjemme fra stuen. På den måde kan vi sammen dele viden og gode oplevelser samtidig med, at vi passer på hinanden under pandemien.”

Folk, der allerede har billet til det fysiske arrangement, kan fortsat få den oplevelse, de har betalt for, selvom regeringen for nyligt har skærpet restriktionerne. Arrangementet er nemlig på linje med fx koncerter undtaget begrænsningen på 10 personer, fordi publikum sidder ned og kigger i samme retning. Der er påbud om mundbind, når man bevæger sig ind og ud af lokalet.

TID, PRIS OG STED

Fysisk arrangement:

19. november kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. UDSOLGT
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

19. november kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue
Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4243

Husker du skeletterne på Tørslev Hage? Mød de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte

BEGIVENHED

22.02.2021

Husker du skeletterne på Tørslev Hage? Mød de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte

Af arkæolog Jens Winther Johannsen

Knoglerne blev efter udgravningen sorteret og undersøgt af en af ROMU’s arkæologer, Julie Nielsen, som har stor erfaring med arkæologisk skeletmateriale og derfor kunne give kvalificerede bud på de dødes alder, køn og sundhedstilstand. Foto: Jens Winther Johannsen.

Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.

I marts 2020 blev ROMU involveret i en usædvanlig sag, som affødte en del skriverier i de lokale medier, på Frederikssund Museum, Færgegårdens facebook-side og i museets nyhedsbrev: Ved udjævning af en sommerhusgrund på Tørslev Hage var en gravemaskinefører stødt på menneskeknogler.

Han tilkaldte Nordsjællands Politi, men da politiet snart efter fandt en flindolk, stod det klart, at knoglerne var fra stenalderen. Fundet var derfor ikke en sag for politiet, men for det lokale museum, og på den måde blev ROMU, som Færgegården er en del af, involveret. Resterne af dét, som viste sig at være en grav, blev udgravet, og fundene bragt til museet og undersøgt.

Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del

Da Nordsjællands Politi fandt en flintdolk, indstillede de deres arbejde og overdrog ROMU sagen. Foto: Nordsjællands Politi.

En grav fra stenalderens slutning

Fundet af dolken gjorde det muligt hurtigt at datere graven. Flintdolke var nemlig typiske gravgaver for mænd i bondestenalderens sidste del; faktisk i så høj en grad, at perioden også kaldes dolktid. Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del (2350-1950 f.Kr.).

At knoglerne var så velbevarede, at politiet indledningsvis troede, at der var tale om skeletdele af nyere dato, skyldes, at graven indeholdt et lag af muslingeskaller. Kalken i skallerne har modvirket udvaskningen af knoglerne i de godt 4000 år, der er gået siden gravlæggelsen og givet dem ekstraordinært gode bevaringsforhold.

Nordsjællands Politi besøgte udgravningen og afleverede deres fund fra graven til ROMU. Foto: Jens Winther Johannsen.

To høje mænd

En nærmere undersøgelse har vist at knoglerne stammer fra to mænd. De blev ikke gravlagt samtidigt, for det var tydeligt, at knoglerne fra den først gravlagte blev skubbet ud af deres oprindelige leje ved den anden gravlæggelse. Manden, der blev begravet først, var 40-45 år ved sin død og omkring 182 centimeter høj; en ganske imponerende højde i stenalderens slutning. Knoglerne viste ingen tegn på sygdom, men hans tænder var i en sølle forfatning.

Manden, der blev gravlagt sidst, var ved sin død omkring 25 år og 175 centimeter høj. Han var således lidt mindre end den først gravlagte, men stadig flere centimeter over periodens gennemsnitshøjde. Hans knogler bar heller ikke spor af sygdom, og tænderne var i noget bedre stand end den ældre mands. En bennål lå endnu ved den yngre mands venstre skulderled, hvor den har hægtet hans klædedragt sammen.

Det er uvist, hvem af de to gravlagte flintdolken tilhørte. Selvom flintdolke er typiske for perioden, fik langt fra alle en dolk med sig i graven. Ud over sine rent praktiske funktioner var dolken også en statusmarkør. At de gravlagte ikke tilhørte de nederste samfundslag, antydes også af deres højde og fraværet af tegn på mangelsygdomme – de to mænd har fået den mad, de havde brug for.

Den ældste mand havde tabt flere tænder i levende live, havde kraftigt tandslid, parodentose, en tandbyld og mange huller i tænderne. Foto: Jens Winther Johannsen.

Under en gravhøj?

Den yngre mand var gravlagt med hovedet mod vest, hvilket er typisk for perioden, mens forstyrrelserne gjorde det umuligt at afgøre den ældre mands orientering. Omkring de døde fandtes resterne af en aflang ramme af sten, som måske kan have støttet en trækiste.

Da grunden blev jævnet ud ved det anlægsarbejde, der førte til, at graven blev fundet, var eventuelle spor af en høj helt væk. Men da andre samtidige grave i området er dækkede af små høje, er det nærliggende at tro, at også graven på Tørslev Hage har været det.

Nær den yngre mands venstre skulderled fandtes en bennål, som formentlig endnu lå der, hvor den hægtede hans klædedragt sammen. Foto: Jens Winther Johannsen.

I retsmedicinerens hænder

Udgravningen er for længst afsluttet, fundene bearbejdet og politi- og udgravningsrapporter skrevet. Men arbejdet slutter ikke med det. I efteråret blev de to velbevarede skeletter indleveret til Retsmedicinsk Institut i København. Her bliver udtaget en række prøver af knogler, tænder og tandsten, for de kan vise, hvad de to mennesker levede af i deres barndom og umiddelbart inden de døde. Prøverne kan dermed give os en bedre indsigt i den sene bondestenalders menneskers levevilkår.

Der bliver også udtaget prøver til DNA-analyse, som bl.a. kan give svar på, om de to mænd var beslægtede. Nye tværfaglige undersøgelser af centraleuropæiske gravpladser fra samme periode sandsynliggør, at slægten var af stor betydning i den sene bondestenalders samfund, og at retten til den fædrene jord blev nedarvet til ældste søn. Måske kan DNA-prøver af skeletterne fra Tørslev Hage være med til at kaste lys over, om lignende samfundsforhold var gældende i Skandinavien.

Claus Deleuran har i værket Illustreret Danmarks-Historie for Folket afbildet, hvordan de senneolitiske dragtnåle blev båret. Nålens placering på tegningen svarer til det, der blev iagttaget i graven på Tørslev Hage, bortset fra at nålen her fandtes på venstre skulder og med spidsen pegende opad. Claus Deleuran: Illustreret Danmarks-Historie for Folket, forlaget politisk revy 2009, 77.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4406

Sejlede verden rundt som skibsdreng: Nu arbejder Hans-Ole med veteranskibet Sommerflid i Frederikssund

BEGIVENHED

04.02.2021

Sejlede verden rundt som skibsdreng:
Nu arbejder Hans-Ole med veteranskibet Sommerflid i Frederikssund

Af Niels Hein

I mere end 10 år har Hans-Ole brugt sine mange erfaringer i skibslauget, som vedligeholder ‘Sommerflid’ fra 1915 og sørger for dets vinteropbevaring og søsætning. Foto: Daniel Tarkan Narcak Rasmussen

69-årige Hans-Ole er frivillig i ROMU, hvor han arbejder i Skibslauget Sommerflid i Frederikssund. Her trækker han på sin erfaring fra en karriere, der har foregået både til lands, til vands og i luften.

Hans-Ole Bergstrøm er en vaskeægte alt-mulig-mand. I dag arbejder han som it-specialist, falck-redder, hypnoterapeut og frivilig og bestyrelsesmedlem i Skibslauget Sommerflid. Men han har endnu flere jobtitler bag sig:

“Da jeg som dreng blev spurgt, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, fremsagde jeg altid en remse. Jeg ville være brandmand om mandagen, postbud om tirsdagen, professor om onsdagen, osv osv. Og det kan man næsten sige, at jeg har opnået,” siger 69-årige Hans-Ole Bergstrøm.

Hans-Ole tog hul på karrieredrømmene straks efter realeksamen:

“Som 16-årig udmønstrede jeg som skibsdreng på et ØK-skib, for jeg skulle ud og se verden. Her kiggede jeg rundt på skibets besætning. Det bedste job havde telegrafisten, fandt jeg hurtigt ud af. Ingen holdt øje med hvad han lavede, og han var den eneste der kunne forlade skibet, når vi var i havn,” siger Hans-Ole.

Efter 6 år som omsejlende turist, påbegyndte Hans-Ole en uddannelse, og inden længe havde han fået job som telegraf- og flyvepladsleder i en nationalpark i nordøstgrønland. Men inden længe, på et kort visit hjemme i Danmark, mødte han en sød pige:

“Jeg blev gift, og jeg slog mig ned herhjemme. Jeg fik job i lufthavnen i Kastrup, men begyndte at kede mig ret hurtigt. Så jeg tog endnu et halvt år i flyveledelsen, denne gang i tårnet i Vagar på Færøerne,” siger Hans-Ole.

Men både familien og karrieredrømme kaldte Hans-Ole tilbage til Danmark. Her læste han videre til ingeniør, og fik derefter arbejde som rådgivende ingeniør med opgaver i Vejdirektoratet, og med kortere ophold i Saudi Arabien og Polen.

“Jeg faldt i snak med de frivillige i skibslauget, og tænkte, at det ville jeg også være med til”

Skibslauget Sommerflid er med til at sikre, at den gamle fisketradition på fjorden ikke bliver glemt. Foto: Skibslauget Sommerflid

Siden flyttede Hans-Ole fra Brøndbyøster til Frederikssund og begyndte endelig at slå rødder. I Frederikssund kunne han nyde roen og nærheden til vandet, og det var nede på havnen, at Hans-Ole lagde han mærke til noget aktivitet omkring en fin, gammel fiskerbåd:

“Det var båden Sommerflid. Jeg faldt i snak med de frivillige i skibslauget, og tænkte, at det ville jeg også være med til,” siger Hans-Ole.

Nu, i mere end 10 år, har Hans-Ole benyttet sig af sine mange evner og erfaringer i Skibslauget Sommerflid, hvor han værdsætter sammenholdet og hyggen med de andre frivillige.

“Hans-Ole og de andre medlemmer af Sommerflid holder en vigtig del af vores lokale kulturhistorie i live. Når de plejer og sejler med båden Sommerflid, bliver den gamle fiskertradition på Roskilde Fjord ikke glemt. Både Hans-Ole og resten lauget er nogle utrolig venlige og glade mennesker, og det er med stor arbejdsomhed, at de tager vare på museets sejlende kulturarv,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Lauget sejler ikke blot dejlige ture på fjorden, men står også for den arbejdskrævende vedligeholdelse af båden, samt dens søsætning i foråret og vinteropbevaring i efteråret.

“Derudover mødes vi til nytårskur og andre sociale arrangementer. Og jeg vil til enhver tid opfordre andre at blive en del af skibslauget,” siger Hans-Ole.

 

 

Portræt af en frivillig:

  • Hans-Ole Bergstrøm
  • Født den 6. november 1951
  • Bor i Frederikssund
  • Har i mere end ti år arbejdet som frivillig i Skibslauget Sommerflid.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4415

Fra direktør i byggebranchen til frivillig i ROMU: Keld vil skabe rum til udfoldelse

BEGIVENHED

19.01.2021

Fra direktør i byggebranchen til frivillig i ROMU: Keld vil skabe rum til udfoldelse

Af Niels Hein

Keld Fuhr fandt sin fritidsbeskæftigelse lige på den anden side af fjorden, på Færgegården. Her er han med til at skabe rum til udfoldelse og trækker på sine erfaringer fra et langt arbejdsliv. Foto: INSP Media

80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.

I fem år har Keld Fuhr siddet som formand for Færgegårdens Venner på Frederikssund Museum. Her har han deltaget i de frivilliges arbejde i haven og ved de mange årlige arrangementer, der trækker hundredvis af besøgende til museet i Færgegården. Næste projekt er en stor naturlegeplads. 

“Jeg kan godt lide projekter, der handler om mennesker. Det er også det meget af min karriere har handlet om – at skabe rum, hvor mennesker kan udfolde sig,” siger Keld Fuhr.

Keld er født og opvokset i Århus, men tog som ung mand til København for at uddanne sig til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt. Efter studiet fik han arbejde på olieraffinaderiet på Stigsnæs på Sydvestsjælland, men karrieren tog ham snart til Nordsjælland, hvor sad som administrerende direktør i hele tre forskellige entreprenørfirmaer og havde ansvar for et utal af kontor- og boligbyggerier rundt om i landet.

Allerede i 1968 var Keld og hustruen Karen moden til at bygge deres egen bolig. Først i Ganløse, og senere i 1988 købte de en grund på Strandvej i Frederikssund, hvor de byggede en unik bolig, på kanten af fjorden, med udsigt til Færgegården.

“Huset på Strandvej blev bygget på baggrund af mine egne erfaringer fra byggebranchen. Det består af store elementer beton beklædt med leca, som giver huset en god akustik,” siger Keld Fuhr, om det bemærkelsesværdige hus, hvor han og Karen har boet i over 30 år.

“Keld er med i en ganske særlig gruppe af frivillige, der passer og plejer den smukke museumshave med farverige blomster og historiske urter.”

Da Keld nåede pensionsalderen fortsatte han med bestyrelsesarbejdet, og det var først i 2015, i en alder af 75 år, at han så sig om efter en passende fritidsbeskæftigelse, hvor han samtidig kunne trække på sine erfaringer fra byggebranchen. Den fritidsbeskæftigelse fandt han lige på den anden side af fjorden, på Færgegården, hvor Karen allerede arbejdede som frivillig ved Havegruppen. 

“Jeg startede derfor også som frivillig i Havegruppen, hvor der var en række store træer, der skulle fældes, opskæres og lægges til side. Der var hegn, der skulle bygges, og havemøbler, der skulle vedligeholdes til publikum,” siger Keld Fuhr, som efter et par år indtog rollen som formand for museumsforeningen ‘Færgegårdens Venner’. 

“Keld er med i en ganske særlig gruppe af frivillige, der passer og plejer den smukke museumshave med farverige blomster og historiske urter. Selv under COVID-19, på trods af at museet blev lukket for publikum, og at vi indførte en række sikkerhedsforanstaltninger, blev Keld og en kreds af frivillige ved med på eget initiativ med behørig afstand at sikre haven og alle dens naturværdier. Det er bare et af mange eksempler på dedikation og trofasthed og sans for ansvarligt samarbejde,” siger ROMU’s museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om museumsforeningens formand.

Naturlegepladsen er foreningens næste store projekt-drøm. Vi vil gerne skabe en aktiv legeplads for kommunes yngre borgere, og dem har vi mange af. Færgegården besøges nemlig både af institutioner, dagplejemødre, børnehaver og elever i museets skoletjeneste. Så vi håber at kunne give dem et sted, hvor de kan udfolde sig fysisk, og samtidig nyde museet og haven,” siger Keld Fuhr.

Frederikssund Museum, Færgegården er idag en del af museumskoncernen ROMU, og i år træder Keld Fuhr ind i koncernens bestyrelse som repræsentant for sin museumsforening. 

“Jeg forventer, at vi kan drage fordel af Kelds mange år som direktør i byggebranchen og hans tidligere bestyrelsesarbejder. Han er en person, som kan læse et regnskab, varetage en organisations interesser, og ikke mindst, bidrage til at fastholde fokus på de lokale ildsjæle og den lokale historie i Frederikssund,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

 

Portræt af en frivillig:

  • Keld Fuhr.
  • Født i 1940.
  • Bor på Strandvej i Frederikssund med sin kone Karen.
  • Uddannet ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt og har senere siddet som administrerende direktør i flere entreprenørselskaber.
  • Har siden 2015 været aktiv frivillig i museumsforeningen ‘Færgegårdens Venner’, først som medlem, siden som formand og snart foreningens repræsentant i ROMU’s bestyrelse.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4194

Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

BEGIVENHED

18.11.2020

Sammen hver for sig med Færgegården i julemånederne

Museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen julehygger på Færgegården i december måned – digitalt og fysisk, under sikre forhold. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU

Julen 2020 på Frederikssund Museum, Færgegården bliver mere digital end tidligere år. Men coronakrisen skal naturligvis ikke forhindre julehyggen, så museet inviterer til både juleforedrag, digital julekalender og julequiz. Og til spejdernes salg af juletræer, der heldigvis er lige så fysiske, som det plejer at være.

Når Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til foredrag 10. december, bliver det både muligt at opleve foredraget fysisk på museet og at følge med digitalt via live stream hjemme fra stuen til reduceret pris. For museets julerier skal ud – og denne gang er det selve julens historie, som er i godteposen:

Julen er traditionsrig, den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort – eller har man?

Er de danske juletraditioner overhovedet danske? Og hvordan kan det være, at man også fejrede jul før Jesus blev født?

Det er nogle af de spørgsmål, som museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen giver svar på i foredraget. Sammen med tilhørerne på museet og hjemme bag skærmene dykker hun ned i juletraditionernes historie og ser på, hvorfor vi egentligt gør, som vi gør. Hun vil undersøge de danske juletraditioners oprindelse og se på, hvordan de har forandret sig over tid. Der bliver også tid til at udforske, hvordan man har fejret jul før julen, som vi kender den i dag.

Digital julekalender- og quiz

Som altid skal der tælles ned til jul, og det foregår i år på Facebook, hvor Line Jandoria Jørgensen sammen med arkæolog Astrid Wolff-Jensen i 24 afsnit fortæller om julens traditioner – lige fra julemænd og juletræspynt til juleøl og julelege. Undervejs bliver der quizzet om forskellige julede emner – med en lækker præmie fra museumsbutikken på højkant.

 

Gør juletræskøbet til noget særligt

Noget er, som det plejer; selvom vi skal holde afstand, skal de fleste stadig have et juletræ, og på Færgegården er der alle muligheder for at gøre det årlige juletræskøb til en hyggelig begivenhed for hele familien. To weekender i december sælger spejderne fra Grevinde Danner Gruppen nemlig flotte juletræer på Færgegårdens gårdsplads.


TID, PRIS OG STED:

Foredrag om julens historie:

Fysisk arrangement:

10. december kl. 19.00-21.00
75 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk eller på museet Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Live streaming:

10. december kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue

Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre. Vær opmærksom på, at mailen kan ende i dit spamfilter. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til faergegaarden@romu.dk både før og under foredraget. Det vil ikke uden for almindelig arbejdstid være muligt at få svar på henvendelser, der er gået igennem billetto.

Spejderne fra Grevinde Danner Gruppen sælger flotte juletræer på Færgegårdens gårdsplads de første to weekender i december. Foto: Grevinde Danner spejderne

Digital julekalender- og quiz:

‘Like’ Frederikssund Museum, Færgegården på facebook – og følg med i julekalenderen hver dag i december.

Juletræssalg:

Der sælges juletræer på gårdspladsen foran Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris lørdag og søndag i uge 49 og 50, dvs. den 5., 6., 12. og 13. december. Skulle der ikke være udsolgt efter de to weekender, vil der muligvis blive åbnet for salg på senere dage i december.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-4185

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

BEGIVENHED

12.11.2020

Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark

Jens Winther Johannsen har fået stillet et kontor til rådighed på Moesgaard Museum, som sammen med ROMU står bag phd.-projektet. Foto: Mathias Paul Bjørnevad-Ahlqvist

I et nyt phd-projekt vil arkæolog Jens Winther Johannsen fra ROMU udfordre den hidtidige opfattelse af, at det er var brugen af bronze, som banede vej for det lagdelte samfund i oldtidens Danmark.

Arkæologer er enige om, at oldtidens bønder engang var relativt lige. De havde samme størrelse huse, samme størrelse marker og nogenlunde samme antal husdyr. Men så skete der noget. Nogle slægter begyndte at få betydelig større rigdomme end andre.

“Man har typisk forklaret fremkomsten af disse førende slægter, med ankomsten af bronze. Man har altså forestillet sig, at adgangen til det bronze, og viden om hvordan man støbte det til våben og redskaber, har givet dem magt og rigdom,” forklarer arkæolog Jens Winther Johannsen, som netop har påbegyndt et phd-projekt der skal undersøge de allertidligste magtstrukturer i slutningen af bondestenalderen i Danmark.

Bronzealderen har efterladt os tusindvis af gravhøje med rige gravgaver, herunder utallige bronzegenstande. De mange bronzegenstande ledte til navngivningen af perioden, og det at man fandt dem i rige gravhøje gjorde, at arkæologerne satte lighedstegn mellem fremkomsten af bronze og fremkomsten af en samfundselite.

Men den teori vil Jens Winther Johannsen nu udfordre.

“Der er tegn på, at den sociale lagdeling begyndte allerede i bondestenalderen, før bronzen ankom til landet. Men her skal vi ikke kigge på gravene, men på boligerne. Der er nemlig spor af bondegårde fra bondestenalderen, som er betragteligt større end andre, med flere rum,” siger Jens Winther Johannsen.

”Forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark.” 

Dykker ned i bondestenalderens bopladser

De store bondegårde tyder på, at nogle af stenalderens familier kunne akkumulere mere kvæg, korn og vinterfoder end andre familier, uden hjælp af bronze.

“Vi ved endnu ikke, hvordan de formåede at skabe sig disse relativt store rigdomme. Måske blev de bedre til at dyrke markerne, måske var de flere mennesket om arbejdet, eller også er der noget helt tredje på spil,” siger Jens Winther Johannsen.

I sit phd-projekt vil han granske tidligere fund fra bondestenalderens bopladser, primært fra østdanmark:

“Jeg vil både kigge på husenes størrelse, og undersøge sporene af hvad de levede af, dvs korn, dyreknogler fra husdyr og jagt, eller muslingeskaller og spor efter fiskeri,” siger Jens Winther Johannsen.

Derudover vil arkæologen kigge på genstande, der er relateret til landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, såsom flintsegl, vævevægte, lerkar og pilespidser.

“Det er puslespilsbrikker der tilsammen skaber et billede af, hvad der gjorde dem velstående og magtfulde. Og forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark,” siger Jens Winther Johannsen

Over de næste par år dykker Jens ned i udgravningsrapporter og fund fra bondestenalderen i Østdanmark, og skriver løbende tidsskriftartikler. Phd-projektet forventes afsluttet i 2023.

 

Jens Winther Johannsens phd-projekt er støttet af Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Møller-Clausens Fonden og Kulturministeriets Forskningsudvalg og er et samarbejde mellem ROMU og Moesgaard Museum.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

LÆS HELE SERIEN "MØD DYRENE I FJORDEN":

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Asken af små krabber kan med fordel drysses på bylder i anus… Det mente man i hvert fald i 1500-tallet. I 1800-tallet gav man levende krabber som legetøj til børnene, eller trådte dem ihjel på skibsdækket, fordi de havde ødelagt fiskerruserne. Krabben er et af fjordens mest fascinerende dyr. Den kan fx gro et nyt ben, hvis den mister det, trække vejret gennem vandet i sit eget skjold og tisse ud af kanaler ved øjnene.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

I Roskilde fjord har vi både før og nu kunnet bryste os af at have den eftertragtede fjordreje, som anses for at være en luksuriøs delikatesse. Men vidste du, at fjordrejen faktisk ”bare” er en almindelig reje, der har fået et fancy kælenavn? Eller at fjordens hestereje til alle tider har været en upopulær spise – kun pga. dens farve?

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.

læs mere
Åbent i dag
d.5-3-2021
11.00-16.00