24. december – Helligtrekonger

24. december – Helligtrekonger

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Helligtrekonger 24. december GLÆDELIG...
23. december – Adventskrans og Julekalender

23. december – Adventskrans og Julekalender

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Adventskrans og julekalender 23. december...
22. december – Tro og overtro

22. december – Tro og overtro

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Tro og overtro 22. december GLÆDELIG 22....
21. december – Julebukken

21. december – Julebukken

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julebukken 21. december GLÆDELIG 21. DECEMBER...
19. december – Julegaven

19. december – Julegaven

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julegaven 19. december GLÆDELIG 19. DECEMBER...
17. december – Spiselig julepynt

17. december – Spiselig julepynt

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Spiselig julepynt 17. december GLÆDELIG 17....
Til top
X
post-4929

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

BEGIVENHED

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

11.06.2021

Frederikssund Museum, Færgegården inviterer igen i år til stemningsfyldt sankthans. Museet holder aftenåben, og har skruet op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter, og derfor kræver arrangementet billet. Foto: pixabay.com.

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

 

Sankthans-fejringen på Færgegården vil i år være fuldstændig, som den plejer – og så alligevel ikke…

”I år bruger vi aftenen som en anledning til ikke alene at udleve traditionerne, men også at udforske dem. Sammen med alle, der har lyst, vil vi gerne gå på opdagelse i de mange mærkelige, overraskende og sjove traditioner, der er gået forud for sankthans aften, som vi kender den i dag. Fortidens sankthans eller midsommer har nemlig forbavsende få ligheder med nutidens traditioner. Så samtidig med at vi udlever traditionerne, vil vi også gerne sætte dem i et nyt lys – og måske prikke lidt til dem,” forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

 

Sammen om at afværge det onde

Allerede i timerne inden aftenens højdepunkter med bål, båltale og midsommervise er der sankthans-aktiviteter for børn og voksne i alle aldre, når museet inviterer til mission ”Afværg det onde”.

Her skal de onde hekse gøres så blide som nuttede kattekillinger. Gennem en række udfordringer og med hjælp fra fortidens tips og tricks gælder det om at samle magiske urter, lære at bruge stål mod hekse, finde hemmelige skatte, besøge det kloge træ, lave vild ild med oldtidsmetoder og meget mere. Og måske lykkes det at vinde over de onde kræfter.

 

Ekstraordinært aftenåbent i udstillingen

En anden forandring er, at man i år skal et smut omkring billetto.dk for at være med:

”Som noget nyt i år har vi valgt at tage en lille entre for voksne. Både fordi corona-restriktionerne kræver, at vi har helt styr på antallet af deltagere, og fordi vi i år har lagt ekstra kræfter i festen og i de oplevelsestilbud og formidlingstiltag, som aftenen også rummer. Billetten gælder også til udstillingen, hvor vi ekstraordinært holder åbent hele aftenen. For børn er det hele gratis”, forklarer museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Bålet tændes kl. 21.00, og der vil være båltale ved museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven.

 

Tid, sted, pris

  1. juni kl. 17:00-22.00

0-18 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr) – Billet købes via Billetto her.

Din billet gælder også som entrébillet til museets udstillinger samme dag.

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Billet og coronapas nødvendigt

 

Grundet Covid-19 er tilmelding/billetkøb på forhånd nødvendigt.

Læs mere om sankthanstraditionerne i Færgegårdens artikelserie “Bag om traditionerne”  her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere

post-3885

23. december – Adventskrans og Julekalender

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Adventskrans og julekalender

23. december

GLÆDELIG LILLEJULEAFTENSDAG

Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

De forskellige julekalendere

Danmarks ældste julekalender er en bladafrivningskalender fra 1930. På hvert blad var der en tegning og en lille julehistorie i vers. Den Gamle By i Aarhus har genoptrykt og sælger julekalenderen. Den første danske julekalender med låger er fra 1932.

Traditionen med julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den blev trykt allerede i 1908.

Pakkekalenderen kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig. I begyndelsen lavede man selv selve kalenderen, hvor pakkerne skulle hænge, og gaverne var, i vore øjne, beskedne. Det kunne f.eks. være blyanter og viskelæder. Først i 1962 sendte Danmarks Radio for første gang en julekalender i fjernsynet.

Adventskransen

Advent markerer et nyt kirkeår, som begynder første søndag i advent. Advent står for ”adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Adventskransens fire lys repræsenterer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventstiden var tænkt som en faste- og bodstid, hvor man kunne forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Oprindeligt var kransen pyntet med lilla bånd. I den katolske kirke symboliserer lilla bod og forberedelse. Kransen med sine lilla bånd har sine rødder i Tyskland, og kom ikke til Danmark før tiden omkring Første Verdenskrig.

Den kirkelige advent er først i nyere tid blevet noget, vi også fejrer uden for kirken. Før 1940 er adventskransen næsten kun brugt i Sønderjylland, men i julen 1940 bringer Billedbladet en artikel og et foto fra Kongehuset, hvor Dronningen viser sin adventskrans frem. Hun havde taget skikken med sig fra sit barndomshjem i Tyskland. Inden længe havde blomsterhandlere over hele landet taget kransen ind i deres sortiment, og mange danske familier skaffet sig en.
Under 2. Verdenskrig, blev et tændt lys symbol på frihed og håb. Lysene var hvide, og kransen blev pyntet med røde bånd. På denne måde fik adventskransen også en national symbolik.
I 1946 var adventskransen blevet så almindelig i Danmark, at den kom på dette års julemærke.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3879

22. december – Tro og overtro

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Tro og overtro

22. december

GLÆDELIG 22. DECEMBER

Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden. To lys på julebordet kunne fortælle, om en af gårdens ægtefolk skulle dø, inden året var omme. Glemte man at tage vasketøjet ind fra gærderne i julen, betød det, at man skulle klæde lig, inden året var omme. Og så mange fluer, der sad på loftsbjælken juleaften, så mange hundrede daler ville manden kunne lægge på kistebunden. (Det var derfor vigtigt, at man ikke slog fluerne ihjel).

Lænkehunden kunne udpege den kornsort, der ville klare sig bedst det kommende år. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Lænkehunden spår om fremtiden

Juleaften tog man undtagelsesvis gårdens lænkehund ind i stuerne. Her blev den præsenteret for tre klatter grød på gulvet. De tre klatter symboliserede de vigtigste kornsorter man havde ude på marken: rug, byg og havre. Den grødklat, som hunden spiste først, ville blive den bedste afgrøde til næste års høst. Nu vidste man, hvor man gjorde klogt i at lægge et ekstra fokus.

 De unge ugifte kunne også tage varsler ved at kaste grødklatter på gulvet. Den af dem, hvis klat hunden spiste først, ville blive gift først. Blandt gårdens gamle folk handlede det derimod om, hvem der ville dø først.

Hveden tog man ikke varsler af. Den var ikke en af de vigtigste, da hvedebrød kun blev spist til festlige lejligheder feks. til de flere dage lange bryllupsfester – de såkaldte hvedebrødsdage.

Bonden kastede tre grødklatter på gulvet, som lænkehunden fik lov til at vælge imellem. Foto: WikiMedie Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3872

21. december – Julebukken

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julebukken

21. december

GLÆDELIG 21. DECEMBER

Julebukken har ikke altid været så harmløs, som den halmbuk, vi pynter op med i dag. I 1600- og 1700-tallet var julebukken en uhyggeligt udklædt mand, der gik fra gård til gård for at lave ballade i julestuerne.

Det var som regel en af de unge karle, der havde klædt sig ud og pludselig brasede ind og afbrød festlighederne. Han var klædt i et hvidt lagen eller med et vædderskind over ryggen og med et bukkekranie bundet fast til issen.

Julebukken var som regel en karl, der havde klædt sig ud med et bukkekranie og et hvidt lagen. Foto: Line Landoria Jørgensen

Julebukken brasede ind i folks julestuer og forlangte mad og drikke, før han igen gik sin vej. Foto: Dansk Folkemindesamling

 Julebukken kom brasende ind i stuen, mens han larmede alt det, han kunne. Nogle steder var det tradition, at han fortalte sjove og sjofle historier. I andre var han decideret ubehagelig og uforskammet. Han kunne finde på at sige ”sandheder” om festens folk eller afsløre hemmeligheder. Ideen var, at julebukken skulle tage alt det onde med sig og dermed sikre fortsat lykke og fremgang for husets beboere i fremtiden.

For at få julebukken til at gå sin vej igen skulle man beværte ham med alskinds lækkerier. Pølser, kager, æbler og øl var noget af det, han kunne forlange for at holde mund. Jo værre hans sprog var, desto mere overdådigt blev han beværtet med øl og godter.

Julebukken kommer tilbage i den danske jul omkring år 1920. Denne gang dog som en harmløs buk af flettede halmstrå. Halmbukken er en juletradition, vi har fået fra Sverige.

Den hyggelige julebuk i halm bliver en del af vores jul i 1920erne. Den kommer fra Sverige. Foto: Line Landoria Jørgensen

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3863

19. december – Julegaven

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julegaven

19. december

GLÆDELIG 19. DECEMBER

Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene. Det var for det meste kun hos den rige del af befolkningen, at børnene kunne forvente gaver. ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…”, synger vi. Efter juletræet havde gjort sit indtog i Danmark begyndte vi nemlig at hænge julegaverne på træets grene – stadig uindpakkede. I 1890’ernes klunketid var pyntetrangen dog så stor, at selv ikke juletræet gik fri. Det blev pyntet så overdådigt, at der ikke længere var plads til gaverne på træet. Man begyndte derfor at lægge dem under træet i stedet for. I samme periode begyndte man også at pakke gaverne ind.

Tilhørte man ikke til den rigeste del af samfundet, havde gaverne i 1800-tallet mere praktisk karakter. Det kunne fx være nye strømper (eller hoser, som man kaldte det). Man havde også tradition for at give til de fattige i julen. Det kunne være aflagt tøj eller lidt julegodter. Med den stigende velstand i samfundet og julens kommercialisering er gaverne blevet større, dyrere og flere op gennem 1900-tallet.

I 1800-tallet hang julegaverne på træet, og de var ikke pakket ind. Foto: Public Domain

I 1890erne begyndte man at pakke julegaverne ind og lægge dem under juletræet. Foto: Line Landoria Jørgensen

”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…” synger vi i ”Højt for træets grønne top”. Peter fik altså en tromme i julegave det år. Foto: Line Landoria Jørgensen

Julegratialer

Var man barn og boede på landet i 1700-tallet vankede der måske lidt julebag, men ingen fine julegaver. Det gjorde der til gengæld til tjenestefolkene. Der er dog ikke tale om julegaver, som vi kender dem i dag. Som en del af deres løn fik de ved juletid et gratiale, som kunne være store julebrød (sigtebrød), stærkt hjemmebrygget øl, nystøbte lys eller måske endda noget kød fra et af gårdens hjemmeslagtede dyr. En anden meget almindelig ”julegave” var æbleskiver – æbleskriver i massevis! Det kunne være så mange som helt op 150 af dem. De tjenestepiger og tjenestekarle, der boede tæt nok på til at tage hjem i julen, kunne tage deres æbleskiver og sigtebrød med hjem til familien og gøre julen mere glædelig dér.

 

Det var også almindelig god skik at give sognets præst, degn, lærer, smed og klokker et juleoffer. Også her drejede det sig om naturalier i form af mad og drikke. Man kaldte det et juleoffer, som en hentydning til de hedenske ofre, man før i tiden bragte de nordiske guder.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3854

17. december – Spiselig julepynt

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Spiselig julepynt

17. december

GLÆDELIG 17. DECEMBER

”Først skal træet vises, siden skal det spises”. Når vi synger Peter Fabers julesang ”Højt fra træets grønne top”, tænker vi måske ikke så meget over, hvad det er, vi egentlig siger. Skal vi spise træet? Nej, det er ikke fordi, man i 1800-tallet spiste gran, men rigtig meget af pynten var spiselig. Blandt det, man kunne finde på at hænge på træet, var æbler, karameller, honningkager, nødder, rosiner og pebernødder i kræmmerhus.

Æblerne blev med tiden skiftet ud med glasæbler og de almindelige julekugler, vi kender og stadig bruger i dag.

Måske stammer traditionen med at hænge æbler på juletræet fra middelalderen. Allerede dengang var grantræet en del af den tyske kirkelige juletradition, og det spillede en af hovedrollerne, når man hvert år opførte passionsspil på Adam og Evas navnedag den 24. december. Passionsspillet var et dramatisk skuespil, der viste scener fra biblen. Den 24. december handlede det om syndefaldet, og et grantræ blev brugt som kundskabens træ. Grantræet er jo stedsegrønt, og man hængte naturligvis æbler på træet, når det nu skulle spille kundskabens træ.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Lukket – grundet udstillingsombygning