JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Adventskrans og julekalender

23. december

GLÆDELIG LILLEJULEAFTENSDAG

Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

De forskellige julekalendere

Danmarks ældste julekalender er en bladafrivningskalender fra 1930. På hvert blad var der en tegning og en lille julehistorie i vers. Den Gamle By i Aarhus har genoptrykt og sælger julekalenderen. Den første danske julekalender med låger er fra 1932.

Traditionen med julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den blev trykt allerede i 1908.

Pakkekalenderen kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig. I begyndelsen lavede man selv selve kalenderen, hvor pakkerne skulle hænge, og gaverne var, i vore øjne, beskedne. Det kunne f.eks. være blyanter og viskelæder. Først i 1962 sendte Danmarks Radio for første gang en julekalender i fjernsynet.

Adventskransen

Advent markerer et nyt kirkeår, som begynder første søndag i advent. Advent står for ”adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Adventskransens fire lys repræsenterer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventstiden var tænkt som en faste- og bodstid, hvor man kunne forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Oprindeligt var kransen pyntet med lilla bånd. I den katolske kirke symboliserer lilla bod og forberedelse. Kransen med sine lilla bånd har sine rødder i Tyskland, og kom ikke til Danmark før tiden omkring Første Verdenskrig.

Den kirkelige advent er først i nyere tid blevet noget, vi også fejrer uden for kirken. Før 1940 er adventskransen næsten kun brugt i Sønderjylland, men i julen 1940 bringer Billedbladet en artikel og et foto fra Kongehuset, hvor Dronningen viser sin adventskrans frem. Hun havde taget skikken med sig fra sit barndomshjem i Tyskland. Inden længe havde blomsterhandlere over hele landet taget kransen ind i deres sortiment, og mange danske familier skaffet sig en.
Under 2. Verdenskrig, blev et tændt lys symbol på frihed og håb. Lysene var hvide, og kransen blev pyntet med røde bånd. På denne måde fik adventskransen også en national symbolik.
I 1946 var adventskransen blevet så almindelig i Danmark, at den kom på dette års julemærke.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning