JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Adventskrans og julekalender

23. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG LILLEJULEAFTENSDAG

Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

De forskellige julekalendere

Danmarks ældste julekalender er en bladafrivningskalender fra 1930. På hvert blad var der en tegning og en lille julehistorie i vers. Den Gamle By i Aarhus har genoptrykt og sælger julekalenderen. Den første danske julekalender med låger er fra 1932.

Traditionen med julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den blev trykt allerede i 1908.

Pakkekalenderen kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig. I begyndelsen lavede man selv selve kalenderen, hvor pakkerne skulle hænge, og gaverne var, i vore øjne, beskedne. Det kunne f.eks. være blyanter og viskelæder. Først i 1962 sendte Danmarks Radio for første gang en julekalender i fjernsynet.

Adventskransen

Advent markerer et nyt kirkeår, som begynder første søndag i advent. Advent står for ”adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Adventskransens fire lys repræsenterer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventstiden var tænkt som en faste- og bodstid, hvor man kunne forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Oprindeligt var kransen pyntet med lilla bånd. I den katolske kirke symboliserer lilla bod og forberedelse. Kransen med sine lilla bånd har sine rødder i Tyskland, og kom ikke til Danmark før tiden omkring Første Verdenskrig.

Den kirkelige advent er først i nyere tid blevet noget, vi også fejrer uden for kirken. Før 1940 er adventskransen næsten kun brugt i Sønderjylland, men i julen 1940 bringer Billedbladet en artikel og et foto fra Kongehuset, hvor Dronningen viser sin adventskrans frem. Hun havde taget skikken med sig fra sit barndomshjem i Tyskland. Inden længe havde blomsterhandlere over hele landet taget kransen ind i deres sortiment, og mange danske familier skaffet sig en.
Under 2. Verdenskrig, blev et tændt lys symbol på frihed og håb. Lysene var hvide, og kransen blev pyntet med røde bånd. På denne måde fik adventskransen også en national symbolik.
I 1946 var adventskransen blevet så almindelig i Danmark, at den kom på dette års julemærke.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning