Lyset fordrev ondskaben
Den katolske kirke fejrede Marias renselsesdag med en lysmesse. Skikken kan spores tilbage til 500-tallet, og er en kirkelig festdag, hvor alle de lys, der skulle bruges i det kommende år, blev indviet. Det kunne både være lys, der skulle bruges i kirken, men også lys, der skulle bruges i menighedens hjem ved f.eks. alvorlig sygdom. Jesus kaldes ”Verdens lys”, og lysene symboliserer derfor Jesus, Frelseren.
Den katolske lysmesse afløste dog en ældre romersk skik, hvor man gik rundt i Roms gader med tændte fakler for at fordrive smitte og alskens ondskab fra byen. Ild har i mange kulturer besiddet en form for magisk og rensende kraft.
Kan vinterforrådet holde vårhungeren fra døren?
Kjørmes Knud eller Kjørmesgildet var for bondesamfundet dagen, hvor halvdelen af vinteren var gået, og derfor en stor mærkedag. Man kunne nu se en ende på den strenge vinter, hvor livet var slidsomt for både mennesker og dyr.
Forude ventede foråret med græsning til de magre opstaldede dyr, med frugt og grøntsager i nyttehaven og med korn på marken. Koen ville igen kunne give mælk, og hønsene ville igen begynde at lægge æg. Endelig var den frosthærdede grønkål ikke den eneste vitaminkilde på middagsbordet.
Til Kjørmes Knud skulle man gerne have halvdelen af vinterforrådet tilbage, for at kunne klare sig igennem det sidste lange stræk uden vårhunger.
Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19…
… så forsvinder kulden snart, sagde man. Kjørmes Knud var dagen, hvor man kunne tage en masse vejrvarsler. Blæsten brød vinterens magt, mente man, og bebudede et tidligt forår på kjørmes dag. Det gjorde sne eller gråvejr også. En grøn og varm kjørmes varslede derimod en hård og kold påske. Og på samme måde varslede solskin snarlig og meget sne.
Hvis det derimod allerede havde sneet, og var blevet tøvejr igen, ville høsten blive god. ”Kjørmes tø er så god som 100 læs hø”, sagde man. Og ville man sikre en god frugthøst, skulle man sørge for at piske sine frugttræer med et ris. Rituelle pløjninger skulle desuden bringe held og fyldte lader.
På kjørmes dag spidsede man også ørerne og lyttede efter lærkens sang. Hvis den hørtes første gang det år, var det endnu et tegn på tidligt forløsende forår, men ”Lige så mange dage lærken synger før kjørmes, lige så mange dage skal hun græde efter Voldermisse (1. maj)”. Lærken dukker op efter vinteren, når vejret igen er blevet mildt, men er det en mild begyndelse på vinteren, så varsler det frost og sne i slutningen af vinteren.
Det er ikke kun i norden, at man har haft sådanne skikke. Den dag i dag, henter amerikanerne d. 2 februar på Groundhog Day et sovende murmeldyr ud af vintersøvnen. Hvis murmeldyret ser sin egen skygge (ved klart vejr) og skynder sig ind i hulen igen, venter der mere vinter. Er det gråvejr (ingen skygge), så er foråret nær.
