MUSEETS FORTÆLLINGER

MUSEETS HISTORIE

Færgefarten mellem Hornsherred og Frederikssund By omtales første gang i 1516. Her beskrives en færge, Sundby Færge, der ejes af Abrahamstrup Gods – det senere Jægerspris Slot. Selve færgefarten er dog muligvis betydelig ældre end selve Færgegården. Arkæologiske fund fra 300-tallet, lidt nord for Kronprins Frederiks Bro, tyder på færgefart allerede dengang.

I 1559 flyttede “færgemanden” ind i den nyopførte færgegård. Hans ansvar var, mod betaling, at fragte passagerer og gods hen over fjorden. For at tjene lidt ekstra drev han også kro på færgegården.

I 1722 blev færgestedet “Bi-Lidt” anlagt på østsiden af fjorden modsat Færgegården. Nu kunne rejsende fra Nordsjællandssiden snuppe sig en bid mad, mens de ventede på færgen.

 

Dagene var talte!
I midten af 1800-tallet kunne der på markedsdage holde op mod 100 vogne, der skulle transporteres over fjorden. Færgen kunne ikke længere følge med, og i 1868 åbnede man pontonbroen “Kronprins Frederiks Bro” opkaldt efter den kommende konge Frederik 8. Slut var det med færgeoverfart og færgegård.

Frem til begyndelsen af 1980´erne blev færgegården brugt som privat bolig, men har siden 1984 været lokalhistorisk museum for Frederikssunds kommune.

MUSEETS FASTE UDSTILLING: MENNESKE OG FJORD

Med naturen som fast følgesvend

Museets faste udstilling fortæller, gennem en række temaer, om menneskets forhold til Roskilde Fjord og om hvordan, det har ændret sig gennem tid.

Fjordbolivet har budt på helt særlige muligheder og udfordringer, når fortidens mennesker rejste igennem livet ved fjorden. Naturen var afgørende, når de skulle skaffe mad, leve, bo og arbejde.

På Færgegården udforsker vi de forskellige livsformer, levevilkår, skikke og traditioner, der har været tæt knyttet til det at leve i og med fjordens landskab. Midt mellem vand, landbrug og skov. Det tætte samspil mellem menneske og natur – mellem kultur og natur – er helt centralt for fjordbolivet; for bonden, der kæmpede med naturens kræfter for at få gode og mange afgrøder og for fiskerbonden, der med jævne mellemrum lagde plov og spade fra sig, for at drage ud på fjorden.

Naturen formede menneskenes livsvilkår, hverdagsliv, livsanskuelser, tankesæt, vaner og værdier. De havde højtider og skikke, der handlede om at kunne kontrollere den ukontrollerbare natur. De tog varsler for vind og vejr. Fjordens dyr gav dem særlige talemåder. De troede på naturens kræfter og på, at den var besjælet med overnaturlige væsener, som man skulle holde sig gode venner med.

Fjordbolivets kulturhistorie er derfor en historie om et tæt sammenspil mellem menneske og fjord – mellem kultur og natur. Et samspil, der har formet den måde, vi har levet, tænkt, talt, troet og spist på.

Udstillingen “Menneske og Fjord” er en levende og inddragende fortælling, der bringer dig tæt på fjordens uendelige historie og den stadige forandring, som du og jeg er en del af.

NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården.

Vil du også have nyheder fra Roskilde Museum og Lejre Museum?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på tværs af alle ROMUs besøgssteder hér. 

PRAKTISK INFORMATION

Parkeringspladser
Lige ved siden af museet ligger en stor grusplads med gratis parkering. 

Kørestole
Man kan komme rundt på hele museet som kørestolsbruger. Enkelte steder i museets udeareal kan være svært fremkommelig.

Barnevogne
Der er mulighed for at parkere barnevogne foran museets hovedindgang.

Fotografering
Man må gerne fotografere på museet.

Kæledyr
Vi er glade for dyr! Men da vi har fødevarer i butikken, må kæledyr ikke medbringes på museet. Undtaget herfra er førerhunde.

Rygning
Rygning er ikke tilladt på museet.

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00