24. december – Helligtrekonger

24. december – Helligtrekonger

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Helligtrekonger 24. december GLÆDELIG...
23. december – Adventskrans og Julekalender

23. december – Adventskrans og Julekalender

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Adventskrans og julekalender 23. december...
22. december – Tro og overtro

22. december – Tro og overtro

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Tro og overtro 22. december GLÆDELIG 22....
21. december – Julebukken

21. december – Julebukken

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julebukken 21. december GLÆDELIG 21. DECEMBER...
19. december – Julegaven

19. december – Julegaven

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julegaven 19. december GLÆDELIG 19. DECEMBER...
17. december – Spiselig julepynt

17. december – Spiselig julepynt

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Spiselig julepynt 17. december GLÆDELIG 17....
Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
post-3885

23. december – Adventskrans og Julekalender

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Adventskrans og julekalender

23. december

GLÆDELIG LILLEJULEAFTENSDAG

Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

De forskellige julekalendere

Danmarks ældste julekalender er en bladafrivningskalender fra 1930. På hvert blad var der en tegning og en lille julehistorie i vers. Den Gamle By i Aarhus har genoptrykt og sælger julekalenderen. Den første danske julekalender med låger er fra 1932.

Traditionen med julekalenderen kommer fra Tyskland, hvor den blev trykt allerede i 1908.

Pakkekalenderen kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig. I begyndelsen lavede man selv selve kalenderen, hvor pakkerne skulle hænge, og gaverne var, i vore øjne, beskedne. Det kunne f.eks. være blyanter og viskelæder. Først i 1962 sendte Danmarks Radio for første gang en julekalender i fjernsynet.

Adventskransen

Advent markerer et nyt kirkeår, som begynder første søndag i advent. Advent står for ”adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Adventskransens fire lys repræsenterer de fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os. Adventstiden var tænkt som en faste- og bodstid, hvor man kunne forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Oprindeligt var kransen pyntet med lilla bånd. I den katolske kirke symboliserer lilla bod og forberedelse. Kransen med sine lilla bånd har sine rødder i Tyskland, og kom ikke til Danmark før tiden omkring Første Verdenskrig.

Den kirkelige advent er først i nyere tid blevet noget, vi også fejrer uden for kirken. Før 1940 er adventskransen næsten kun brugt i Sønderjylland, men i julen 1940 bringer Billedbladet en artikel og et foto fra Kongehuset, hvor Dronningen viser sin adventskrans frem. Hun havde taget skikken med sig fra sit barndomshjem i Tyskland. Inden længe havde blomsterhandlere over hele landet taget kransen ind i deres sortiment, og mange danske familier skaffet sig en.
Under 2. Verdenskrig, blev et tændt lys symbol på frihed og håb. Lysene var hvide, og kransen blev pyntet med røde bånd. På denne måde fik adventskransen også en national symbolik.
I 1946 var adventskransen blevet så almindelig i Danmark, at den kom på dette års julemærke.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3879

22. december – Tro og overtro

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Tro og overtro

22. december

GLÆDELIG 22. DECEMBER

Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden. To lys på julebordet kunne fortælle, om en af gårdens ægtefolk skulle dø, inden året var omme. Glemte man at tage vasketøjet ind fra gærderne i julen, betød det, at man skulle klæde lig, inden året var omme. Og så mange fluer, der sad på loftsbjælken juleaften, så mange hundrede daler ville manden kunne lægge på kistebunden. (Det var derfor vigtigt, at man ikke slog fluerne ihjel).

Lænkehunden kunne udpege den kornsort, der ville klare sig bedst det kommende år. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Lænkehunden spår om fremtiden

Juleaften tog man undtagelsesvis gårdens lænkehund ind i stuerne. Her blev den præsenteret for tre klatter grød på gulvet. De tre klatter symboliserede de vigtigste kornsorter man havde ude på marken: rug, byg og havre. Den grødklat, som hunden spiste først, ville blive den bedste afgrøde til næste års høst. Nu vidste man, hvor man gjorde klogt i at lægge et ekstra fokus.

 De unge ugifte kunne også tage varsler ved at kaste grødklatter på gulvet. Den af dem, hvis klat hunden spiste først, ville blive gift først. Blandt gårdens gamle folk handlede det derimod om, hvem der ville dø først.

Hveden tog man ikke varsler af. Den var ikke en af de vigtigste, da hvedebrød kun blev spist til festlige lejligheder feks. til de flere dage lange bryllupsfester – de såkaldte hvedebrødsdage.

Bonden kastede tre grødklatter på gulvet, som lænkehunden fik lov til at vælge imellem. Foto: WikiMedie Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3872

21. december – Julebukken

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julebukken

21. december

GLÆDELIG 21. DECEMBER

Julebukken har ikke altid været så harmløs, som den halmbuk, vi pynter op med i dag. I 1600- og 1700-tallet var julebukken en uhyggeligt udklædt mand, der gik fra gård til gård for at lave ballade i julestuerne.

Det var som regel en af de unge karle, der havde klædt sig ud og pludselig brasede ind og afbrød festlighederne. Han var klædt i et hvidt lagen eller med et vædderskind over ryggen og med et bukkekranie bundet fast til issen.

Julebukken var som regel en karl, der havde klædt sig ud med et bukkekranie og et hvidt lagen. Foto: Line Landoria Jørgensen

Julebukken brasede ind i folks julestuer og forlangte mad og drikke, før han igen gik sin vej. Foto: Dansk Folkemindesamling

 Julebukken kom brasende ind i stuen, mens han larmede alt det, han kunne. Nogle steder var det tradition, at han fortalte sjove og sjofle historier. I andre var han decideret ubehagelig og uforskammet. Han kunne finde på at sige ”sandheder” om festens folk eller afsløre hemmeligheder. Ideen var, at julebukken skulle tage alt det onde med sig og dermed sikre fortsat lykke og fremgang for husets beboere i fremtiden.

For at få julebukken til at gå sin vej igen skulle man beværte ham med alskinds lækkerier. Pølser, kager, æbler og øl var noget af det, han kunne forlange for at holde mund. Jo værre hans sprog var, desto mere overdådigt blev han beværtet med øl og godter.

Julebukken kommer tilbage i den danske jul omkring år 1920. Denne gang dog som en harmløs buk af flettede halmstrå. Halmbukken er en juletradition, vi har fået fra Sverige.

Den hyggelige julebuk i halm bliver en del af vores jul i 1920erne. Den kommer fra Sverige. Foto: Line Landoria Jørgensen

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3863

19. december – Julegaven

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julegaven

19. december

GLÆDELIG 19. DECEMBER

Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene. Det var for det meste kun hos den rige del af befolkningen, at børnene kunne forvente gaver. ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…”, synger vi. Efter juletræet havde gjort sit indtog i Danmark begyndte vi nemlig at hænge julegaverne på træets grene – stadig uindpakkede. I 1890’ernes klunketid var pyntetrangen dog så stor, at selv ikke juletræet gik fri. Det blev pyntet så overdådigt, at der ikke længere var plads til gaverne på træet. Man begyndte derfor at lægge dem under træet i stedet for. I samme periode begyndte man også at pakke gaverne ind.

Tilhørte man ikke til den rigeste del af samfundet, havde gaverne i 1800-tallet mere praktisk karakter. Det kunne fx være nye strømper (eller hoser, som man kaldte det). Man havde også tradition for at give til de fattige i julen. Det kunne være aflagt tøj eller lidt julegodter. Med den stigende velstand i samfundet og julens kommercialisering er gaverne blevet større, dyrere og flere op gennem 1900-tallet.

I 1800-tallet hang julegaverne på træet, og de var ikke pakket ind. Foto: Public Domain

I 1890erne begyndte man at pakke julegaverne ind og lægge dem under juletræet. Foto: Line Landoria Jørgensen

”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…” synger vi i ”Højt for træets grønne top”. Peter fik altså en tromme i julegave det år. Foto: Line Landoria Jørgensen

Julegratialer

Var man barn og boede på landet i 1700-tallet vankede der måske lidt julebag, men ingen fine julegaver. Det gjorde der til gengæld til tjenestefolkene. Der er dog ikke tale om julegaver, som vi kender dem i dag. Som en del af deres løn fik de ved juletid et gratiale, som kunne være store julebrød (sigtebrød), stærkt hjemmebrygget øl, nystøbte lys eller måske endda noget kød fra et af gårdens hjemmeslagtede dyr. En anden meget almindelig ”julegave” var æbleskiver – æbleskriver i massevis! Det kunne være så mange som helt op 150 af dem. De tjenestepiger og tjenestekarle, der boede tæt nok på til at tage hjem i julen, kunne tage deres æbleskiver og sigtebrød med hjem til familien og gøre julen mere glædelig dér.

 

Det var også almindelig god skik at give sognets præst, degn, lærer, smed og klokker et juleoffer. Også her drejede det sig om naturalier i form af mad og drikke. Man kaldte det et juleoffer, som en hentydning til de hedenske ofre, man før i tiden bragte de nordiske guder.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3854

17. december – Spiselig julepynt

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Spiselig julepynt

17. december

GLÆDELIG 17. DECEMBER

”Først skal træet vises, siden skal det spises”. Når vi synger Peter Fabers julesang ”Højt fra træets grønne top”, tænker vi måske ikke så meget over, hvad det er, vi egentlig siger. Skal vi spise træet? Nej, det er ikke fordi, man i 1800-tallet spiste gran, men rigtig meget af pynten var spiselig. Blandt det, man kunne finde på at hænge på træet, var æbler, karameller, honningkager, nødder, rosiner og pebernødder i kræmmerhus.

Æblerne blev med tiden skiftet ud med glasæbler og de almindelige julekugler, vi kender og stadig bruger i dag.

Måske stammer traditionen med at hænge æbler på juletræet fra middelalderen. Allerede dengang var grantræet en del af den tyske kirkelige juletradition, og det spillede en af hovedrollerne, når man hvert år opførte passionsspil på Adam og Evas navnedag den 24. december. Passionsspillet var et dramatisk skuespil, der viste scener fra biblen. Den 24. december handlede det om syndefaldet, og et grantræ blev brugt som kundskabens træ. Grantræet er jo stedsegrønt, og man hængte naturligvis æbler på træet, når det nu skulle spille kundskabens træ.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Lukket – grundet udstillingsombygning