JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julegaven

19. december

GLÆDELIG 19. DECEMBER

Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene. Det var for det meste kun hos den rige del af befolkningen, at børnene kunne forvente gaver. ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…”, synger vi. Efter juletræet havde gjort sit indtog i Danmark begyndte vi nemlig at hænge julegaverne på træets grene – stadig uindpakkede. I 1890’ernes klunketid var pyntetrangen dog så stor, at selv ikke juletræet gik fri. Det blev pyntet så overdådigt, at der ikke længere var plads til gaverne på træet. Man begyndte derfor at lægge dem under træet i stedet for. I samme periode begyndte man også at pakke gaverne ind.

Tilhørte man ikke til den rigeste del af samfundet, havde gaverne i 1800-tallet mere praktisk karakter. Det kunne fx være nye strømper (eller hoser, som man kaldte det). Man havde også tradition for at give til de fattige i julen. Det kunne være aflagt tøj eller lidt julegodter. Med den stigende velstand i samfundet og julens kommercialisering er gaverne blevet større, dyrere og flere op gennem 1900-tallet.

I 1800-tallet hang julegaverne på træet, og de var ikke pakket ind. Foto: Public Domain

I 1890erne begyndte man at pakke julegaverne ind og lægge dem under juletræet. Foto: Line Landoria Jørgensen

”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger…” synger vi i ”Højt for træets grønne top”. Peter fik altså en tromme i julegave det år. Foto: Line Landoria Jørgensen

Julegratialer

Var man barn og boede på landet i 1700-tallet vankede der måske lidt julebag, men ingen fine julegaver. Det gjorde der til gengæld til tjenestefolkene. Der er dog ikke tale om julegaver, som vi kender dem i dag. Som en del af deres løn fik de ved juletid et gratiale, som kunne være store julebrød (sigtebrød), stærkt hjemmebrygget øl, nystøbte lys eller måske endda noget kød fra et af gårdens hjemmeslagtede dyr. En anden meget almindelig ”julegave” var æbleskiver – æbleskriver i massevis! Det kunne være så mange som helt op 150 af dem. De tjenestepiger og tjenestekarle, der boede tæt nok på til at tage hjem i julen, kunne tage deres æbleskiver og sigtebrød med hjem til familien og gøre julen mere glædelig dér.

 

Det var også almindelig god skik at give sognets præst, degn, lærer, smed og klokker et juleoffer. Også her drejede det sig om naturalier i form af mad og drikke. Man kaldte det et juleoffer, som en hentydning til de hedenske ofre, man før i tiden bragte de nordiske guder.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Lukket – grundet udstillingsombygning