JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Hvide duge og julelys

16. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 16. DECEMBER

En julepyntet stue fra 1700-tallet ville være svær at genkende for os i dag. Der ville hverken være nisser, julehjerter eller gran. I stedet prydede de fineste hvide tekstiler stuen som sengeforhæng, som dug på langbordet og måske som pyntegardiner ved vinduet. Der ville også være pyntet op med et væld af levende lys. Lysene var lavet af tælle (fedt fra et slagtet får), så normalt sparede man på dem. En del af julens glæder var at fråse med lyset og undslippe vintermørket for en kort stund.

Skulle nogen dø inden året var omme?

Langbordet i bondestuen var dækket med en fin hvid dug og på bordet stod to lys. Det var julens vigtigste lys, for de kunne varsle om fremtiden. Det ene lys symboliserede husfaderen, det andet husmoderen. De skulle helst brænde lige ned begge to, så ville der være fred og lykke i det kommende år. Men slukkedes det ene lys før det andet, skulle den person, som lyset symboliserede, dø inden året var omme. Holdt lysene ud og brændte ned samtidig, ville de begge overleve det næste år.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00