JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julen før julen

15. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 15. DECEMBER

Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

 

Julen varede 12 dage

I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften d. 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred og ikke lave andet på gården end at fodre dyrene. Man sagde, at intet måtte gå eller køre rundt. Det ville bringe uheld. Man kunne derfor fx ikke spinde eller vinde garn, væve stof, male korn, køre med trillebør eller hestevogn. Det var usædvanligt at have fri tid for langt størstedelen af befolkning, hvor 80% var bønder. Plejen af gård, mark og dyr holdt ikke ferie eller weekend, og derfor var julefreden i sig selv en stor del af det at holde jul.

 

Man skulle undgå at klæde lig

Hele december måned var der stor juletravlhed på gårdene. Hvis man skulle kunne holde fri i hele 12 dage, krævede det, at man havde ordnet en masse på forhånd. Der skulle laves julemad i massive mængder, der skulle slagtes dyr, der skulle bages – og så skulle der gøres rent og vaskes tøj. Rengøring og tøjvask var ikke en del af de daglige forpligtelser. Det var opgaver, som man kun kastede dig over få gange om året. Ved juletid ventede der derfor et kæmpe arbejde med at rense det forgående år ud og gøre klar til det nye. Det var dog ikke helt rengøring, som vi kender det i dag. Man skiftede sengehalmen så den blev fri for mus og rotter. Og man strøede sand ud på de lerklinede gulve, så det opsamlede al skidtet og var let at feje op. Man skulle også vaske alle gårdens tekstiler; sengeforhængene til alkoverne, duge, dynebetræk og familiens tøj. Man hængte det hele ud til tørre på landsbyens gærder, men det skulle tages ind inden jul da ”den, der klæder gærder i julen, skal klæde lig, inden året er omme”.

Slagtemåned

Den travle juleforberedelse begyndte allerede i november måned. November blev dengang også kaldt ”slagtemåned”, fordi man i denne måned skulle sørge for at slagte de dyr, der skulle bruges til julemaden. Man slagtede altid en gris og eventuelt et får. Der skulle laves både julesul og støbes lys til de 12 dage. Man støbte lys af tælle, som er fedt fra får, og julesulen bestod af skinker, flæsk, blodpølse, spegepølse, medisterpølse og rullepølse.

 

Store bagedag

På årets korteste dag, d. 21. december, skulle der bages. Man bagte store sigte- og hvedebrød, som var luksus i forhold til det daglige rugbrød. Man bagte også pebernødder, klejner og æbleskiver. Tjenestefolkene fik æbleskiver og sigtebrød som julegratiale, og der blev spillet kort om pebernødderne i juledagene.

Inden juleaften skulle man naturligvis også huske at få gnedet dyrenes tænder med sod og salt. På den måde var de beskyttet mod de onde kræfter, der kunne være på spil i juledagene.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Lukket – grundet udstillingsombygning