JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Ris a l'amande

14. december

GLÆDELIG 14. DECEMBER

Ris a l’amanden er en helt igennem dansk tradition, som gør sin entré i julefejringen hos borgerskabet i begyndelsen af 1900-tallet. Fotokredit: Creative Commons

Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med risalamanden forholder det sig dog anderledes. Trods sit fransk-klingende navn er risalamanden nemlig en helt igennem dansk ret.

Grøden var oprindelig en forret

I 1700-tallets landbosamfund fik man juleaften sødgrød. Sødgrøden blev lavet på byggryn og sødmælk og var derfor ren luksus i forhold til den daglige grød lavet på vand. Mælk var ikke noget, man fråsede med på landet. Dels fordi langt de fleste bønder ikke havde store kvæghold, og dels fordi mælken kunne bruges til fremstilling af smør og ost. Sødgrøden blev spist som forret. Ved at spise den mættende grød først, kunne man spare på de andre og mere omkostningsfulde retter.

Da risengrøden var en luksusspise

I byen blandt det fine borgerskab skulle der lidt mere til, før maden var fornem. Borgerskabet havde i begyndelsen af 1800-tallet både økonomi og mulighed for at lave julegrøden af de dyre importerede ris. I grøden skjulte de endnu en importeret luksusvare – nemlig mandlen. Den heldige mandel-finder måtte som præmie kysse en af de andre om bordet – gerne midt på munden.

Kort før år 1900 blev ris noget, som de fleste havde råd til at købe. Derfor måtte borgerskabet finde en ny spise, som kunne udtrykke status; risalamanden blev født – endda med et sofistikeret fransk navn, som skulle underbygge rettens fornemme status. Det var også i denne periode, at grøden gik fra at være forret til dessert.

Fra luksusret til sparemad

Under besættelsen og i de efterfølgende år fik risalamanden igen øget bevågenhed. Denne gang i tidens dameblade, hvor den fremhævedes som en glimrende sparedessert. Med risalamanden kunne man nemlig spare på risene ved at blande godt med flødeskum i grøden. Man kunne også udelade de dyre mandler og i stedet bruge en mønt eller en knap for dog at kunne kåre en vinder af mandelgaven.

I begyndelsen af 1800-tallet var det kun det fine borgerskab i byerne, der havde råd til at servere den dyre risengrød. Risengrøden er ris a l’amandens forgænger. Fotokredit: WikiMedia Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Lukket – grundet udstillingsombygning