JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Ris a l'amande

14. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 14. DECEMBER

Ris a l’amanden er en helt igennem dansk tradition, som gør sin entré i julefejringen hos borgerskabet i begyndelsen af 1900-tallet. Fotokredit: Creative Commons

Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med risalamanden forholder det sig dog anderledes. Trods sit fransk-klingende navn er risalamanden nemlig en helt igennem dansk ret.

Grøden var oprindelig en forret

I 1700-tallets landbosamfund fik man juleaften sødgrød. Sødgrøden blev lavet på byggryn og sødmælk og var derfor ren luksus i forhold til den daglige grød lavet på vand. Mælk var ikke noget, man fråsede med på landet. Dels fordi langt de fleste bønder ikke havde store kvæghold, og dels fordi mælken kunne bruges til fremstilling af smør og ost. Sødgrøden blev spist som forret. Ved at spise den mættende grød først, kunne man spare på de andre og mere omkostningsfulde retter.

Da risengrøden var en luksusspise

I byen blandt det fine borgerskab skulle der lidt mere til, før maden var fornem. Borgerskabet havde i begyndelsen af 1800-tallet både økonomi og mulighed for at lave julegrøden af de dyre importerede ris. I grøden skjulte de endnu en importeret luksusvare – nemlig mandlen. Den heldige mandel-finder måtte som præmie kysse en af de andre om bordet – gerne midt på munden.

Kort før år 1900 blev ris noget, som de fleste havde råd til at købe. Derfor måtte borgerskabet finde en ny spise, som kunne udtrykke status; risalamanden blev født – endda med et sofistikeret fransk navn, som skulle underbygge rettens fornemme status. Det var også i denne periode, at grøden gik fra at være forret til dessert.

Fra luksusret til sparemad

Under besættelsen og i de efterfølgende år fik risalamanden igen øget bevågenhed. Denne gang i tidens dameblade, hvor den fremhævedes som en glimrende sparedessert. Med risalamanden kunne man nemlig spare på risene ved at blande godt med flødeskum i grøden. Man kunne også udelade de dyre mandler og i stedet bruge en mønt eller en knap for dog at kunne kåre en vinder af mandelgaven.

I begyndelsen af 1800-tallet var det kun det fine borgerskab i byerne, der havde råd til at servere den dyre risengrød. Risengrøden er ris a l’amandens forgænger. Fotokredit: WikiMedia Commens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00