JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Santa Lucia

13. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 13. DECEMBER

Ifølge legenden rev Lucia sine egne øjne ud, fordi en ung mand havde forelsket sig i dem. Hun er derfor ofte afbilledet med sine øjne på et fad. Her har hun dem på stilke.

Fotokredit: WikiMedia Commons

Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til santa (sankt) lucia.

Afsted med den fromme kvinde til bordel
Lucia var en kvinde, der vidste, hvad hun ville. Derfor passede det hende ikke, at hun var forlovet med en ung mand, som ikke var kristen. Lucia havde held med at overtale sin mor til, at hun i stedet skulle vie sit liv til Gud. Imidlertid var hendes forlovede ikke så glad for den løsning og angav hende til myndighederne som kristen. Som straf skulle Lucia anbringes på et bordel. Legenden fortæller dog, at da de kom for at hente hende, kunne hun ikke rokkes ud af stedet. Hun stod så fast som en klippe.

Med øjnene på et fad
Lucia blev tortureret og til sidst henrettet. I én af legenderne om hende fortælles det, at de forsøgte at brænde hende – men uden held. Efter flere andre former for tortur, stak de til sidst et sværd gennem hendes hals. Det døde hun af. Inden da havde de også stukket hendes øjne ud. En anden legende hævder, at det var hende selv, der rev sine øjne ud, da en ung bejler havde forelsket sig i dem og mente, at de var smukke. Det kunne den fromme Lucia ikke leve med. Hun gav ham derfor angiveligt øjnene med ordene: ”Hvis du er så vild med mine øjne, så tag dem da”. Ved et mirakel fik hun dog alligevel hurtigt synet tilbage. Derfor er hun i dag skytsengel for blinde.

Intet med jul at gøre
D. 13. december er Santa Lucias helgendag. Lucia har altså ikke noget med jul at gøre som sådan. Navnet Lucia kommer fra det latinske ord for lys, lux, og efter den julianske kalender er d. 13. december årets korteste dag. Dvs. at frem til kalenderreformen i 1700 var natten før Luciadag årets længste nat. Det er altså årets mørkeste tid, og man længtes efter lysere tider. En lysfest passer derfor godt ind på denne dag.

(Ps. Ifølge den gregorianske kalender, som vi følger nu, falder årets korteste dag på d. 21. december).

Lucia-optoget er en lånt skik fra Sverige
Selve lucia-optoget er en forholdsvis ny skik. I Danmark tager den især fart efter besættelsen, men i Sverige har man fejret Lucianatten siden 1600-tallet. De unge piger vækkede resten af gårdens folk med kaffe og luciabrød. I håret havde de tændte lys.

Traditionen med lucia-optoget er lånt fra Sverige, hvor man har fejret lucianatten siden 1600-tallet. Vi skal dog helt frem til 1960’erne, før Luciaoptoget bliver en indendørs børneaktivitet i skoler og daginstitutioner. Fotokredit: Creative Commons. Licens

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00