02.02.2021

Kyndelmisse: Flæsk modvirker rygsmerter

Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Kyndelmisse.

Af Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen

Maria bringer Jesusbarnet til templet 40 dage efter fødslen. Dengang var kvinder urene efter en fødsel og blev udelukket fra fællesskabet. Efter Maria havde ofret nogle dyr i templet, erklærede præsten hende ren igen. Kyndelmisse er i kirken fejringen af Marias renselsesdag. Billede: Wikimedia Commons

Den 2. februar er det kyndelmisse, og så er vi halvvejs gennem vinterhalvåret. Det betyder, at vinterforrådet skal gøres op, og at der skal holdes et brag af et ædegilde – gerne baseret på dine aktuelle lidelser. Og hold så øje med vejret i dag, for hvis det blæser på en måde, hvor 18 kællinger ikke kan holde den 19., så er foråret lige om hjørnet. I hvert fald ifølge de folkelige traditioner. 

Kyndelmisse er en katolsk helligdag, som oprindeligt var en lysmesse: Candelarum Missa. Det latinske Candelarum og det oldnordiske kyndel betyder lys, mens missa eller misse betyder messe eller gudstjeneste. Som flere andre katolske helligdage har kyndelmissen dog sine rødder i ældre folketraditioner.

I Danmark kaldte de dagen Kjørmes Knud og fejrede, at man nu var midt imellem 1. november og 1. maj. Altså midt mellem den første vinterdag og den første forårsdag. Knud betyder knude og symboliserer et midtpunkt. Samtidig betegner knude også hård frost og snefald. Kjørmes Knud er nemlig fra gammel tid blevet opfattet som årets koldeste dag. Kjørmes er ikke en person, men en fordanskning af et andet ord for lysmesse, nemlig kermesse, som i folkemunde blev til kørmesse og så til kjørmes.

Kyndelmisse var officiel helligdag i Danmark indtil 1770, hvor den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage.

Kvinder blev udelukket af fællesskabet på grund af fødsel

I kirkelig sammenhæng er kyndelmisse Jomfru Marias renselsesdag. Den markerer, at der er gået 40 dage siden Jesus blev født, og Maria nu kunne blive ”ren” igen.

Den patriarkalske samtid, som Maria levede i, anså en kvinde for at være uren efter noget så naturligt som en fødsel. Det var hun i 40 dage efter en drengs fødsel – men hele 80 dage efter en piges.

Det gamle testamente fortæller, at når den urene kvinde skulle indlemmes i det religiøse samfund igen, skulle hun gå til templet for at ofre et lam og en due. Når hun havde gjort det, erklærede præsten hende for ren igen.

I de 40 eller 80 dage, hun var uren, måtte hun ikke komme i kirken, røre noget helligt eller deltage i det kirkelige fællesskab. Denne gammeltestamentelige skik blev ikke afskaffet med reformationen i Danmark, men var gældende helt indtil 1754.

Til Kjørmes Knud skulle man gerne have halvdelen af vinterforrådet tilbage, for at kunne klare sig igennem det sidste lange stræk uden vårhunger.

Lyset fordrev ondskaben

Den katolske kirke fejrede Marias renselsesdag med en lysmesse. Skikken kan spores tilbage til 500-tallet, og er en kirkelig festdag, hvor alle de lys, der skulle bruges i det kommende år, blev indviet. Det kunne både være lys, der skulle bruges i kirken, men også lys, der skulle bruges i menighedens hjem ved f.eks. alvorlig sygdom. Jesus kaldes ”Verdens lys”, og lysene symboliserer derfor Jesus, Frelseren.

Den katolske lysmesse afløste dog en ældre romersk skik, hvor man gik rundt i Roms gader med tændte fakler for at fordrive smitte og alskens ondskab fra byen. Ild har i mange kulturer besiddet en form for magisk og rensende kraft.

Kan vinterforrådet holde vårhungeren fra døren?

Kjørmes Knud eller Kjørmesgildet var for bondesamfundet dagen, hvor halvdelen af vinteren var gået, og derfor en stor mærkedag. Man kunne nu se en ende på den strenge vinter, hvor livet var slidsomt for både mennesker og dyr.

Forude ventede foråret med græsning til de magre opstaldede dyr, med frugt og grøntsager i nyttehaven og med korn på marken. Koen ville igen kunne give mælk, og hønsene ville igen begynde at lægge æg. Endelig var den frosthærdede grønkål ikke den eneste vitaminkilde på middagsbordet.

Til Kjørmes Knud skulle man gerne have halvdelen af vinterforrådet tilbage, for at kunne klare sig igennem det sidste lange stræk uden vårhunger.

Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19…

… så forsvinder kulden snart, sagde man. Kjørmes Knud var dagen, hvor man kunne tage en masse vejrvarsler. Blæsten brød vinterens magt, mente man, og bebudede et tidligt forår på kjørmes dag. Det gjorde sne eller gråvejr også. En grøn og varm kjørmes varslede derimod en hård og kold påske. Og på samme måde varslede solskin snarlig og meget sne.

Hvis det derimod allerede havde sneet, og var blevet tøvejr igen, ville høsten blive god. ”Kjørmes tø er så god som 100 læs hø”, sagde man. Og ville man sikre en god frugthøst, skulle man sørge for at piske sine frugttræer med et ris. Rituelle pløjninger skulle desuden bringe held og fyldte lader.

På kjørmes dag spidsede man også ørerne og lyttede efter lærkens sang. Hvis den hørtes første gang det år, var det endnu et tegn på tidligt forløsende forår, men ”Lige så mange dage lærken synger før kjørmes, lige så mange dage skal hun græde efter Voldermisse (1. maj)”. Lærken dukker op efter vinteren, når vejret igen er blevet mildt, men er det en mild begyndelse på vinteren, så varsler det frost og sne i slutningen af vinteren.

Det er ikke kun i norden, at man har haft sådanne skikke. Den dag i dag, henter amerikanerne d. 2 februar på Groundhog Day et sovende murmeldyr ud af vintersøvnen. Hvis murmeldyret ser sin egen skygge (ved klart vejr) og skynder sig ind i hulen igen, venter der mere vinter. Er det gråvejr (ingen skygge), så er foråret nær.

På Kjørmes dag er halvdelen af vinteren gået, og bonden skulle derfor gerne have halvdelen af sit vinterforråd tilbage. Kunne han finde et sundt æble fra sidste års høst i sit forråd, ville det betyde sundhed resten af året. Foto: Public Domain

Flæsk mod rygsmerter og gammelt julebrød mod hugormebid

Kjørmes dag var dog meget mere end vejrvarsler og forudsigelser om det kommende års forråd. Det var også en festdag, hvor man om aftenen gik til kjørmesgilde og fejrede, at foråret var inde for rækkevidde.

Kjørmes gilde var det, vi med moderne dansk ville kalde et sammenskudsgilde, hvor der skulle spises, drikkes, danses og spilles kort i store mængder. Og det er ikke helt tilfældigt, hvad man spiste på denne aften. Lækkerier og fine spiser som kraftig suppe, flæsk, sylte, bygmelspandekager og æbleskiver kunne være på menuen og blev skyllet ned med stærk øl og brændevin.

Nogen mente, at ædegildet af bygmelspandekagerne kunne sikre en god byghøst. Andre, at flæsk kunne stoppe rygsmerter og endnu andre, at resterne af julebrødet ville modvirkede hugormebid.

Pandekagerne var meget anderledes end de pandekager, vi typisk spiser i dag. De var lavet på bygmel i stedet for hvedemel og skulle være godt tykke. Desuden blev de spist med flæsk eller anden salt kød.

Hvis du kunne tænke dig, at prøve kjørmes-pandekager, så har Nationalmuseet denne opskrift på lækkerierne:

Rør 20 g gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 g bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde.

Er du ikke så meget til bygmelspandekager stegt i svinefedt, så kan du i stedet smage på traditionen ved at finde et friskt (men gammelt) æble frem fra køleskabets bagerste gemmer. Kunne bonden finde et sundt æble i sit forråd til kjørmes, ville det betyde sundhed resten af året. En opgave, der var en smule sværere for bonden, da han hverken brugte moderne sprøjtemidler, havde køleskab eller kunne købe æbler fra varmere himmelstrøg i supermarkedet hele året rundt.

Kjørmes-pandekagerne, som blev spist til kjørmesgildet, var en fynsk tradition, som spredte sig til hele landet. Pandekagerne var lavet af bygmel, stegt i svinefedt og blev spist med flæsk. Ædegildet af bygmelspandekagerne ville sikre en god byghøst. Foto: Wikimedia Commons

I samme serie

I artikelrækken ”Bag om traditionerne med Færgegården” kan du løbende læse om de forskellige danske traditioner og højtider, som vi fejrer i løbet af året – og som er blevet fejret gennem mange generationer. Vi udforsker, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan traditionerne er opstået.

Du kan bl.a. læse om juletraditionerne her
og om fastelavn her 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Åbent i dag
d.8-5-2021
11.00-16.00