JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julemanden

2. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 2. DECEMBER

Vi skal op til slutningen af 1800-tallet før Julemanden træder ind på den danske julescene. Inden da var det nisserne, der bragte julen ud til de danske hjem og kom med julegaverne. (Nisser er for øvrigt et udpræget skandinavisk fænomen – men mere om det senere). I 1866 introduceres vi for første gang til en tidlig julemandsfigur. Det sker i bogen ”Peters Jul”, hvor Den Gamle Jul kommer med juletræ og med julestemning (ikke gaver). Den Gamle Jul besøger kun hjem, hvor der ikke er slemme drenge, og han er modelleret over den tyske Herr Winter, som var en personifikation af vinteren og juletiden. I 1898 ser vi for første gang en skikkelse ved navn ”Julemanden”, som bringer gaver ud. Ham møder vi i Louis Moes ”Julemandens Bog”. Denne julemand bor højt mod nord, og til jul kommer han sammen med nisserne med juletræ og legetøj til børnene.

Det er ikke Coca-Cola, der har opfundet julemanden

Ind imellem hører man folk fortælle, at det vist nok er Coca-Cola, der har opfundet julemanden. Det er det ikke, men firmaet har spillet en væsentlig rolle i at gøre den rød/hvide klædte julemand kendt og populær. Fra tidligere portrætteringer af julemanden optrådte han med mange forskellige udseender. Gennem mere end 30 år – med start i 1931 – brugte Coca-Cola en julemandsfigur med netop det velkendte udseende som kampagnefigur til deres julesalg. Allerede i 1848 og igen i 1863 havde tegnerne J.C. Boyd og Thomas Nast dog tegnet Julemanden med den store tykke mave og med det karakteristiske bæltespænde. Coca Cola har muligvis taget disse karakteristika til sig i deres tegninger af julemanden, men ét vigtigt element er formentligt føjet til af Coca Cola selv, nemlig de rød/hvide farver i julemandens dragt – Cola Colas egne logofarver.

Vakte tre nedslagtede drenge til live

Legenden om julemanden kan spores helt tilbage til 300-tallet. I Myra (i det vi i dag kalder Tyrkiet) levede efter sigende en biskop ved navn Nikolaus. Nikolaus var kendt for alle sine gode gerninger. Den mest berømte af legenderne om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til en meget fattig familie, som ellers havde besluttet at komme ud af deres elendighed ved at sælge familiens tre døtre til prostitution. Guldet reddede døtrene fra denne grumme skæbne. Men ikke nok med det, Nikolaus udrettede også mirakler. Tre drenge, som en kroholder havde nedslagtet og saltet i tønder blev vakt til live igen i et af Nikolaus mirakler. Efter sin død blev Nikolaus helgenkåret og blev dermed Sankt Nikolaus. I en række katolske lande markeredes Sankt Nikolaus helgendag (d. 6. december) ved, at de artige børn fik en “Nikolausmønt”, som var en slags medajle. Den skik kender vi helt tilbage fra 1200-tallet. Med tiden blev medaljerne til rigtige penge, godter, mv.

Indvandret fra Holland

Sankt Nikolaus var helgen for børn og søfolk, og i den store søfarts nation Holland var han en vigtig figur langt op i tid. Det var ikke en dårlig ide at holde sig gode venner med skibenes og søfarernes beskytter. Da hollænderne i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, bragte de derfor Nikolaus-traditionen med sig.

Hollænderne portrætterede Sankt Nikolaus som den biskop, han oprindeligt var med stav, kappe og bispehat, men med indvandringen i Amerika får han gradvist et nyt udseende. Amerikanerne, som lærte traditionen at kende gennem hollænderne, tegnede nemlig Nikolaus i det tøj, de så de hollandske indvandrer bære nemlig; store støvler, hue og vams. Samtidig bliver Nikolaus hollandske navn Sinterklaas til Santa Claus. Det er også på denne tid i Sankt Nikolaus historie, at han smelter sammen med andre landes julemandslignende figurer som fx den engelske Father Christmas. I slutningen af 1800-tallet kommer Nikolaus retur til Europa – nu som Santa Claus, eller Julemanden. Den første beskrivelse af, at Nikolaos kommer flyvende i en rensdyrforspændt kane kendes fra 1823.

Et djævel-agtigt sidekick

I Holland arbejde julamanden – Sankt Nikolaus – ikke alene. Han havde en følgesvend ved navn Swarte Piet. Også kaldet Knecht Ruprecht i Tyskland. De er oprindeligt nogle djævle-agtige skikkelser, som blev sat til alt det beskidte arbejde. Det var fx dem, der skulle klatre gennem skorstenene og dem, der skulle rise de uartige børn. I Danmark var modstanden mod al “hedenskab” og “katolicisme” stor efter reformationen i 1536, og Nikolaus og hans sidekick Swarte Piet nåede derfor aldrig over grænsen til Danmark i sin oprindelige form.

Du kan også følge med i julekalenderen på Facebook

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.6-10-2022
11.00-16.00