Vi skal op til slutningen af 1800-tallet før Julemanden træder ind på den danske julescene. Inden da var det nisserne, der bragte julen ud til de danske hjem og kom med julegaverne. (Nisser er for øvrigt et udpræget skandinavisk fænomen – men mere om det senere). I 1866 introduceres vi for første gang til en tidlig julemandsfigur. Det sker i bogen ”Peters Jul”, hvor Den Gamle Jul kommer med juletræ og med julestemning (ikke gaver). Den Gamle Jul besøger kun hjem, hvor der ikke er slemme drenge, og han er modelleret over den tyske Herr Winter, som var en personifikation af vinteren og juletiden. I 1898 ser vi for første gang en skikkelse ved navn ”Julemanden”, som bringer gaver ud. Ham møder vi i Louis Moes ”Julemandens Bog”. Denne julemand bor højt mod nord, og til jul kommer han sammen med nisserne med juletræ og legetøj til børnene.

Det er ikke Coca-Cola, der har opfundet julemanden

Ind imellem hører man folk fortælle, at det vist nok er Coca-Cola, der har opfundet julemanden. Det er det ikke, men firmaet har spillet en væsentlig rolle i at gøre den rød/hvide klædte julemand kendt og populær. Fra tidligere portrætteringer af julemanden optrådte han med mange forskellige udseender. Gennem mere end 30 år – med start i 1931 – brugte Coca-Cola en julemandsfigur med netop det velkendte udseende som kampagnefigur til deres julesalg. Allerede i 1848 og igen i 1863 havde tegnerne J.C. Boyd og Thomas Nast dog tegnet Julemanden med den store tykke mave og med det karakteristiske bæltespænde. Coca Cola har muligvis taget disse karakteristika til sig i deres tegninger af julemanden, men ét vigtigt element er formentligt føjet til af Coca Cola selv, nemlig de rød/hvide farver i julemandens dragt – Cola Colas egne logofarver.

Vakte tre nedslagtede drenge til live

Legenden om julemanden kan spores helt tilbage til 300-tallet. I Myra (i det vi i dag kalder Tyrkiet) levede efter sigende en biskop ved navn Nikolaus. Nikolaus var kendt for alle sine gode gerninger. Den mest berømte af legenderne om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til en meget fattig familie, som ellers havde besluttet at komme ud af deres elendighed ved at sælge familiens tre døtre til prostitution. Guldet reddede døtrene fra denne grumme skæbne. Men ikke nok med det, Nikolaus udrettede også mirakler. Tre drenge, som en kroholder havde nedslagtet og saltet i tønder blev vakt til live igen i et af Nikolaus mirakler. Efter sin død blev Nikolaus helgenkåret og blev dermed Sankt Nikolaus. I en række katolske lande markeredes Sankt Nikolaus helgendag (d. 6. december) ved, at de artige børn fik en “Nikolausmønt”, som var en slags medajle. Den skik kender vi helt tilbage fra 1200-tallet. Med tiden blev medaljerne til rigtige penge, godter, mv.

Indvandret fra Holland

Sankt Nikolaus var helgen for børn og søfolk, og i den store søfarts nation Holland var han en vigtig figur langt op i tid. Det var ikke en dårlig ide at holde sig gode venner med skibenes og søfarernes beskytter. Da hollænderne i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, bragte de derfor Nikolaus-traditionen med sig.