JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julemanden

2. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 2. DECEMBER

Vi skal op til slutningen af 1800-tallet før Julemanden træder ind på den danske julescene. Inden da var det nisserne, der bragte julen ud til de danske hjem og kom med julegaverne. (Nisser er for øvrigt et udpræget skandinavisk fænomen – men mere om det senere). I 1866 introduceres vi for første gang til en tidlig julemandsfigur. Det sker i bogen ”Peters Jul”, hvor Den Gamle Jul kommer med juletræ og med julestemning (ikke gaver). Den Gamle Jul besøger kun hjem, hvor der ikke er slemme drenge, og han er modelleret over den tyske Herr Winter, som var en personifikation af vinteren og juletiden. I 1898 ser vi for første gang en skikkelse ved navn ”Julemanden”, som bringer gaver ud. Ham møder vi i Louis Moes ”Julemandens Bog”. Denne julemand bor højt mod nord, og til jul kommer han sammen med nisserne med juletræ og legetøj til børnene.

Det er ikke Coca-Cola, der har opfundet julemanden

Ind imellem hører man folk fortælle, at det vist nok er Coca-Cola, der har opfundet julemanden. Det er det ikke, men firmaet har spillet en væsentlig rolle i at gøre den rød/hvide klædte julemand kendt og populær. Fra tidligere portrætteringer af julemanden optrådte han med mange forskellige udseender. Gennem mere end 30 år – med start i 1931 – brugte Coca-Cola en julemandsfigur med netop det velkendte udseende som kampagnefigur til deres julesalg. Allerede i 1848 og igen i 1863 havde tegnerne J.C. Boyd og Thomas Nast dog tegnet Julemanden med den store tykke mave og med det karakteristiske bæltespænde. Coca Cola har muligvis taget disse karakteristika til sig i deres tegninger af julemanden, men ét vigtigt element er formentligt føjet til af Coca Cola selv, nemlig de rød/hvide farver i julemandens dragt – Cola Colas egne logofarver.

Vakte tre nedslagtede drenge til live

Legenden om julemanden kan spores helt tilbage til 300-tallet. I Myra (i det vi i dag kalder Tyrkiet) levede efter sigende en biskop ved navn Nikolaus. Nikolaus var kendt for alle sine gode gerninger. Den mest berømte af legenderne om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til en meget fattig familie, som ellers havde besluttet at komme ud af deres elendighed ved at sælge familiens tre døtre til prostitution. Guldet reddede døtrene fra denne grumme skæbne. Men ikke nok med det, Nikolaus udrettede også mirakler. Tre drenge, som en kroholder havde nedslagtet og saltet i tønder blev vakt til live igen i et af Nikolaus mirakler. Efter sin død blev Nikolaus helgenkåret og blev dermed Sankt Nikolaus. I en række katolske lande markeredes Sankt Nikolaus helgendag (d. 6. december) ved, at de artige børn fik en “Nikolausmønt”, som var en slags medajle. Den skik kender vi helt tilbage fra 1200-tallet. Med tiden blev medaljerne til rigtige penge, godter, mv.

Indvandret fra Holland

Sankt Nikolaus var helgen for børn og søfolk, og i den store søfarts nation Holland var han en vigtig figur langt op i tid. Det var ikke en dårlig ide at holde sig gode venner med skibenes og søfarernes beskytter. Da hollænderne i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, bragte de derfor Nikolaus-traditionen med sig.

Hollænderne portrætterede Sankt Nikolaus som den biskop, han oprindeligt var med stav, kappe og bispehat, men med indvandringen i Amerika får han gradvist et nyt udseende. Amerikanerne, som lærte traditionen at kende gennem hollænderne, tegnede nemlig Nikolaus i det tøj, de så de hollandske indvandrer bære nemlig; store støvler, hue og vams. Samtidig bliver Nikolaus hollandske navn Sinterklaas til Santa Claus. Det er også på denne tid i Sankt Nikolaus historie, at han smelter sammen med andre landes julemandslignende figurer som fx den engelske Father Christmas. I slutningen af 1800-tallet kommer Nikolaus retur til Europa – nu som Santa Claus, eller Julemanden. Den første beskrivelse af, at Nikolaos kommer flyvende i en rensdyrforspændt kane kendes fra 1823.

Et djævel-agtigt sidekick

I Holland arbejde julamanden – Sankt Nikolaus – ikke alene. Han havde en følgesvend ved navn Swarte Piet. Også kaldet Knecht Ruprecht i Tyskland. De er oprindeligt nogle djævle-agtige skikkelser, som blev sat til alt det beskidte arbejde. Det var fx dem, der skulle klatre gennem skorstenene og dem, der skulle rise de uartige børn. I Danmark var modstanden mod al “hedenskab” og “katolicisme” stor efter reformationen i 1536, og Nikolaus og hans sidekick Swarte Piet nåede derfor aldrig over grænsen til Danmark i sin oprindelige form.

Du kan også følge med i julekalenderen på Facebook

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00