JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julemanden

2. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 2. DECEMBER

Vi skal op til slutningen af 1800-tallet før Julemanden træder ind på den danske julescene. Inden da var det nisserne, der bragte julen ud til de danske hjem og kom med julegaverne. (Nisser er for øvrigt et udpræget skandinavisk fænomen – men mere om det senere). I 1866 introduceres vi for første gang til en tidlig julemandsfigur. Det sker i bogen ”Peters Jul”, hvor Den Gamle Jul kommer med juletræ og med julestemning (ikke gaver). Den Gamle Jul besøger kun hjem, hvor der ikke er slemme drenge, og han er modelleret over den tyske Herr Winter, som var en personifikation af vinteren og juletiden. I 1898 ser vi for første gang en skikkelse ved navn ”Julemanden”, som bringer gaver ud. Ham møder vi i Louis Moes ”Julemandens Bog”. Denne julemand bor højt mod nord, og til jul kommer han sammen med nisserne med juletræ og legetøj til børnene.

Det er ikke Coca-Cola, der har opfundet julemanden

Ind imellem hører man folk fortælle, at det vist nok er Coca-Cola, der har opfundet julemanden. Det er det ikke, men firmaet har spillet en væsentlig rolle i at gøre den rød/hvide klædte julemand kendt og populær. Fra tidligere portrætteringer af julemanden optrådte han med mange forskellige udseender. Gennem mere end 30 år – med start i 1931 – brugte Coca-Cola en julemandsfigur med netop det velkendte udseende som kampagnefigur til deres julesalg. Allerede i 1848 og igen i 1863 havde tegnerne J.C. Boyd og Thomas Nast dog tegnet Julemanden med den store tykke mave og med det karakteristiske bæltespænde. Coca Cola har muligvis taget disse karakteristika til sig i deres tegninger af julemanden, men ét vigtigt element er formentligt føjet til af Coca Cola selv, nemlig de rød/hvide farver i julemandens dragt – Cola Colas egne logofarver.

Vakte tre nedslagtede drenge til live

Legenden om julemanden kan spores helt tilbage til 300-tallet. I Myra (i det vi i dag kalder Tyrkiet) levede efter sigende en biskop ved navn Nikolaus. Nikolaus var kendt for alle sine gode gerninger. Den mest berømte af legenderne om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til en meget fattig familie, som ellers havde besluttet at komme ud af deres elendighed ved at sælge familiens tre døtre til prostitution. Guldet reddede døtrene fra denne grumme skæbne. Men ikke nok med det, Nikolaus udrettede også mirakler. Tre drenge, som en kroholder havde nedslagtet og saltet i tønder blev vakt til live igen i et af Nikolaus mirakler. Efter sin død blev Nikolaus helgenkåret og blev dermed Sankt Nikolaus. I en række katolske lande markeredes Sankt Nikolaus helgendag (d. 6. december) ved, at de artige børn fik en “Nikolausmønt”, som var en slags medajle. Den skik kender vi helt tilbage fra 1200-tallet. Med tiden blev medaljerne til rigtige penge, godter, mv.

Indvandret fra Holland

Sankt Nikolaus var helgen for børn og søfolk, og i den store søfarts nation Holland var han en vigtig figur langt op i tid. Det var ikke en dårlig ide at holde sig gode venner med skibenes og søfarernes beskytter. Da hollænderne i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, bragte de derfor Nikolaus-traditionen med sig.

Hollænderne portrætterede Sankt Nikolaus som den biskop, han oprindeligt var med stav, kappe og bispehat, men med indvandringen i Amerika får han gradvist et nyt udseende. Amerikanerne, som lærte traditionen at kende gennem hollænderne, tegnede nemlig Nikolaus i det tøj, de så de hollandske indvandrer bære nemlig; store støvler, hue og vams. Samtidig bliver Nikolaus hollandske navn Sinterklaas til Santa Claus. Det er også på denne tid i Sankt Nikolaus historie, at han smelter sammen med andre landes julemandslignende figurer som fx den engelske Father Christmas. I slutningen af 1800-tallet kommer Nikolaus retur til Europa – nu som Santa Claus, eller Julemanden. Den første beskrivelse af, at Nikolaos kommer flyvende i en rensdyrforspændt kane kendes fra 1823.

Et djævel-agtigt sidekick

I Holland arbejde julamanden – Sankt Nikolaus – ikke alene. Han havde en følgesvend ved navn Swarte Piet. Også kaldet Knecht Ruprecht i Tyskland. De er oprindeligt nogle djævle-agtige skikkelser, som blev sat til alt det beskidte arbejde. Det var fx dem, der skulle klatre gennem skorstenene og dem, der skulle rise de uartige børn. I Danmark var modstanden mod al “hedenskab” og “katolicisme” stor efter reformationen i 1536, og Nikolaus og hans sidekick Swarte Piet nåede derfor aldrig over grænsen til Danmark i sin oprindelige form.

Du kan også følge med i julekalenderen på Facebook

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning