JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julemanden

2. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 2. DECEMBER

Vi skal op til slutningen af 1800-tallet før Julemanden træder ind på den danske julescene. Inden da var det nisserne, der bragte julen ud til de danske hjem og kom med julegaverne. (Nisser er for øvrigt et udpræget skandinavisk fænomen – men mere om det senere). I 1866 introduceres vi for første gang til en tidlig julemandsfigur. Det sker i bogen ”Peters Jul”, hvor Den Gamle Jul kommer med juletræ og med julestemning (ikke gaver). Den Gamle Jul besøger kun hjem, hvor der ikke er slemme drenge, og han er modelleret over den tyske Herr Winter, som var en personifikation af vinteren og juletiden. I 1898 ser vi for første gang en skikkelse ved navn ”Julemanden”, som bringer gaver ud. Ham møder vi i Louis Moes ”Julemandens Bog”. Denne julemand bor højt mod nord, og til jul kommer han sammen med nisserne med juletræ og legetøj til børnene.

Det er ikke Coca-Cola, der har opfundet julemanden

Ind imellem hører man folk fortælle, at det vist nok er Coca-Cola, der har opfundet julemanden. Det er det ikke, men firmaet har spillet en væsentlig rolle i at gøre den rød/hvide klædte julemand kendt og populær. Fra tidligere portrætteringer af julemanden optrådte han med mange forskellige udseender. Gennem mere end 30 år – med start i 1931 – brugte Coca-Cola en julemandsfigur med netop det velkendte udseende som kampagnefigur til deres julesalg. Allerede i 1848 og igen i 1863 havde tegnerne J.C. Boyd og Thomas Nast dog tegnet Julemanden med den store tykke mave og med det karakteristiske bæltespænde. Coca Cola har muligvis taget disse karakteristika til sig i deres tegninger af julemanden, men ét vigtigt element er formentligt føjet til af Coca Cola selv, nemlig de rød/hvide farver i julemandens dragt – Cola Colas egne logofarver.

Vakte tre nedslagtede drenge til live

Legenden om julemanden kan spores helt tilbage til 300-tallet. I Myra (i det vi i dag kalder Tyrkiet) levede efter sigende en biskop ved navn Nikolaus. Nikolaus var kendt for alle sine gode gerninger. Den mest berømte af legenderne om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til en meget fattig familie, som ellers havde besluttet at komme ud af deres elendighed ved at sælge familiens tre døtre til prostitution. Guldet reddede døtrene fra denne grumme skæbne. Men ikke nok med det, Nikolaus udrettede også mirakler. Tre drenge, som en kroholder havde nedslagtet og saltet i tønder blev vakt til live igen i et af Nikolaus mirakler. Efter sin død blev Nikolaus helgenkåret og blev dermed Sankt Nikolaus. I en række katolske lande markeredes Sankt Nikolaus helgendag (d. 6. december) ved, at de artige børn fik en “Nikolausmønt”, som var en slags medajle. Den skik kender vi helt tilbage fra 1200-tallet. Med tiden blev medaljerne til rigtige penge, godter, mv.

Indvandret fra Holland

Sankt Nikolaus var helgen for børn og søfolk, og i den store søfarts nation Holland var han en vigtig figur langt op i tid. Det var ikke en dårlig ide at holde sig gode venner med skibenes og søfarernes beskytter. Da hollænderne i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, bragte de derfor Nikolaus-traditionen med sig.

Hollænderne portrætterede Sankt Nikolaus som den biskop, han oprindeligt var med stav, kappe og bispehat, men med indvandringen i Amerika får han gradvist et nyt udseende. Amerikanerne, som lærte traditionen at kende gennem hollænderne, tegnede nemlig Nikolaus i det tøj, de så de hollandske indvandrer bære nemlig; store støvler, hue og vams. Samtidig bliver Nikolaus hollandske navn Sinterklaas til Santa Claus. Det er også på denne tid i Sankt Nikolaus historie, at han smelter sammen med andre landes julemandslignende figurer som fx den engelske Father Christmas. I slutningen af 1800-tallet kommer Nikolaus retur til Europa – nu som Santa Claus, eller Julemanden. Den første beskrivelse af, at Nikolaos kommer flyvende i en rensdyrforspændt kane kendes fra 1823.

Et djævel-agtigt sidekick

I Holland arbejde julamanden – Sankt Nikolaus – ikke alene. Han havde en følgesvend ved navn Swarte Piet. Også kaldet Knecht Ruprecht i Tyskland. De er oprindeligt nogle djævle-agtige skikkelser, som blev sat til alt det beskidte arbejde. Det var fx dem, der skulle klatre gennem skorstenene og dem, der skulle rise de uartige børn. I Danmark var modstanden mod al “hedenskab” og “katolicisme” stor efter reformationen i 1536, og Nikolaus og hans sidekick Swarte Piet nåede derfor aldrig over grænsen til Danmark i sin oprindelige form.

Du kan også følge med i julekalenderen på Facebook

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.3-6-2023
11.00-16.00