JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Nissen

3. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 3. DECEMBER

Det er borgerskabet inde i byerne, der i 1800-tallet knytter nissen sammen med julen. Han er ellers en meget gammel figur i den skandinaviske folketro, men havde oprindeligt intet med julen at gøre. Til gengæld er han – modsat så mange andre af vores juletraditioner og julefigurer – en udpræget skandinavisk opfindelse.

Nissen er en gammel hedensk husgud

Helt tilbage fra de Islandske Sagaer kender vi nissefiguren. Her optræder han dog i en noget anden form end den, vi kender ham i i dag. Han (og ja, det var altid en han) hørte til den gamle nordiske folketro i stil med ellefolket, åmanden og troldene. Han var hedens husgud, som bosatte sig på gårdene og hjalp bønderne med at passe på dyrene og beskytte gården. Man holdt sig gode venner med ham ved at ofre til ham med jævne mellemrum. Det kunne fx være at stille en skål grød eller anden mad frem til ham.

Den rare julenisse, der befolker vores hjem i december måned har en broget skare af forfædre, der var knapt så godmodige og harmløse.

For de fleste bønder gik folketroen og kristendommen fint hånd i hånd, og de oplevede ikke nogen problemer i at tro på begge dele i hverdagen. Det var kirken selvfølgelig ikke særlig glad for, og i 1500-tallet beklager præsterne sig over folk som i “tyk Vildfarelse” tror at “hint huslige Spøgelse, Nisse eller Gårdpue æder Grød dyppet i Smør”. Man mente, at alle overtroiske væsener i sin oprindelse var faldne engle, der var blevet smidt ud af himlen af Gud. Det skal forstås helt bogstaveligt sådan, at de falder ned fra himlen, og hvor de lander, skabes de i deres nye skikkelse. Faldne engle, der faldt ned i åer blev således åmænd. De, der faldt ned i skoven, blev til ellefolk, på bakker/bjerge bjerfolk osv. Og så var der dem, der faldt ned på landsbyens gårdspladser, hvor de blev til gårdboen. Gårdbo er nissens navn, inden den bliver (jule)nisse.

Det ældste billede af en nisse findes i Olaus Magnus’ historie om de nordiske folk fra 1555. Her er nissen tydeligt afbilledet som en djævel-agtig skikkelse. (Kilde: historie-online.dk)

Billedet er gjort tilgængeligt under licens)

Præsten måtte komme og mane nissen ned

Hvis man af den ene eller anden grund gerne ville af med sin nisse, kunne man ganske enkelt bede ham flytte. I så fald kunne man dog risikere, at han tog alt det med sig, som han havde tilført gården. Det betød for mange, mente man, at han ville efterlade sit gamle hjem i stor fattigdom. Der findes dog sagn om gårde, der var villige til at tage den risiko, men som ikke kunne få nissen til at forlade den frivilligt. Sådanne tilfælde krævede professionel hjælp, dvs. at man måtte få præsten til at møde i fuldt ornat og mane nissen ned. Nedmaning var også den metode man brugte, når ubehagelige spøgelser skulle uddrives.

Man forestillede sig, at gårdboen var en lille mand på størrelse med en 10-års dreng. Han kunne tage skikkelse af fx både hunde, katte og kalve, men oftest lignede han en lille gammel mand i farvet hør eller uldtøj med en rød strikket rød tophue – den samme dragt, som bonden selv gik med. Gårdboen gik under navnet ”Niels” eller ”lille nis”. Det er det, der med tiden er blevet ”nisse”.

Det kunne være farligt at være på god fod med gårdboen, hvis man kom på den forkerte side af kirken. I 1693 blev Anne Palles henrettet for trolddom. Hun tilstod bl.a. at “Niels Goddreng” boede på hendes gård, hvor han viste sig i forskellige skikkelser og hjalp med hestene. Når gårdboen hjalp med gården og hestene kunne det betyde, at han stjal korn og foder til dyrene på nabogårdene. Ligefrem at blive henrettet for at være i ledtog med bl.a. nissen er dog en sjældenhed. For de fleste i bondesamfundet kunne troen på Gud og troen på gårdboen sagtens sameksistere uden problemer.

F. C. Lunds Morsbonde er klædt som en typisk bonde ville være det i 1700-tallet. Man forestillede sig nissen i samme beklædning, og derfor ser nissen ud, som den gør i dag

Nissen var gårdens beskytter

Når vi kommer op i 1700- og 1800-tallet var synet på gårdboen, at han var gårdens beskytter. Hvis man altså behandlede ham med respekt og anerkendelse, og sørgede for, at han fik noget at spise. Som alle de andre væsener i den danske folketro var han et tvetydigt væsen, der var god, hvis man behandlede ham godt, men kunne være ganske ond, hvis man ikke gjorde. Fx kunne han finde på at ”få den røde hane til at gale”. Dvs. at han satte ild til gården. Det er nok i forlængelse af det, at vi i dag synger, at nissen ”er en lille hidsigprop”.

Nissen som julenisse

I slutningen af 1800-tallet var der en vis bølge af romantisering af den gamle bondekultur i byens borgerskab. Mange af bøndernes gamle skikke blev taget op og dyrket i nye former, heriblandt gårdboen – nu i skikkelse som julenisse. Nissefiguren var den, der kom med julegaver.

(Det er før julemanden bliver en fasttømret del af den dansk jul. Se d. 2 december for julemandens historie).

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.6-10-2022
11.00-16.00