JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julestuer og julelege

4. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 4. DECEMBER

Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege. De unge i landsbyen havde i løbet af året en række legestuer, som er det gamle ord for fester med dans. Det vi i dag kender som sanglegen Bro bro brille er et godt eksempel på den slags lege, der fyldte julestuer – meeen andre julelege havde et klart mere erotisk islæt.

 

Erotiske julelege

Julelegene var en legal måde at udleve en ellers tabuiseret seksualitet på. I legen Nippe strå skal man give et strå videre til sidemanden – men man må kun bruge munden. I Baldarone gemmer man ansigtet i en andens skød, mens man får et klap i måsen. Bagefter skal man gætte, hvem der gav klasket. I trille julekage bliver en karl og pige lagt oven på hinanden på et bord og æltet sammen af de andre som en dej. I en anden variant af legen bestod dejen af en pige alene,
der blev æltet af en karl fra selskabet. Der var også sanglege, hvor man sang om de forskellige beklædningsgenstande: hue, tørklæde, skjorte osv. Under sangen tog pigen det tøj af karlen, som netop var blevet nævnt. Det er nok meget sigende for tendensen i julestuerne, når Holberg i sin komedie ”En julestue” fra 1724 lader borgmester Jeronimus sige: ”Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen på en julestue, så var jeg en rig mand!”

De kunne forlyste sig som ægtepar

Endnu en juleleg, nemlig Julebispen var uden tvivl et af julestuens højdepunkter. Her klædte man en karl ud som præst med fx et skørt over skuldrene og en præstekrave af halm. Det var nu præstens opgave at vie karle og piger sammen for sjov. Han indledte med at holde en lettere sjofel og måske vrøvlet vielsestale, som gerne indeholdt hentydninger til, hvordan “brudeparret” skulle gøre, når de kom i seng sammen. Når parrene var viet, måtte de gebærde sig som et ægtepar den pågældende nat – med alt hvad man nu fortolkede at det indebar.

 

Christians d. 4s sårede ego

Julestuerne faldt åbenlyst ikke i god jord hos de rigtige præster og hos kirken. Allerede i 1500-tallet forsøgte de af forbyde bøndernes julestuer, og i 1629 forsøgte Christian den Fjerde også ved kongelig forordning at forbyde dem. Det gentages i Danske Lov fra 1683, hvor der står: “…..al forargelig legen om julen forbydes strengeligt og bør alvorligt straffes.” Måske har kong Christian dog også følt personligt for loven. Han anklagede i hvert fald sin hustru for at hun “dansede, legede jul og gjorde sig lystig med Rhingreven mens Vi lå for fjenden og blev skudt i armen”.

 

I julelegen Nippe strå flyttes et strå fra mund til mund.
Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959). Foto: Dansk Folkemindesamling

Noget tyder dog på, at det ikke havde nogen effekt i praksis, og at bønderne blev ved med at forlyste sig med julelegene. En helligdagslov i 1730 og en forordning i 1735 måtte nemlig også igen fastslå, at julestuer altså var forbudt. I 1732 skrev H.A. Brorson en samle, hvori han agiterede imod julestuerne. Salmen tager skarpt afstand fra den “syndige legestue” og “syndens natteveje” samt “syndig drik og dans”.

 

Bort Verdens Juleglæde
af hvert et Hus og Sind,
hver følge nu med Glæde
til Barnet Jesum ind
Bort syndig Legestue!
vil vil i Stalden gaa
i Bethlehem at skue
vor Jesu Hvile-Vraa

 

Bort Syndens Natteveje
som man tilforne gik
hver hjælpe at udfeje
den gamle Juleskik
at danse og at stime
i Verdens syndig Id
hvor kunde det sig rime
med Jesu Fødselstid

 

Hvor kunde nogen mene
som har naturlig Sans
at vi vor Gud kan tjene
med syndig Drik og Dans
Skal Julefesten være
til Jesu Lov og Pris
saa lad ham faa sin Ære
paa lovlig Kristen-vis.

 

 

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00