JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julestuer og julelege

4. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 4. DECEMBER

Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege. De unge i landsbyen havde i løbet af året en række legestuer, som er det gamle ord for fester med dans. Det vi i dag kender som sanglegen Bro bro brille er et godt eksempel på den slags lege, der fyldte julestuer – meeen andre julelege havde et klart mere erotisk islæt.

 

Erotiske julelege

Julelegene var en legal måde at udleve en ellers tabuiseret seksualitet på. I legen Nippe strå skal man give et strå videre til sidemanden – men man må kun bruge munden. I Baldarone gemmer man ansigtet i en andens skød, mens man får et klap i måsen. Bagefter skal man gætte, hvem der gav klasket. I trille julekage bliver en karl og pige lagt oven på hinanden på et bord og æltet sammen af de andre som en dej. I en anden variant af legen bestod dejen af en pige alene,
der blev æltet af en karl fra selskabet. Der var også sanglege, hvor man sang om de forskellige beklædningsgenstande: hue, tørklæde, skjorte osv. Under sangen tog pigen det tøj af karlen, som netop var blevet nævnt. Det er nok meget sigende for tendensen i julestuerne, når Holberg i sin komedie ”En julestue” fra 1724 lader borgmester Jeronimus sige: ”Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen på en julestue, så var jeg en rig mand!”

De kunne forlyste sig som ægtepar

Endnu en juleleg, nemlig Julebispen var uden tvivl et af julestuens højdepunkter. Her klædte man en karl ud som præst med fx et skørt over skuldrene og en præstekrave af halm. Det var nu præstens opgave at vie karle og piger sammen for sjov. Han indledte med at holde en lettere sjofel og måske vrøvlet vielsestale, som gerne indeholdt hentydninger til, hvordan “brudeparret” skulle gøre, når de kom i seng sammen. Når parrene var viet, måtte de gebærde sig som et ægtepar den pågældende nat – med alt hvad man nu fortolkede at det indebar.

 

Christians d. 4s sårede ego

Julestuerne faldt åbenlyst ikke i god jord hos de rigtige præster og hos kirken. Allerede i 1500-tallet forsøgte de af forbyde bøndernes julestuer, og i 1629 forsøgte Christian den Fjerde også ved kongelig forordning at forbyde dem. Det gentages i Danske Lov fra 1683, hvor der står: “…..al forargelig legen om julen forbydes strengeligt og bør alvorligt straffes.” Måske har kong Christian dog også følt personligt for loven. Han anklagede i hvert fald sin hustru for at hun “dansede, legede jul og gjorde sig lystig med Rhingreven mens Vi lå for fjenden og blev skudt i armen”.

 

I julelegen Nippe strå flyttes et strå fra mund til mund.
Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959). Foto: Dansk Folkemindesamling

Noget tyder dog på, at det ikke havde nogen effekt i praksis, og at bønderne blev ved med at forlyste sig med julelegene. En helligdagslov i 1730 og en forordning i 1735 måtte nemlig også igen fastslå, at julestuer altså var forbudt. I 1732 skrev H.A. Brorson en samle, hvori han agiterede imod julestuerne. Salmen tager skarpt afstand fra den “syndige legestue” og “syndens natteveje” samt “syndig drik og dans”.

 

Bort Verdens Juleglæde
af hvert et Hus og Sind,
hver følge nu med Glæde
til Barnet Jesum ind
Bort syndig Legestue!
vil vil i Stalden gaa
i Bethlehem at skue
vor Jesu Hvile-Vraa

 

Bort Syndens Natteveje
som man tilforne gik
hver hjælpe at udfeje
den gamle Juleskik
at danse og at stime
i Verdens syndig Id
hvor kunde det sig rime
med Jesu Fødselstid

 

Hvor kunde nogen mene
som har naturlig Sans
at vi vor Gud kan tjene
med syndig Drik og Dans
Skal Julefesten være
til Jesu Lov og Pris
saa lad ham faa sin Ære
paa lovlig Kristen-vis.

 

 

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.6-10-2022
11.00-16.00