GLÆDELIG 1. DECEMBER
Kalenderlyset tilhører de aller yngste juletraditioner, vi har. I hvert fald i den form, vi kender i dag. Det fabriksfremstillede kalenderlys blev første gang lavet i Danmark i 1942 af Asp-Holmblad. Traditionen blev dog ikke udbredt blandt danske familier før efter Anden Verdenskrig. Før det fabriksfremstillede kalenderlys lavede man dog nogen steder sine egne hjemmelavede kalenderlys – eller andre måder at tælle ned til julen på.
I dagens julekalenderafsnit af ”Jul på Færgegården” på Facebook laver vi et kalenderlys, som man kunne gøre det i 1930erne. Man skærer 24 riller i et almindeligt stearinlys og farver rillerne. Vi bruger vandfarver, men man kunne også bruge oliefarver og tusch.
Omkring år 1910 kunne man også finde på at svøbe en stor kartoffel i papir, give den øjne, næse, ben og anbragte 24 tændstikker i den. Hver morgen fjernede man en tændstik og talte ned til julen på den måde.
Du kan også følge med i julekalenderen på Facebook.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke.