Skøn have for ingen penge?
Her er 5 enkle tips fra gamle dage

 

Af Niels Hein

27.04.2021

Havearkitekt Mette Rønne har gennem flere år samarbejdet med Færgegårdens frivillige havelaug om at udvikle den historiske have. Foto: Line Jandoria Jørgensen/ROMU.

Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på, hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.

Selv når museet er lukket, er der ofte aktivitet i haven ved Frederikssund Museum, Færgegården. Nogle besøgende spadserer langs de sirlige bede, mens andre tager et hvil i havemøblerne.

Færgegårdens  imponerende have indeholder både historiske prydplanter og nytteplanter, men den har ikke kostet en krone.

“Alt i vores have, fra brolægning til bedene, er selvgjort som i gamle dage. Dengang var der jo hverken flisefabrikker eller planteskoler. Man måtte bruge de forhåndenværende materialer, og man delte eller byttede planter med naboerne,” fortæller havearkitekt Mette Rønne.

Mette Rønne har i samarbejde med Færgegårdens frivillige havelaug skabt en historisk inspireret have for ingen penge. Her giver hun fem tips til, hvordan du kan få en gratis have med genbrug og gør-det-selv.

 

 1. Få stiklinger eller lav dem selv

“En nem måde at få gratis planter er fx at bede om stiklinger fra naboer eller andre bekendte. Man kan ikke bare lave stiklinger af alle planter, men både lavendel og buksbom er nemme, og de er populære i mange historiske bondehaver,” siger Mette Rønne

Stiklinger er, når man hiver en kvist af en plante, og sætter kvisten i et glas vand eller i jorden, og lader den slå rødder.

“Vores buksbomhække på Færgegården  stammer fx fra en buksbom i en af vores frivilliges barndomshjem. Og jeg har leveret rigtig mange stiklinger, som oprindeligt stammer fra Johan Cornelius Kriegers haveanlæg ved Frederiksborg Slot fra 1700-tallet. Så vores stiklinger har dybe historiske rødder” siger Mette Rønne.

Også bærbuske kan formeres ved at bøje en gren ned i jorden, og lade den slå rødder, hvorefter man skærer den af. Det kan man fx med solbær, ribs, stikkelsbær og figen.

 

2. Bed landmanden om marksten

Til afgrænsning af havebedene og til brolægning har Færgegårdens frivillige benyttet sig af marksten:

“Marksten var jo den typiske belægning i gamle dage, og dem kan man stadig være heldig at få fra den lokale landmand. Stenene bliver pløjet op og ligger som regel i en stor bunke på kanten af marken, lige til at tage. Men husk at spørge om lov!,” siger Mette Rønne.

Foruden marksten kan man også være heldig at få fingre i de mere sjældne møllesten. Sådan en fandtes allerede på Færgegården:

“De smukke, runde møllesten blev brugt til at male korn i landets møller. Men når stenens riller blev slidt ned, blev de skiftet ud, og de gamle sten kunne så bruges som trappetrin eller dekoration, som her i vores have. Men de kan være svære at finde derude,” siger Mette Rønne.

 

3. Gå på jagt efter blomsterløg

Blomsterløg er en anden oplagt ting at være på udkig efter, når man spadserer i sit lokalområde.

“Vores vintergækker, dorthealiljer, krokus og skovtulipan er alle sammen fundet af vores frivillige,” siger Mette Rønne.

Flere af Færgegårdens smukkeste blomster er endda fundet nær historiske haver, forklarer havearkitekten:

“De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke.”

De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke

De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke

4. Havemøbler og hegn, der holder

    1. I dag er der mange, der køber havemøbler af plast eller polyrattan. Men har man fået fingrene i nogle gamle havemøbler af træ, er der gode tips til at få dem til at holde længere:

      “Havemøbler står ofte på græs eller grus og suger derfor en masse fugt op i benene. Med tiden bliver de helt møre og går i stykker. Det problem løste man i gamle dage, ved at banke et lille stykke træ – en såkaldt offerklods – op i benet, som kunne tage imod fugten. De kunne så udskiftes, når der var behov for det,” forklarer havearkitekten

      Foruden de pæne, hvide havemøbler er Færgegårdens have også indrettet med pileflet-hegn.

      “Pil er skønt til hegn eller hobbyprojekter. Og grenene kan man selv gå på jagt efter, eller også kan man efterlyse dem. Der er mange, der gerne deler ud af deres pil,” siger Mette Rønne.

    2.  

      5God jord og gratis gødning

      Man behøver ikke købe sig fattig på den helt rigtige jord til sine blomsterbede:

      “God jord behøver ikke at komme fra en pose, men fra din egen have. Vi komposter alt haveaffaldet fra Færgegården og bruger det i vores forskellige bede,” siger Mette Rønne.

      Ifølge havearkitekten er der heller ingen grund til at tage i plantecenteret efter gødning.

      “Du kan sagtens få hestemøg fra lokale hesteejere og rideskoler,” siger Mette Rønne, som kommer med et andet fif til selvgjort gødning:

      “Man kan faktisk også tage en stor bunke brændenælder i en spand og hælde varm vand ud over dem. Efter et par timer er alle de gode næringsstoffer trukket ud, og vandet er blevet fyldt med næringsstoffer til din køkkenhave,” siger hun.

    Haven kan besøges året rundt. Færgegårdens havelaug mødes hver torsdag til arbejde i haven og hyggeligt samvær over en kop kaffe. Her svarer de gerne på spørgsmål om haven.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere
    Til top
    X
    post-5566

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

    BEGIVENHED

    27.01.2023

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

     

    Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

    I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

    Af: Jens-Jørgen Krogh

     

    Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

     

    ”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

    Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

     

    Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

    Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

     

     

    TID, PRIS, STED

    13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

    Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

    Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    post-5612

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    BEGIVENHED

    30.03.2023

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Af: Stine Blegvad

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

    På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

    ”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

    I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

    ”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

    ”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Manden med ørnehjelmen

    Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

    ”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

    ”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

    Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

    Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

    ”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

    Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

    På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

    Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

    Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

    ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

    Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

    For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

     

    Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

    Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

    Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    Åbent i dag
    d.3-6-2023
    11.00-16.00