Bro-fund ved Roskilde Fjord omskriver ikke Danmarkshistorien

Af Katrine Ipsen Kjær

24.11.2020

En voksen mand havde fået et får eller en ged med som gravgave. Dyret lå på fødderne af afdøde.  Foto: ROMU.

Det er ofte de unikke og spektakulære fund, der løber med opmærksomheden, når det handler om arkæologi. Men faktisk er de mere almindelige arkæologiske udgravninger, uden særlig rigdom eller pragt, en uundværlig kilde til viden om fortiden. Arkæolog Katrine Ipsen Kjær har lirket store mængder ny viden ud af tre undseelige gravpladser ved Roskilde fjord.

Arkæologiske udgravninger med helt almindelige fund udgør størstedelen af arkæologers arbejde. De ændrer ikke danmarkshistorien med drastisk chokeffekt, men med en vedvarende tilstrømning af nye små brikker, der flettes ind i det ukomplette puslespil, der lige netop i dag udgør vores forståelse af fortiden.

Et eksempel er tre gravpladser, der blev fundet ved de arkæologiske undersøgelser, som blev foretaget på begge sider af Roskilde Fjord forud for anlæggelsen af Kronprinsesse Marys Bro.

Gravpladserne blev brugt i Romersk Jernalder (1-400 e.Kr.), og da bevaringsforholdene i gravene var relativt gode, var der bevaret skeletter. Nogle af de døde havde fået et lerkar i gravgave. Stumper af enkelte spinkle bronzenåle, der med stor sandsynlighed er blevet brugt til at samle det ligklæde, den døde blev svøbt i, blev fundet i enkelte grave. Foruden fem glasperler, en jernkniv og en hvæssesten i én enkelt grav og et lille bronzearmbånd i en anden, indeholdt gravene ingen gravgaver. Ingen flotte importerede glasbægre fra det romerske rige og ingen vanskeligt udførte sølvdragtnåle eller guldringe var der i gravene.

 

Helt tæt på mennesket

Ikke desto mindre kommer man ikke tættere på ældre tider, end når man står ansigt til ansigt med skelettet af den person, der rent faktisk levede dengang. Selv i undseelige grave som disse gemmer sig enorme mængder viden om det liv, som blev levet for adskillige århundreder siden.

Som arkæologer kan vi for eksempel se på, måden hvorpå den døde blev gravlagt, på gravtypen og på hvordan den døde lå i graven. Vi kan undersøge, hvilken køns- og aldersfordeling der er på gravpladsen, samt hvilke gravgaver den døde havde fået, og det er alt sammen med til at klarlægge de ritualer, der er knyttet til gravpladserne. Lighederne og forskellene i ritualerne på den enkelte plads – og mellem gravpladser fra samme periode – fortæller om, hvilken form for samfund de døde var en del af, da de levede.

Man kunne derfor nemt komme til at tolke, at de gravlagte ved Frederikssund var fattige og udgjorde de nederste dele i et hierarkisk opbygget samfund.

Forskelle på tværs af fjorden

På gravpladserne ved Frederikssund kunne vi se ud fra retningen af gravene, og måden man havde lagt de døde i graven på, at skik og brug varierede mellem pladserne. På gravpladsen Sanddal, der lå på østsiden af fjorden ved Marbækvej, var stort set alle grave nedgravet i en nord-sydlig retning. Vest for fjorden, på gravpladsen Mærkebækgård syd, benyttede man sig både af nord-syd- og af øst-vestlige nedgravninger. På gravpladsen Ølkoneholm, der lå lige under Fjordlandsvejs forløb ved Lyngerup, var forskellige variationer af den nord-sydvendte grav brugt.

På gravpladserne Sanddal og Ølkoneholm var de døde blevet lagt på siden i gravene i såkaldt sovestilling. På Sanddal foretrak man, at benene var let bøjede, men på Ølkoneholm var benene trukket helt op til underkroppen.

På Sanddal kunne det se ud som at kvinderne var blevet lagt på venstre side, mens mændene lå på højre. På Mærkebækgård Syd var både mænd og kvinder gravlagt på ryggen.

Nøjagtigt hvilke betydninger disse variationer har haft er i dag uklare, men det er tydeligt, at der har været faste procedurer og at de var forskellige, alt efter om man blev begravet på østsiden eller vestsiden af Roskilde Fjord, og om man blev begravet på den ene eller anden gravplads.

 

Gravene fortæller om det almindelige liv

Der var få gravgaver på alle tre pladser, især sammenlignet med de samtidige knap 100 grave, der blev fundet i Vindinge sydøst for Roskilde i 2018. Man kunne derfor nemt komme til at tolke, at de gravlagte ved Frederikssund var fattige og udgjorde de nederste dele i et hierarkisk opbygget samfund.

Men det er nok mere korrekt at opfatte folkene fra området syd for Frederikssund som ”almindelige mennesker” – dem der var flest af i romersk jernalder. De havde ikke ressourcer og adgang til værdifulde metaller eller genstande fra fremmede lande. Men netop derfor er de et vigtigt modbillede til de mere spektakulære fund og har stor betydning for vores samlede opfattelse af perioden.

 

Et helt dyr og en armring om et barnehåndled

Der er dog ingen tvivl om, at også inden for den enkelte gravplads var der forskel på, hvad de døde har fået med sig i graven – også mellem almindelige mennesker ser der ud til at have været forskel på folk. På Sanddal havde en mand, der var død som 35-40-årig, fået et helt dyr som gravgave. Dyret var et mindre får eller en lille ged og lå på den afdødes fødder. Vi ved fra undersøgelser af gravpladser fra samme periode i Høje Tåstrup-området, at det var noget særligt at få et dyreoffer med som gravgave, og særligt hvis der var tale om et helt dyr.

I en anden grav på Sanddal var en bronzearmring, der havde ligget om håndleddet på et 4-5 årigt barn. – I forhold til de andre gravgaver en dyrebar gave. Bronzearmringen fortæller, at ud over at der var forskel på den økonomiske formåen i de socialt almindelige lag i samfundet, så var det ikke bare voksne, men også børn, der kunne få værdifulde genstande med i graven.

Gravpladserne ved Frederikssund omskriver ikke Danmarks historie, men de bringer os helt tæt på mennesker, der levede i Romersk Jernalder, og er med til at give et endnu mere præcist og nuanceret billede af fortiden. De er en lille, men vigtig brik i det store puslespillet om fortiden.

 

Læs mere:

Kastholm, O. T., Mortensen, N.M.K., Kjær, K.I. og Sørensen, P.Ø. 2018: Døden fra Vindinge. I: ROMU 2018.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.7-12-2024
11.00-16.00