23.02.2021

Broen over Græse Å giver os et hint om fortidens Frederikssund – men kun et hint

Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet

Af Martine Perregaard

Omstruktureringer i vejnettet omkring Gammel Københavnsvej syd for Slangerup, sendte ROMU’s arkæologer på arbejde omkring Kratmøllen og den gamle stenbro over Græse Å. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Området omkring Græse Å er et sandt paradis for både mennesker og natur – biodiversiteten blomstrer, og området er rekreativt for både lokale og turister, der nyder åen og naturen omkring den.

Det er også et område, der fortæller historier om fortiden. På stien ved Gammel Københavnsvej, syd for Slangerup, ligger Kratmøllen, en vandmølle, der kan dateres til 1300-tallet, og her, henover vandløbet, finder man også en gammel stenbygget bro.

”Der er særlig bevågenhed på dette sted”, siger ROMU’s arkæolog, Palle Østergaard Sørensen.

Stenene i broen er sat uden mørtel – de holder så at sige hinanden fast, så broen fortsat kan stå over åen. Det er denne konstruktion, der er bemærkelsesværdig ved broen, og som peger på middelalderen, når arkæologerne skal forsøge at datere den, men de arbejder fortsat på at komme det nærmere.

Broen er et fredet fortidsminde, og derfor blev Frederikssund Museum, Færgegården og ROMU’s arkæologer involverede, da stenbroen skulle fornyes i 2016. Fornyelsen skete i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej rundt om Slangerup. Både omfartsvejen og fornyelsen af broen, lettede trykket på broen – men indtil da har den faktisk fungeret som den var, på en vej med relativt tung trafik.

Arkæologerne skulle føre tilsyn med, at der blev passet godt på den gamle stenbro. De tog desuden en række naturvidenskabelige prøver omkring broen, for at forsøge at datere den mere præcist. Ved vejdæmningen ved siden af broen og Kratmøllen fandt de et trækulslag, som de har dateret til 1450.

Det kunne selvfølgelig være fristende at konkludere, at så kan broen også dateres dertil.

Men så enkelt er det ikke, forklarer Palle Østergaard Sørensen.

Selvom prøverne fra vejen siger 1450, og der er flere vandmøller og andre fortidsminder fra middelalderen i området, kan der nemlig sagtens have stået en anden bro, end den nuværende stenkonstruktion.

”Men der er da en antydning af, hvor vi er i tid”, siger Palle Østergaard Sørensen.

I forbindelse med arbejdet med broen og et samarbejde mellem Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening, lavede Danmarks Naturfredningsforening en lille film med ROMU’s arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, som fortæller om området.
Se den herunder:

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning