Den gamle præstegård var bygget på 1000 års historie 

Af Lene Steinbeck

02.12.2020

Nadja Mortensen er ved at rense gulvet frem i den stenbyggede kælder. Billedet er fra udgravningen i september. Foto: Amanda Sjöbeck

Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.

Nogle gange gemmer jorden på hemmeligheder, der kan gøre os klogere på fortiden. Det var tilfældet, da arkæologer fra ROMU i september tog et kig under Jørlunde Præstegård.

Byens menighedsråd besluttede at rive den gamle præstegård ned for at opføre en ny og mere moderne, og i den forbindelse blev der sendt bud efter ROMU’s arkæologer. Erfaringsmæssigt kan de gamle præstegårde, der har ligget på samme sted i mange hundrede år, nemlig gemme på mange gode fund. Derfor laver man en forundersøgelse, hvor arkæologerne vurderer, om der inden for et kommende byggefelt findes væsentlige fortidsminder. De skal nemlig i følge loven udgraves, så de kan blive bevaret i stedet for at gå til grunde under byggeriet.

Forundersøgelsen viste, at der faktisk var kulturlag rundt om præstegårdens fundament, og vurderingen var derfor, at der kunne være mere bevaret, også inden for fundamentet.

Og vurderingen viste sig rigtig. Da arkæologerne i september undersøgte området under den nu nedrevne præstegård, fandt de både de forventede kulturlag inden for fundamentet og dertil resterne af to stenbyggede kældre og to niveauer af lergulve. Og fundene har været særligt godt beskyttet af de gode bevaringsforhold under præstegården.

”På den måde er det et interessant indblik – vi får mulighed for at undersøge et sted, som har ligget uforstyrret gennem en meget lang periode,” siger arkæolog fra ROMU Nadja Mortensen, der har stået i spidsen for udgravningen.

”Vi har en formodning om, at her har været konstant bebyggelse gennem næsten 1000 år.”


Spor fra mange perioder

Området under den nedrevne præstegård blev udgravet, og arkæologerne fandt spor efter op til 1000 års levet liv på matriklen. I lergulvene lå borgerkrigsmønter, som daterer gulvene til 1200-1300-tallet. En teglvæg i den ene kælder er formentligt opført i 1600-1700-tallet. I væggen sad en stikkontakt, der indikerer, at væggen har været i brug op til omkring 1930’erne. Og under kulturlaget, der lå under lergulvene fandt man i et stolpehul et stort stykke frådsten, som kan stamme fra byggeriet af kirken i 1100-tallet.

”Vi har en formodning om, at her har været konstant bebyggelse gennem næsten 1000 år, så vi har en ide om, at der kan have været præstegård her lige så længe, som der har stået en kirke,” siger Nadja Mortensen.

Men flere interessante fund fra lergulvene tyder på, at stedet har været mere end blot præstens bolig.

”Vi har blandt andet fundet keramik, knogler og hvæssesten, og så er der spor efter ovne, hvor vi fandt slaggerester og bronze-fragmenter. Så jeg forestiller mig, at bygningen måske har været opdelt, og der er foregået flere ting under samme tag. Der har været en del til beboelse og en del til noget andet,” forklarer Nadja Mortensen.

Hun og hendes kollega Amanda Sjöbeck har taget prøver til analyser, så man forhåbentlig kan komme til at datere fundene mere præcist.

 

Under den nedrevne præstegård fandt arkæologerne to stenbyggede kældre og to niveauer af lergulve. Her ses den sydøstlige del af kælder med bevaret gulv. Kælderen var afbrudt af et betonfundament mod nord. Foto: Nadja M. K. Mortensen

En lang og vigtig historie

Jørlundes historie står lidt hen i det uvisse. Men en eller anden rolle har byen nok ifølge Nadja Mortensen spillet i middelalderen. Byen, som ligger meget tæt på Slangerup, optræder første gang i skriftlige kilder i 1085, hvor den er nævnt i Knud den Helliges gavebrev. Den magtfulde Hvide-slægt nævnes i forbindelse med kirken og dens store kalkmalerier i byzantinsk stil.

”Det har tilsyneladende været et meget spændende sted på det her tidspunkt. Både de store kalkmalerier i kirken og det faktum, at man har bygget flere store kirker (Jørlunde og Slangerup, red.) inden for en meget kort afstand, tyder på, at stedet har haft en særlig betydning i perioden.”

Udgravningen af præstegården er et skridt i retning af at belyse Jørlundes rolle. Men for nu er jorden under den gamle præstegård lukket til igen, og Nadja Mortensen afventer resultaterne af prøverne, de tog i september.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
Til top
X
post-5454

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

BEGIVENHED

23.11.2022

Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie

Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ ROMU

Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.

Af: Stine Blegvad

Julen er traditionsrig. Den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort. Eller har man…?

Mange af julens traditioner er faktisk ikke så gamle, som man skulle tro. De er et sammensurium af skikke fra mange forskellige tider og ligeså mange forskellige steder, og de er altid under forandring.

Til Jul på Færgegården kan du give dig i kast med kreative udfoldelser og samtidig få noget at vide om traditionerne bag:

Julen er en ganske særlig højtid, fyldt med nye, gamle og mærkværdige traditioner. Vores gæster kan få en skæg og anderledes juleoplevelse, når vi sammen skal gå på opdagelse i, hvordan julen har føltes, duftet og smagt før i tiden, og måske blive klogere på, hvor nogle af traditionerne kommer fra,” fortæller Maja Kvamm, projektleder på Færgegården.

Til Jul på Færgegården kan du for eksempel lave et kalenderlys, som man gjorde for næsten 100 år siden. Det kræver snilde og tålmodighed, men resultatet bliver både smukt og personligt. Du kan også lave gardinringsnisser, rosinmænd eller tage på jagt efter gårdbonissen. Og så kan du selvfølgelig smage på historien om julen og være med til at lave smagsprøver på ægte gammeldags æbleskiver i en gryde over bålstedet – med rigtige æbler i!

Sidst men ikke mindst kan du mærke adrenalinsuset i maven, når det begge dage går løs med juletræsplyndring! Når startskuddet lyder kl. 11.30, er der blot 15 sekunder til at ribbe et smukt pyntet juletræ for al dets velsmagende pynt. For først skal træet vises – og siden skal det så sandelig også spises!

Igen i år vil De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppen fra Jægerspris have deres hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.

PROGRAM

Alle dage 11-15:

– Lav dit eget kalenderlys
– Lav historisk julepynt
– Smag på julens historie
– Jagten på gårdbonissen
– Juletræssalg
– Salg af gløgg og æbleskiver

 

Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30

Søndag den 11. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.

 

Tid, pris og sted

Lørdag d. 10. og søndag d. 11. december kl. 11.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.3-12-2022
11.00-16.00