Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Frederikssund Museum
Events at this location
oktober
Detaljer om begivenheden
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen? Eller hvordan man beskytter sig mod bjergfolket i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården
Mere
Detaljer om begivenheden
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen? Eller hvordan man beskytter sig mod bjergfolket i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! Hvis du altså tør…
Når det bliver Halloween (Allehelgen), er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav….
Heldigvis er der meget, man kan gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.
Alle hverdage i uge 42, kl. 11.00, 12.00 og 13.00 begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen tager ca. 1-1,5 time.
Hvorfor fejrer Færgegården Halloween?
Vores danske forfædre fejrede ikke Halloween. Til gengæld skulle de ikke kun værge sig mod gys, gengangere og grumme væsener én aften om året. For dem, var det en del af hverdagen. Naturen var befolket af overnaturlige væsener, som man hele skulle værge sig imod. På Færgegården udforsker vi de folkelige traditioner og deres foranderlighed – derfor fejrer vi Halloween-Allehelgen i efterårsferien, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen.
Bemærk: små børn kan finde arrangementet uhyggeligt. Anbefalet aldersgruppe: 6-12 år.
HUSK praktisk fodtøj. Arrangementet er desværre ikke for gangbesværede.
Tid, pris og sted
Alle hverdage i efterårsferien (uge 42) kl. 11.00, 12.00 og 13.00.
Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Tidspunkt
16 (Mandag) 11:00 - 20 (Fredag) 14:00
Adresse
Frederikssund Museum
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris