22.02.2021

Husker du skeletterne på Tørslev Hage? Mød de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte

Af arkæolog Jens Winther Johannsen

Knoglerne blev efter udgravningen sorteret og undersøgt af en af ROMU’s arkæologer, Julie Nielsen, som har stor erfaring med arkæologisk skeletmateriale og derfor kunne give kvalificerede bud på de dødes alder, køn og sundhedstilstand. Foto: Jens Winther Johannsen.

Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.

I marts 2020 blev ROMU involveret i en usædvanlig sag, som affødte en del skriverier i de lokale medier, på Frederikssund Museum, Færgegårdens facebook-side og i museets nyhedsbrev: Ved udjævning af en sommerhusgrund på Tørslev Hage var en gravemaskinefører stødt på menneskeknogler.

Han tilkaldte Nordsjællands Politi, men da politiet snart efter fandt en flindolk, stod det klart, at knoglerne var fra stenalderen. Fundet var derfor ikke en sag for politiet, men for det lokale museum, og på den måde blev ROMU, som Færgegården er en del af, involveret. Resterne af dét, som viste sig at være en grav, blev udgravet, og fundene bragt til museet og undersøgt.

Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del

Da Nordsjællands Politi fandt en flintdolk, indstillede de deres arbejde og overdrog ROMU sagen. Foto: Nordsjællands Politi.

En grav fra stenalderens slutning

Fundet af dolken gjorde det muligt hurtigt at datere graven. Flintdolke var nemlig typiske gravgaver for mænd i bondestenalderens sidste del; faktisk i så høj en grad, at perioden også kaldes dolktid. Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del (2350-1950 f.Kr.).

At knoglerne var så velbevarede, at politiet indledningsvis troede, at der var tale om skeletdele af nyere dato, skyldes, at graven indeholdt et lag af muslingeskaller. Kalken i skallerne har modvirket udvaskningen af knoglerne i de godt 4000 år, der er gået siden gravlæggelsen og givet dem ekstraordinært gode bevaringsforhold.

Nordsjællands Politi besøgte udgravningen og afleverede deres fund fra graven til ROMU. Foto: Jens Winther Johannsen.

To høje mænd

En nærmere undersøgelse har vist at knoglerne stammer fra to mænd. De blev ikke gravlagt samtidigt, for det var tydeligt, at knoglerne fra den først gravlagte blev skubbet ud af deres oprindelige leje ved den anden gravlæggelse. Manden, der blev begravet først, var 40-45 år ved sin død og omkring 182 centimeter høj; en ganske imponerende højde i stenalderens slutning. Knoglerne viste ingen tegn på sygdom, men hans tænder var i en sølle forfatning.

Manden, der blev gravlagt sidst, var ved sin død omkring 25 år og 175 centimeter høj. Han var således lidt mindre end den først gravlagte, men stadig flere centimeter over periodens gennemsnitshøjde. Hans knogler bar heller ikke spor af sygdom, og tænderne var i noget bedre stand end den ældre mands. En bennål lå endnu ved den yngre mands venstre skulderled, hvor den har hægtet hans klædedragt sammen.

Det er uvist, hvem af de to gravlagte flintdolken tilhørte. Selvom flintdolke er typiske for perioden, fik langt fra alle en dolk med sig i graven. Ud over sine rent praktiske funktioner var dolken også en statusmarkør. At de gravlagte ikke tilhørte de nederste samfundslag, antydes også af deres højde og fraværet af tegn på mangelsygdomme – de to mænd har fået den mad, de havde brug for.

Den ældste mand havde tabt flere tænder i levende live, havde kraftigt tandslid, parodentose, en tandbyld og mange huller i tænderne. Foto: Jens Winther Johannsen.

Under en gravhøj?

Den yngre mand var gravlagt med hovedet mod vest, hvilket er typisk for perioden, mens forstyrrelserne gjorde det umuligt at afgøre den ældre mands orientering. Omkring de døde fandtes resterne af en aflang ramme af sten, som måske kan have støttet en trækiste.

Da grunden blev jævnet ud ved det anlægsarbejde, der førte til, at graven blev fundet, var eventuelle spor af en høj helt væk. Men da andre samtidige grave i området er dækkede af små høje, er det nærliggende at tro, at også graven på Tørslev Hage har været det.

Nær den yngre mands venstre skulderled fandtes en bennål, som formentlig endnu lå der, hvor den hægtede hans klædedragt sammen. Foto: Jens Winther Johannsen.

I retsmedicinerens hænder

Udgravningen er for længst afsluttet, fundene bearbejdet og politi- og udgravningsrapporter skrevet. Men arbejdet slutter ikke med det. I efteråret blev de to velbevarede skeletter indleveret til Retsmedicinsk Institut i København. Her bliver udtaget en række prøver af knogler, tænder og tandsten, for de kan vise, hvad de to mennesker levede af i deres barndom og umiddelbart inden de døde. Prøverne kan dermed give os en bedre indsigt i den sene bondestenalders menneskers levevilkår.

Der bliver også udtaget prøver til DNA-analyse, som bl.a. kan give svar på, om de to mænd var beslægtede. Nye tværfaglige undersøgelser af centraleuropæiske gravpladser fra samme periode sandsynliggør, at slægten var af stor betydning i den sene bondestenalders samfund, og at retten til den fædrene jord blev nedarvet til ældste søn. Måske kan DNA-prøver af skeletterne fra Tørslev Hage være med til at kaste lys over, om lignende samfundsforhold var gældende i Skandinavien.

Claus Deleuran har i værket Illustreret Danmarks-Historie for Folket afbildet, hvordan de senneolitiske dragtnåle blev båret. Nålens placering på tegningen svarer til det, der blev iagttaget i graven på Tørslev Hage, bortset fra at nålen her fandtes på venstre skulder og med spidsen pegende opad. Claus Deleuran: Illustreret Danmarks-Historie for Folket, forlaget politisk revy 2009, 77.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning