22.02.2021
Husker du skeletterne på Tørslev Hage? Mød de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte
Af arkæolog Jens Winther Johannsen
Knoglerne blev efter udgravningen sorteret og undersøgt af en af ROMU’s arkæologer, Julie Nielsen, som har stor erfaring med arkæologisk skeletmateriale og derfor kunne give kvalificerede bud på de dødes alder, køn og sundhedstilstand. Foto: Jens Winther Johannsen.
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
I marts 2020 blev ROMU involveret i en usædvanlig sag, som affødte en del skriverier i de lokale medier, på Frederikssund Museum, Færgegårdens facebook-side og i museets nyhedsbrev: Ved udjævning af en sommerhusgrund på Tørslev Hage var en gravemaskinefører stødt på menneskeknogler.
Han tilkaldte Nordsjællands Politi, men da politiet snart efter fandt en flindolk, stod det klart, at knoglerne var fra stenalderen. Fundet var derfor ikke en sag for politiet, men for det lokale museum, og på den måde blev ROMU, som Færgegården er en del af, involveret. Resterne af dét, som viste sig at være en grav, blev udgravet, og fundene bragt til museet og undersøgt.
Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del
Da Nordsjællands Politi fandt en flintdolk, indstillede de deres arbejde og overdrog ROMU sagen. Foto: Nordsjællands Politi.
En grav fra stenalderens slutning
Fundet af dolken gjorde det muligt hurtigt at datere graven. Flintdolke var nemlig typiske gravgaver for mænd i bondestenalderens sidste del; faktisk i så høj en grad, at perioden også kaldes dolktid. Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del (2350-1950 f.Kr.).
At knoglerne var så velbevarede, at politiet indledningsvis troede, at der var tale om skeletdele af nyere dato, skyldes, at graven indeholdt et lag af muslingeskaller. Kalken i skallerne har modvirket udvaskningen af knoglerne i de godt 4000 år, der er gået siden gravlæggelsen og givet dem ekstraordinært gode bevaringsforhold.
Nordsjællands Politi besøgte udgravningen og afleverede deres fund fra graven til ROMU. Foto: Jens Winther Johannsen.
To høje mænd
En nærmere undersøgelse har vist at knoglerne stammer fra to mænd. De blev ikke gravlagt samtidigt, for det var tydeligt, at knoglerne fra den først gravlagte blev skubbet ud af deres oprindelige leje ved den anden gravlæggelse. Manden, der blev begravet først, var 40-45 år ved sin død og omkring 182 centimeter høj; en ganske imponerende højde i stenalderens slutning. Knoglerne viste ingen tegn på sygdom, men hans tænder var i en sølle forfatning.
Manden, der blev gravlagt sidst, var ved sin død omkring 25 år og 175 centimeter høj. Han var således lidt mindre end den først gravlagte, men stadig flere centimeter over periodens gennemsnitshøjde. Hans knogler bar heller ikke spor af sygdom, og tænderne var i noget bedre stand end den ældre mands. En bennål lå endnu ved den yngre mands venstre skulderled, hvor den har hægtet hans klædedragt sammen.
Det er uvist, hvem af de to gravlagte flintdolken tilhørte. Selvom flintdolke er typiske for perioden, fik langt fra alle en dolk med sig i graven. Ud over sine rent praktiske funktioner var dolken også en statusmarkør. At de gravlagte ikke tilhørte de nederste samfundslag, antydes også af deres højde og fraværet af tegn på mangelsygdomme – de to mænd har fået den mad, de havde brug for.
Den ældste mand havde tabt flere tænder i levende live, havde kraftigt tandslid, parodentose, en tandbyld og mange huller i tænderne. Foto: Jens Winther Johannsen.
Under en gravhøj?
Den yngre mand var gravlagt med hovedet mod vest, hvilket er typisk for perioden, mens forstyrrelserne gjorde det umuligt at afgøre den ældre mands orientering. Omkring de døde fandtes resterne af en aflang ramme af sten, som måske kan have støttet en trækiste.
Da grunden blev jævnet ud ved det anlægsarbejde, der førte til, at graven blev fundet, var eventuelle spor af en høj helt væk. Men da andre samtidige grave i området er dækkede af små høje, er det nærliggende at tro, at også graven på Tørslev Hage har været det.
Nær den yngre mands venstre skulderled fandtes en bennål, som formentlig endnu lå der, hvor den hægtede hans klædedragt sammen. Foto: Jens Winther Johannsen.
I retsmedicinerens hænder
Udgravningen er for længst afsluttet, fundene bearbejdet og politi- og udgravningsrapporter skrevet. Men arbejdet slutter ikke med det. I efteråret blev de to velbevarede skeletter indleveret til Retsmedicinsk Institut i København. Her bliver udtaget en række prøver af knogler, tænder og tandsten, for de kan vise, hvad de to mennesker levede af i deres barndom og umiddelbart inden de døde. Prøverne kan dermed give os en bedre indsigt i den sene bondestenalders menneskers levevilkår.
Der bliver også udtaget prøver til DNA-analyse, som bl.a. kan give svar på, om de to mænd var beslægtede. Nye tværfaglige undersøgelser af centraleuropæiske gravpladser fra samme periode sandsynliggør, at slægten var af stor betydning i den sene bondestenalders samfund, og at retten til den fædrene jord blev nedarvet til ældste søn. Måske kan DNA-prøver af skeletterne fra Tørslev Hage være med til at kaste lys over, om lignende samfundsforhold var gældende i Skandinavien.
Claus Deleuran har i værket Illustreret Danmarks-Historie for Folket afbildet, hvordan de senneolitiske dragtnåle blev båret. Nålens placering på tegningen svarer til det, der blev iagttaget i graven på Tørslev Hage, bortset fra at nålen her fandtes på venstre skulder og med spidsen pegende opad. Claus Deleuran: Illustreret Danmarks-Historie for Folket, forlaget politisk revy 2009, 77.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
Velkommen i Færgegårdens sommerunivers: Mød dyrene i fjorden
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
