26.04.2020
Hvem var den mystiske person i gravhøjen?
Undselig gravhøj gemmer gåde om kvindeskæbne
Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause
Kulturarven rekonstrueret:
Herover ses et bud, på hvordan den begravede kvinde fra Maglehøj i Frederikssund kan have set ud i levende live. Visualiseringen finder man i Moesgaards udstilling, hvor de arkæologiske fund er udstillet. Kvinden i graven har skilt sig ud. Hun var omgivet med mystiske gravgaver og måske var hun en troldkvinde, en medicinkvinde eller en kvinde, der kunne kontakte de døde? Foto: Cille Krause.
En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag.
Den 26. april 2020 skulle, efter planen, have været national fortidsmindedag. Dagen skulle have været fejret landet over med fest og formidling af vores fælles kulturarv.
Det fik Covid-19 sat en stopper for. Men det betyder ikke, at man ikke må tage en udflugt på egen hånd (og i behørig afstand fra andre) til nogle af vores fantastiske fortidsminder.
Et godt bud på en udflugt kan være en tur til en gravhøj fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.). På hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund ligger der en gravhøj på et grønt område med offentlig adgang. Den hedder Maglehøj, der betyder ”meget stor høj”. Højen indeholdt fund, der kan tolkes som en syret og mystisk troldkvinde fra forhistorien.
I dag er den omgivet af parcelhuse og hverdagsliv, men i 1888 var den omgivet af marker og den havde en flot udsigt over Roskilde Fjord.
Med fredningsloven i 1937 blev Maglehøj vurderet uegnet til fredning på grund af de skader, den tidligere havde fået – der var fjernet jord og sten fra højen og den var således ikke ”perfekt”.
I stedet fik arkæologen Vilhelm Boye fra ”Museet for de nordiske Oldsager” (i dag Nationalmuseet), med ejers accept, lov til at udgrave en større del af højen. Gravhøjen er i dag fredet. Og det kan måske undre, for den er jo allerede udgravet? Men, dengang Boye gravede i højen, udgravede han ikke den hele. Han gravede faktisk kun i midten og i et større ”lagkagestykke” af højen.
Hvad stenkisten gemte
I højens midte fandt man en mindre stenkiste. Kisten målte bare 39 x 63 cm, og den bestod af opretstående flade sten, der dannede en rektangulær form. En stor sten var lagt over som låg. Stenkisten var forseglet med både sand og grus, en stor mængde bændeltang fra fjorden, og en dynge store sten, ”(…) hvoraf de største til Nød kunde bæres af en Mand.”
Den omhyggelige opbygning af kisten havde medført, at ingen løs jord var kommet derned. At løfte låget bort må have været som at gå ind i et egyptisk gravkammer – uforstyrret og som et øjebliksbillede fra ca. 3200 år siden. Okay måske i mindre skala, men alligevel…!
I bunden af stenkisten lå brændte menneskeknogler. Oven på knoglerne var gravgaverne blevet lagt. De havde heldigvis ikke været med på ligbålet. Dét, den døde havde fået med sig, var en kniv, en bøjlenål (et dragtspænde), en dobbeltknap (til at holde dragten eller kappen lukket med) og en bæltedåse. Sidstnævnte er en slags ”dekorativ bæltetaske”, som kvinder kunne gå med i bronzealderen – hvis de var rige nok.
Alle genstandene var af bronze, og de var populære gravgaver til en fornem kvinde på den tid i den ældre bronzealder. Dét, der adskiller kvindens gravgaver fra datidens andre kendte gravgaver, er dét, hun gemte i sin ”bæltetaske” – de gør hendes grav helt unik …
Vilhelm Boye beskriver, hvordan låget var irret fast til den øvrige del, og at det krævede stor forsigtighed og meget tid, at få det af. I beholderen lå to hestetænder, flere knogler fra et væseldyr, et kloled fra et kattedyr (formentlig en los), et knoglefragment fra et rådyr eller lam, et stykke af en fugls luftrør, mange hvirvler fra en slange og brændte knogler, der kunne stamme fra et menneske?
Derudover indeholdt beholderen en gren fra en røn, et stykke trækul (formentlig af bævreasp), tre småsten, to stykker svovlkis, et stykke af en bronzekniv og et stykke bronzetråd. Boye beskriver, at hestetanden og kloleddet var glattet af gnid. Det vil sige, at nogen, gentagende gange, har gnubbet på stykkerne – måske ved en magisk handling eller seance?
Indholdet er tolket som værende amuletter – magiske genstande der måske kunne bringe lykke, værne mod ulykker eller bruges i trolddom?
Vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle, kvinden havde i sin samtid.
Kvindeskæbne rejser flere spørgsmål
Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvem og hvad var denne kvinde, der blev begravet i en fjern fortid med sine mystiske gravgaver?
Måske har kvinden i højen været en medicinkvinde, en heks, en klog kone, en troldkvinde eller én, der kunne kontakte de døde? – kært barn har ufatteligt mange navne. Og vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle, kvinden havde i sin samtid.
En ting er dog sikkert – hun skilte sig ud!
Ikke nok med, at hun havde et mystisk sæt genstande med sig i graven, hun var også begravet på fornem vis i en gravhøj. Det var bestemt ikke alle forundt på den tid. Måske har hendes efterladte familie eller venner, fra det samfund hun var en del af, værdsat hende, fordi hun hjalp dem gennem livets faser og kriser?
Under alle omstændigheder er hun et helt unikt fund, der stammer fra vores fantastiske kulturarv, der er repræsenteret i vores fortidsminder.
God fortidsmindedag – nyd dagen, besøg fortidens minder og hold afstand.
Flere kilder til historien
Få mere at vide om Maglehøj og den kulturarv, gravhøjen repræsenterer, her:
Boye, Vilhelm. 1889. Maglehøi-fundet. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889 s. 317-340.
Sørensen, Søren A. 1990. Oldtidsfund fra Færgegaardens arbejdsmark. Museet Færgegaarden. Slagslunde.
Beskrivelsen af lokaliteten “Maglehøj” på hjemmesiden “Fund og fortidsmunder ” under Slots- og Kulturstyrelsen. Kan findes via dette link: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/93705/
Bronzealderudstillingen på Moesgård Museum hvor fundet er udstillet.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
Velkommen i Færgegårdens sommerunivers: Mød dyrene i fjorden
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
