26.04.2020

Hvem var den mystiske person i gravhøjen?

Undselig gravhøj gemmer gåde om kvindeskæbne

Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause

Kulturarven rekonstrueret:
Herover ses et bud, på hvordan den begravede kvinde fra Maglehøj i Frederikssund kan have set ud i levende live. Visualiseringen finder man i Moesgaards udstilling, hvor de arkæologiske fund er udstillet. Kvinden i graven har skilt sig ud. Hun var omgivet med mystiske gravgaver og måske var hun en troldkvinde, en medicinkvinde eller en kvinde, der kunne kontakte de døde? Foto: Cille Krause. 

En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag. 

Den 26. april 2020 skulle, efter planen, have været national fortidsmindedag. Dagen skulle have været fejret landet over med fest og formidling af vores fælles kulturarv.

Det fik Covid-19 sat en stopper for. Men det betyder ikke, at man ikke må tage en udflugt på egen hånd (og i behørig afstand fra andre) til nogle af vores fantastiske fortidsminder.

Et godt bud på en udflugt kan være en tur til en gravhøj fra bronzealderen (1700-500 f. Kr.). På hjørnet af Maglehøjvej og Ådalsvej i Frederikssund ligger der en gravhøj på et grønt område med offentlig adgang. Den hedder Maglehøj, der betyder ”meget stor høj”. Højen indeholdt fund, der kan tolkes som en syret og mystisk troldkvinde fra forhistorien.

I dag er den omgivet af parcelhuse og hverdagsliv, men i 1888 var den omgivet af marker og den havde en flot udsigt over Roskilde Fjord.

Med fredningsloven i 1937 blev Maglehøj vurderet uegnet til fredning på grund af de skader, den tidligere havde fået – der var fjernet jord og sten fra højen og den var således ikke ”perfekt”.

I stedet fik arkæologen Vilhelm Boye fra ”Museet for de nordiske Oldsager” (i dag Nationalmuseet), med ejers accept, lov til at udgrave en større del af højen. Gravhøjen er i dag fredet. Og det kan måske undre, for den er jo allerede udgravet? Men, dengang Boye gravede i højen, udgravede han ikke den hele. Han gravede faktisk kun i midten og i et større ”lagkagestykke” af højen.

Hvad stenkisten gemte 

I højens midte fandt man en mindre stenkiste. Kisten målte bare 39 x 63 cm, og den bestod af opretstående flade sten, der dannede en rektangulær form. En stor sten var lagt over som låg. Stenkisten var forseglet med både sand og grus, en stor mængde bændeltang fra fjorden, og en dynge store sten, ”(…) hvoraf de største til Nød kunde bæres af en Mand.”

Den omhyggelige opbygning af kisten havde medført, at ingen løs jord var kommet derned. At løfte låget bort må have været som at gå ind i et egyptisk gravkammer – uforstyrret og som et øjebliksbillede fra ca. 3200 år siden. Okay måske i mindre skala, men alligevel…!

I bunden af stenkisten lå brændte menneskeknogler. Oven på knoglerne var gravgaverne blevet lagt. De havde heldigvis ikke været med på ligbålet. Dét, den døde havde fået med sig, var en kniv, en bøjlenål (et dragtspænde), en dobbeltknap (til at holde dragten eller kappen lukket med) og en bæltedåse. Sidstnævnte er en slags ”dekorativ bæltetaske”, som kvinder kunne gå med i bronzealderen – hvis de var rige nok.

Alle genstandene var af bronze, og de var populære gravgaver til en fornem kvinde på den tid i den ældre bronzealder. Dét, der adskiller kvindens gravgaver fra datidens andre kendte gravgaver, er dét, hun gemte i sin ”bæltetaske” – de gør hendes grav helt unik …

Vilhelm Boye beskriver, hvordan låget var irret fast til den øvrige del, og at det krævede stor forsigtighed og meget tid, at få det af. I beholderen lå to hestetænder, flere knogler fra et væseldyr, et kloled fra et kattedyr (formentlig en los), et knoglefragment fra et rådyr eller lam, et stykke af en fugls luftrør, mange hvirvler fra en slange og brændte knogler, der kunne stamme fra et menneske?

Derudover indeholdt beholderen en gren fra en røn, et stykke trækul (formentlig af bævreasp), tre småsten, to stykker svovlkis, et stykke af en bronzekniv og et stykke bronzetråd. Boye beskriver, at hestetanden og kloleddet var glattet af gnid. Det vil sige, at nogen, gentagende gange, har gnubbet på stykkerne – måske ved en magisk handling eller seance?

Indholdet er tolket som værende amuletter – magiske genstande der måske kunne bringe lykke, værne mod ulykker eller bruges i trolddom?

Vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle, kvinden havde i sin samtid.

Kvindeskæbne rejser flere spørgsmål

Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvem og hvad var denne kvinde, der blev begravet i en fjern fortid med sine mystiske gravgaver?

Måske har kvinden i højen været en medicinkvinde, en heks, en klog kone, en troldkvinde eller én, der kunne kontakte de døde? – kært barn har ufatteligt mange navne. Og vi finder aldrig med sikkerhed ud af, hvilken rolle, kvinden havde i sin samtid.

En ting er dog sikkert – hun skilte sig ud!

Ikke nok med, at hun havde et mystisk sæt genstande med sig i graven, hun var også begravet på fornem vis i en gravhøj. Det var bestemt ikke alle forundt på den tid. Måske har hendes efterladte familie eller venner, fra det samfund hun var en del af, værdsat hende, fordi hun hjalp dem gennem livets faser og kriser?

Under alle omstændigheder er hun et helt unikt fund, der stammer fra vores fantastiske kulturarv, der er repræsenteret i vores fortidsminder.

God fortidsmindedag – nyd dagen, besøg fortidens minder og hold afstand.

Flere kilder til historien

Få mere at vide om Maglehøj og den kulturarv, gravhøjen repræsenterer, her:

Boye, Vilhelm. 1889. Maglehøi-fundet. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889 s. 317-340.

Sørensen, Søren A. 1990. Oldtidsfund fra Færgegaardens arbejdsmark. Museet Færgegaarden. Slagslunde.

Beskrivelsen af lokaliteten “Maglehøj” på hjemmesiden “Fund og fortidsmunder ” under Slots- og Kulturstyrelsen. Kan findes via dette link:  http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/93705/

Bronzealderudstillingen på Moesgård Museum hvor fundet er udstillet.

Besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Åbent i dag
d.8-5-2021
11.00-16.00