19.11.2020

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om muslingerne

Af Line Jandoria Jørgensen

Blåmuslingen har som andre muslinger en fod, som kan pumpes op med saltvand, så muslingen kan skubbe sig rundt. Foto: Thomas Johannes Juel Johansen

De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.

Ordet musling er ældre nydansk og betyder muskel (mussel, muskling). Det populære Musselmalede og riflede porcelæn, som første gang blev produceret af Royal Copenhagen i 1775 er (sandsynligvis) opkaldt efter muslinger, fordi det er mønstret som en riflet muslingeskal.

På olddansk (800-1100) kaldte man muslinger for skælfisk (skelfisk – skalfisk), og byen Skælskør er også opkaldt efter muslingerne. Oprindeligt stavedes det Skiælfiskør. Skiæl/skel/skal henviser til muslinger og Ør betyder gruset strandbred. Skælskør er altså ”byen ved muslingestrandbredden”.

Selvom vi i Roskilde Fjord ikke kan bryste os af et sådant navn, så har muslinger spillet en betydelig rolle i fjordbolivet. Fra arkæologisk undersøgelser ved vi fx, at især hjerte-, blåmuslinger og østers har udgjort en vigtig del af fjordboernes føde helt tilbage til stenalderen.

Det blå guld

Blåmuslingen (mytilus edulis) er den mest almindelige muslingeart i Danmark. Den kaldes også det blå guld, da den er en populær fødevare og har en stor industri bygget op omkring sig.

Roskilde Fjords blåmuslinger er dog for det meste for små til at blive brugt i den moderne fødevareindustri, men under første verdenskrig var den en god ekstra indtægt for mange fjordfiskere. Under krigen skete der et stort opsving i krogefiskeriet, og det betød en stor stigning i svineleverpriserne. Svinelever brugte man nemlig som agn (madding). Derfor begyndte man at bruge andre ting fx sandorme og blåmuslinger. Blåmuslingerne viste sig at være gode agn, og de indtil da ubetydelige muslinger kom altså til at udgøre til en god ekstra indtægt for mange fjordfiskere.

Fanger man en hjertemusling, kan det anbefales at lægge den i akvarium med sandbund og stille den i solen. Inden længe vil den stikke sin fod ud og skyde vand ud af ånderøret. På den måde får den hurtigt gravet sig ned i sandet. Foto: Thomas Johannes Juel Johansen

Når en blåmusling skal tage føde til sig, gør den det ved at filtrere vandet for dyre- og planteplankton, og en voksen blåmusling filtrerer mellem 50 og 100 liter fjordvand i døgnet.

Fjordens rengøringshold

Blåmuslingen er ikke et af fjordens mest opsigtsvækkende dyr, men ikke desto mindre er det et meget betydningsfuldt et for fjorden. Det er de, både fordi de udgør fødegrundlaget for mange andre arter (bl.a. krabber, troldænder, edderfugle, pighvarrer og skrubber), og fordi de renser fjordvandet.

Når en blåmusling skal tage føde til sig, gør den det nemlig ved at filtrere vandet for dyre- og planteplankton, og en voksen blåmusling filtrerer mellem 50 og 100 liter fjordvand i døgnet. Det betyder, at den vandmængde muslingerne renser dagligt svarer til to gange fjordens samlede vandvolumen! Vandet omkring en blåmuslingebanke er derfor ofte helt klart.

Forudsiger storm og regn

Blåmuslingen begynder sit liv som en lille frit svømmende larve. Hunmuslingerne og hanmuslingerne skyder henholdsvis æg og sæd ud i vandet omkring sig. Her befrugtes æggene og falder til bunds, hvor de klækkes til larver. Larverne svømmer frit omkring, indtil de finder et passende sted at slå sig ned, og først her begynder de at opbygge deres første skal; umbo-skallen.

Voksne blåmuslinger klæber sig fast til hinanden, til sten, tang, træ mm. i vandet ved hjælp af hæftetråde. De laves med slim, der udskilles ved en kirtel fra deres fod. Foden kan genkendes som den mørke klump, der sidder i midten af muslingen. Foden kan pustes op med saltvand, så muslingen kan skubbe sig rundt. Ifølge gammel folketro er det et dårligt varsel, når muslinger fæstner sig til sten. Så betyder det, at man må frygte storm og regn.

Gennem muslingens levetid lægger den løbende nye lag til skallen og vokser. Ved at kigge på afstanden mellem vokse-rillerne i skallen, kan man se, om muslingen har det godt. Er der stor afstand mellem rillerne har den vokset godt og haft gode forhold.

Blåmuslingen lægger typisk syv lag til skallen om året, så hvis du er nysgerrig på, hvor gammel en blåmusling er, kan du tælle dens alder på skallens riller og dividere antallet med syv.

Øjne i sandet

I fjorden har vi også Almindelig Hjertemusling (Cerastoderma edule). Hjertemuslingen kaldes også ”øjne i sandet”, fordi det ofte er sådan, man vil støde på dem under vandoverfladen.

Hjertemuslingen er en sandlevende musling, som har det bedst, når den ligger gravet ned i sandet. Ca. 5 cm ned. Når den gør det, kan man kun se muslingen, hvis man kigger godt efter dens ånderør. Det ligner to små sorte øjne, der ligger med 5mm afstand.

 

Hvis man er hurtig, kan man skyde to fingre ned i sandet lige ved ”øjnene” og gribe om muslingen for at fange den. Lykkes det skal du prøve at lægge den i et akvarium med sandbund og vand og stille det i solen. Der vil ikke gå lang tid, før hjertemuslingen stikker sin fod ud af skallen og skyder vand ud af ånderøret. På den måde får den hurtigt gravet sig ned i sandbunden.

Vikingemuslingen

En musling, som arkæologerne ikke finder i stenalderens stendynger og køkkenmøddinger er sandmuslingen (Mya arenaria). Faktisk kender vi den kun fra Nordamerikas kyst, hvis vi går tilbage til før vikingetiden. På bopladser fra vikingetiden dukker sandmuslingen dog pludselig op, og det er blevet tolket som bevis på, at vikingerne nåede så langt som til nordamerika og tog dem med hjem derfra.

Sandmuslingen graver sig også ned i sandet og ligger beskyttet for rovdyr der. Den kan grave sig helt ned til 30 cm under sandet og stikker to ånderør op over sandskorpen lige som hjertemuslingen. Sandmuslingens største fjender er krabber og søstjerner, som kan tage fat i deres ånderør og hive dem op af sandbunden.

 

Sandmuslingen er sandsynligvis kommet til Danmark med vikingerne fra den nordamerikanske kyst. Foto: Thomas Johannes Juel Johansen

Den forsvundne Østers

Der findes ikke østers (Ostrea edulis) i Roskilde Fjord i dag, men for 7-8.000 år siden i stenalderen fandtes store østersbanker i fjordens indsnævringer, og arkæologerne finder vældige ophobninger af østersskaller i arkæologiske udgravninger i Roskilde Fjord, samt i køkkenmøddinger fra tiden. Det vidner altså om, at der blev spist østers i større mængder ved kysten.

Stenalderens klima var mildere end nutidens, og farvandene mere salte. Havvandsstigningerne i Roskilde Fjord omkring år 10.000 – 8.000 fvt. betød, at store mængder af frisk saltvand strømmede ind i fjorden. Det var godt for østers, som nemlig kun kan forplante sig i vand med 2,5 procent saltholdighed eller derover.

Syd for Skuldelev ved Lollikhuse ligger en af områdets største skaldynger. I dag ligger området næsten 3 km væk fra fjorden, men i Ertebølletiden fandtes her et lille sund, som strakte sig langt ind i Hornsherred. Ved en udgravning her blev der foruden skaldyngen afdækket en simpel hyttetomt med et forsænket gulv. Hytten er rekonstrueret og kan opleves i Frederikssund Museum, Færgegårdens have.

Da vandstanden atter sank omkring 3.000 fvt. forsvandt det friskt strømmende saltvand igen, og fjordens østers døde ud. Men de efterlod et tykt lag af skaller på fjordbunden. Lagene kan have en tykkelse på op over 10 meter, og de findes særligt i snævringen ved Frederikssund, ved Kølholm og på fjordens vest-side fra Jyllinge Holme til Selsø Hage.

Fra diarré- og pestmedicin til hønsefoder

Østersskaller har gennem tiden vist sig nyttige til mange forskelligartede formål. I begyndelsen af 1800-tallet brugte man skallerne til gødning, til garvning og til farvning, og kalken fra skallerne blandet med linolie skulle give et godt kit. De kunne endda bruges som polérmidel for metaller, hvis skallerne blev glødet, pulveriseret og opslæmmet (blandet med vand).

Gennem tiden har driftige fiskere og andre handlende samlet og solgt østersskaller som tilskudsfoder til æglæggende høns. I 1930’erne udviklede det sig til en hel industri, hvor der etableredes flere skalleværker langs Roskilde Fjords kyst. Man gravede skallerne op fra fjordbunden og sejlede dem ind til fabrikkerne, hvor skallerne blev knust, tørret og pakket. I 1950’erne afløstes skallegravning af en metode, hvor skallerne blev suget op fra fjordbunden. Siden 1998 har skallegravning været forbudt, da den havde store miljømæssige konsekvenser. Der, hvor skaller var blevet gravet, var fjordbunden tømt og ”død”. Den stod tilbage med store dybe huller, som betød, at bundvegetation og fiskebestand led skade.

Men så er det godt, at østers også kan bruges til andre ting. Skulle du fx en dag sidde i den situation, at du lider af for megen mavesyre, så kan pulveriserede østersskaller med fordel indtages. Det fortæller farmakopeen os i hvert fald i 1772. Blander du de pulveriserede skaller med kulvand skulle de være gode mod feber, og har dine kalve diarré, så giv dem endelig en omgang også.

Ifølge Christiern Pedersens lægebog fra 1533 kan alle muslinger (uden skal) desuden steges med eddike, vand og honning og derefter knuses og med fordel lægges på pestbylder.

Endelig kan alle slags muslinger bruges mod fjender. I Skildringer af danske Videnskabsmænd fra 1899 bemærkes det i hvert fald, at da man ikke kan se på muslinger, om de er dårlige eller ej, så kan man i stedet gå frem efter følgende metode: ”Det bedste er åbenbart at lade andre spise af muslingerne først, og hvis de ikke bliver syge, er der grund til at håbe, at man selv også kommer godt fra det. Man må dog, om man ønsker denne måde anvendt, hellere eksperimentere med sine fjender end med sine venner.”

Østers lever ikke længere i fjorden, men store ophobninger af østersskaller i de arkæologiske udgravninger vidner om, at der ofte blev spist østers ved fjorden i stenalderen. De store lag af skaller i fjorden blev fra 1930erne brugt til produktion af fx hønsefoder. Foto: H. Zell. Licens.

Fjordbolivet og dyrene i Roskilde fjord

Fiskeri og udnyttelse af fjordens ressourcer har lige siden stenalderen betydet meget for livet omkring fjorden. Fjordbolivets kulturhistorie er derfor en historie om et tæt sammenspil mellem menneske og fjord – kultur og natur. Det samspil har formet den måde, vi har levet, tænkt og spist på.

I samme serie

I artikelrækken ”Mød dyrene i fjorden” kan du læse om nogle af de dyr, som har været med til at forme fjordbolivet både før og nu. Artikelserien udspringer af Færgegårdens efterårsferiearrangement af samme navn, som igen vil kunne opleves på museet i sommerferien 2021.

LÆS HELE SERIEN "MØD DYRENE I FJORDEN":

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Asken af små krabber kan med fordel drysses på bylder i anus… Det mente man i hvert fald i 1500-tallet. I 1800-tallet gav man levende krabber som legetøj til børnene, eller trådte dem ihjel på skibsdækket, fordi de havde ødelagt fiskerruserne. Krabben er et af fjordens mest fascinerende dyr. Den kan fx gro et nyt ben, hvis den mister det, trække vejret gennem vandet i sit eget skjold og tisse ud af kanaler ved øjnene.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen

I Roskilde fjord har vi både før og nu kunnet bryste os af at have den eftertragtede fjordreje, som anses for at være en luksuriøs delikatesse. Men vidste du, at fjordrejen faktisk ”bare” er en almindelig reje, der har fået et fancy kælenavn? Eller at fjordens hestereje til alle tider har været en upopulær spise – kun pga. dens farve?

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.

læs mere

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning