22.10.2020

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden

Af Line Jandoria Jørgensen

En silds indre udforskes og dens rogn/mælk, sjæl og ryggrad findes. Foto: Thomas Johannes Juel Johansen

Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.

Af alle fisk er silden den, der gennem historien har haft størst betydning for danskernes madkultur og for dansk økonomi. Under det store sildefiskeri i 1100-1400-tallet stod store stimer af sild i Øresund, og det fortælles, at der i efteråret var så mange sild, at skibene sad fast i stimerne, og at fiskerne kunne øse fisk op med hænderne. Saltede sild var Danmarks vigtigste eksportvare i perioden. Friske sild kan kun holde sig i kort tid, derfor saltede man sildene i tønder, så de kunne holde sig.

I Roskilde fjord var det primært ål og dernæst sild, der i 1700 og 1800-tallet haledes op af vandet, når fiskerbønderne var ude med deres net.

Det er ikke mange sure sild værd, at stå som sild i en tønde

Med den store betydning, sild har haft for både landets økonomi og for den daglige kost, er det ikke mærkeligt, at den har givet anledning til en hel del talemåder og folketro.

Den mest kendte talemåde er ”at stå som sild i en tønde”. Det henviser til den kompakte måde, sildene blev pakket på i tønderne på. Andre udtryk henviser til silden som handelsvare. ”Ikke mange sure sild værd” (en sur sild er ikke konserveret ordentligt og kan ikke sælges) og ”Det giver jeg ikke mange rådne sild for”.

At silden har fyldt meget i hverdagen og været et dyr, man har været meget fortrolig med kan også ses på talemåden ”at man kender sine sild på trækket”. Det betyder, at man ved, hvem man har med at gøre. Der er utallige af talemåder med sild, og deres blotte antal fortæller os noget om sildens store kulturhistoriske betydning.

Silden i Roskilde fjord tilhører arten Atlantisk sild (Clupea harengus). Foto: Public Domain

Her i Nordsjælland var det i 1800-tallet skik og brug at spise syltetøj til stegte sild.

Saltet sild til morgenmad og stegte sild med syltetøj

Fra 1100-tallet og helt op til 1850’erne var spegesilden et dagligt indslag i almuens kost, hvor den oftest serveredes til davre (morgenmad). At spege betyder at salte og tørre (oprindeligt at udmagre), men ordet er blevet bibeholdt i forbindelse med sild, selv efter man er holdt op med at lufttørre sildene før saltning.

Kigger man i de gamle kogebøger, findes der utallige opskrifter på sild, og i mange egnsretter spiller silden en hovedrolle. Her i Nordsjælland var det i 1800-tallet skik og brug at spise syltetøj til stegte sild. Tyttebærsyltetøj regnedes for det bedste. Tyttebærsyltetøjet fik man fra Sverige. Svenskerne kom sejlende med kasser af tyttebær, som de byttede med sild. Derfor hedder tyttebær på nordsjællandsk dialekt også ”krøsling” svarende til det svenske ”Krösen”, hvorimod den gamle fællesdanske betegnelse er ”krøsbær”. Inden silden steges og toppes med tyttebærsyltetøj drysses den med salt og ligger gerne og trækker i en times tid.

Spis endelig ikke sildens sjæl

Silden var også genstand for megen opmærksomhed i 1700- og 1800-tallets folketro. Det er ikke så ligetil at spise sild, som man skulle tro. Sildens svømmeblære – en lille sølvfarvet luftblære, der hjælper fisken med at holde en bestemt dybde – kaldte (og kalder) man for sildens sjæl. Sildens sjæl skulle man undgå at spise, sagde man, ellers fik man to sjæle! I stedet skulle den tages ud af silden og kastes op mod loftet. Blev den hængende fik ingen i huset koldfeber det følgende år. Mens man kastede, skulle man sige: ”alle sjæle til himmerig”.

Når silden var spist, skulle dens ryggrad brækkes itu, ellers ville man få sin egen ryg brækket/få dårlig ryg før tid. Nogle bønder fortalte endda, at troldfolk kunne sætte nyt næringsløst kød på silden, hvis man ikke havde brækket dens ryggrad. En karl ved Hadsund fik af madmoderen mange store fede sild, alligevel blev han mere og mere radmager for hver dag, der gik. Benraden lod han ligge ubrudt, og madmoderen, som var en heks, satte hele tiden nyt kød på silden. Den arme karl spiste sig selv til døde.

Andre sagde, at om natten ville hekse pille kødet af den person, som havde spist den uknækkede sild.

I efterårsferien blev der på Færgegården fortalt om sildens kulturhistorie, folketro og betydning for dansk madkultur, mens gæsterne kunne udforske sildens indre og være med til rense og tilberede den efter gamle opskrifter. Foto: ROMU, Daniel T. N. Rasmussen

Sildeskæl på båden er godt

Men selv inden silden er havnet på spisebordet, er der meget at være opmærksom på. Når det en klar sommeraften lynede i horisonten, mente man, at det var en stor sildstime, der vendte i havet. Man kaldte det et ”sildelyn”. Hvis der var mange sildelyn om sommeren, var det et varsel om god sildefangst i efteråret.

Når man havde været ude at fiske, gav det dårligt fiskeri i fremtiden, hvis man fjernede sildeskællene fra fiskerbådenes skotter, før man var kommet i havn. Først når fiskerbåde og garn var bragt i orden, måtte skællene skrubbes af.

Man mente også, at sildene havde en konge, der altid svømmede i spidsen af stimen. Fangede man sildekongen, gav det meget naturligt mange sild i garnene, men fiskeren skulle selv spise sildekongen, for ellers blev næste sildesæson dårlig.

Sild i fjorden i dag

I dag har sildefiskeriet ikke nogen væsentlig betydning i fjorden, selvom de vægtmæssigt kommer ind på andenpladsen. Fjorden har sin helt egen lokale stamme af sild, som lever hele deres liv i fjorden.

Fjordbolivet og dyrene i Roskilde fjord

Fiskeri og udnyttelse af fjordens ressourcer har lige siden stenalderen betydet meget for livet omkring fjorden. Fjordbolivets kulturhistorie er derfor en historie om et tæt sammenspil mellem menneske og fjord – kultur og natur. Det samspil har formet den måde, vi har levet, tænkt og spist på.

I samme serie

I artikelrækken ”Mød dyrene i fjorden” kan du læse om nogle af de dyr, som har været med til at forme fjordbolivet både før og nu. Artikelserien udspringer af Færgegårdens efterårsferiearrangement af samme navn, som igen vil kunne opleves på museet i sommerferien 2021.

LÆS RESTEN AF SERIEN “MØD DYRENE I FJORDEN”:

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene

Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.

læs mere
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben

Asken af små krabber kan med fordel drysses på bylder i anus… Det mente man i hvert fald i 1500-tallet. I 1800-tallet gav man levende krabber som legetøj til børnene, eller trådte dem ihjel på skibsdækket, fordi de havde ødelagt fiskerruserne. Krabben er et af fjordens mest fascinerende dyr. Den kan fx gro et nyt ben, hvis den mister det, trække vejret gennem vandet i sit eget skjold og tisse ud af kanaler ved øjnene.

læs mere

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Til top
X
post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.6-10-2022
11.00-16.00